JanuarOprettet af Henning Pedersen fre, januar 20, 2012 21:39:24Når vi søger det inderste væsen i de ting, vi beskæftiger os
med, er det ofte kunsten, vi må have fat på. Noget af det, kunsten kan, er
nemlig at sætte ord, billeder, lyd på de ting, vi føler og ikke i dagligsproget
kan komme i dybden med.
Men når det er mit fiskeri og mine oplevelser i forbindelse med fiskeriet, jeg
tænker på, hvor og hvordan kan jeg så finde dem tolket i kunsten? Hvem kan
sætte ord og musik på mine oplevelser, så jeg kan genkende det og tilmed få den
skønne oplevelse af: ”Ja, det er præcis sådan, det er. Jeg kunne ikke have sagt
det bedre selv”. Ja, faktisk kunne jeg slet ikke selv have fundet udtryk for
det ;-)
Da jeg sad i forbundets bestyrelse og nogle gange blev
interviewet til regionale medier, valgte man næsten altid at sætte et
musiknummer på som optakt til indslaget, og det var med usvigelig sikkerhed
Gitte Henning, der i sang opfordrede: ”Ta’ din gamle sweater på og la’ bare
skægget stå…..”
Tænk, at vi her i landet åbenbart ikke har nogen bedre tolkning af, hvad der
rør sig i os, når vi fisker.
Jeg købte for et års tid siden en højtaler, der passer til
min Ipad, og med den ligger radiostationer over hele verden åbne for mig gennem
internettet. Jeg har særlig kastet min kærlighed på en amerikansk station, der
hedder ”Folk Alley”. Som navnet siger, handler det primært om folk-genren, som
jeg altid har lagt øre til. Under disse lytninger slog det mig flere gange, at
ord som ”river”, ”rising”, ”upstream” og ”troat” jævnligt forekom i teksterne,
og det gik op for mig, at der faktisk er musikere i USA, der skriver sange om
lystfiskeri og om de oplevelser, der knytter sig til det. Og endnu bedre: De
gør det på et niveau, der ligger milevidt over Gitte Hennings gamle slager.
Hvad siger du fx til en sangtitel som ”Waiting On the
Evening Rise”? Den er fra en CD, der hedder ”Fishing Music II” med Ben Winship
og David Thompson. Her handler alle sangene simpelthen om lystfiskeri. Find
mere her: www.fishingmusic.com
Min absolutte favorit er dog en sang af Greg Brown,
der hedder ”Eugene” fra CD’en ”The Evening Call”. Den handler om at pakke grejet og tage derud hvor ”You can try me on the
cell, but most places I want to be it doesn’t work.”
Find den her på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=Xwmcz1BY89g og kig på teksten
herunder og nyd turen.
I think I’ll drive back to
Eugene
Get a slide-in camper for
my truck
Pack a bamboo rod and hip
boots
A book of flies from a
Missoula pawn shop
Rub mink oil into the
cracked leather
Wonder about the old guy
who tied these trout-chewed
flies.
They work good.
Take along my Gibson J-45
made by women during World
War II
Coffee-stained stack of
maps
A little propane stove
A pile of old quilts
Can opener
Kipper snacks
Smoked oysters
Gunpowder tea
Copper tea pot
and a good sharp knife
Sometimes you have to go
look for your life
And I’ll park by some
rivers
Cook up some rice and beans
Read Ferlinghetti out loud
Talk to the moon
Tell her all my love tales
She’s heard them, many
times
I’ll make up some new
juicer parts
Drink cold whiskey from a
tin cup
Sit in a lawn chair
Fiddle with my memories
Close my eyes and see
Sometimes you got to go not
look for nothing.
The Northwest is good
once you get off I-5
And wander up and down the
Willamette, damn-it
On the back, back roads
I know a few people that’d
let me park in their drive
Plug in for a night or two
Stay up late and talk about
these crazy times
The blandification of our
whole situation
And then back to the woods
The dog is bound to find me
sooner or later
Sometimes you got to not
look too hard
Just let the dog find you
And then head south and
east
Maybe through Nevada
The moonscapes of Utah
Stay in some weird
campground
where Rodney and Marge keep
an eye on things
Everybody’s got a story
Everybody’s got a family
And a lot of ‘em have RVs
I’m on my way to the
Ozarks,
to the White River and the
Current.
Those smallmouth are great
on a flyrod;
they’re not all finicky
like trout.
Trout are English, and bass
are Polish,
And if I wasn’t born in
central Europe
I shoulda been.
Maybe it’s not too late
Sometimes you have to dream
deep to find your real life at all
I might go on over through
Memphis
I played a wedding at the
Peabody Hotel once
twenty odd years ago
And everybody danced
Usually they just sit there
and stare.
A few at least sway
But the roads are stupid
crowded everywhere
Kids coming along are used
to it
All wired up and ready,
or wireless, I guess, and
even readier
World peace is surely on
the horizon
once us old fuckers die.
I’ll do my part
But first I want to go
across Tennessee into North Carolina
Fish some of those little
mountain streams
Catch some brook trout,
which are God’s reminder
that creation is a good idea
The world we’ve made
scares the hell out of me
There’s still a little bit
of heaven in there
and I want to show it due
respect
This looks like a good spot
up here.
You can try me on the cell,
but most places I want to
be
it doesn’t work.
Sometime you got to listen
hard to the sounds
Old Mother Earth still
makes
all on her own.
Hvem & hvorforOprettet af Henning Pedersen ons, januar 18, 2012 11:39:55Kystdage.dk har til dato været min personlige legeplads, men
her fra 2012 kommer der et par nye medskribenter.
Som jeg har fortalt i tidligere indlæg, har min arbejdssituation ændret sig, så
der ikke er udsigt til flere timer ved kysten, snarere tværtimod. En blog skal
jo gerne have et vist flow med hensyn til indlæg, så derfor har jeg valgt at
invitere et par interessante kystfiskere til at være medbloggere, og de har
heldigvis sagt ja tak.
Og hvem er det så, du kan forvente indlæg fra? Det drejer
sig om:
Kristian Ørsted Pedersen
Til daglig redaktør på Danmark Naturfredningsforenings
magasin ”Natur & Miljø”, men også velkendt som skribent og fotograf på ”Sportsfiskeren”.
Når Kristian besøger kysterne er det nogle gange på jagt efter havørred, mens
det andre gange er surfcastingudstyret, der er med.
Nicolai Paasch Eriksen
Velkendt i sjællandske kystfiskerkredse, som en dygtig kystfluefisker.
Med sit geografiske udgangspunkt på Lolland er det især kysterne på
Lolland-Falster, Møn og Sydsjælland, der har haft Nicolai på besøg.
Nicolai er også en særdeles god fluekaster, der har hentet mesterskaber hjem,
når der er afviklet DM i fluekast.
Velkommen til jer begge! Jeg ser spændt frem til at læse
jeres bidrag.
Men husk:
Her på bloggen er det lysten, der driver værket! Målet er ikke et bestemt antal
indlæg, men udelukkende at viderebringe oplevelser og refleksioner, når tid og
lyst er til det. Håber det ofte bliver tilfældet :-)
DecemberOprettet af Henning Pedersen lør, december 31, 2011 14:05:58Havet sletter vore spor, men heldigvis har jeg fået glemt
nogle her på bloggen, så jeg senere kan vende tilbage og se, hvad 2011 bød på.
Året har dog ikke sat så mange spor, som jeg kunne have
ønsket. Dertil har andre opgaver taget for meget tid, og samtidig har det været
en af dårligste sæsoner på kysten i de år, jeg har fisket. Jeg tror, man skal
helt tilbage til midt i 90’erne for at finde tilsvarende. Dengang havde vi også
flere meget kolde vintre i træk, og der er noget, der tyder på, at det har en afgørende
negativ indvirkning.
Heldigvis havde jeg en uge på Grønland, som bød på så fint
fiskeri, at man kunne leve højt på det flere måneder efter. Lige nu planlægger
jeg en ny tur, men det er endnu usikkert, om det lykkes at samle et nyt hold.
Ellers peger pilen på Lapland og noget godt tørfluefiskeri efter stalling.
En uges fiskeri på Bornholm i uge 7 er også skrevet i
kalenderen, og hus og færge er på plads. De sidste par år har godt nok svigtet
på klippeøen, men det har også været fiskeri i hård vinter med vandtemperaturer
helt nede på frysepunktet. Som vinteren arter sig lige nu, er der heldigvis
ikke udsigt til den form for vinter.
Alle bloglæsere ønskes et godt nytår med masser af gode ture
og fangster.
DecemberOprettet af Henning Pedersen tir, december 20, 2011 19:39:52Indrømmet: Det er ikke mig, der har slidt på kysten dette
efterår. En kombination af arbejde, blæsende vejr og dårligt fiskeri har holdt
mig væk bortset fra enkelte, sporadiske ture.
Men slidt på kysten det er der unægtelig. I dag var to af de
tre ovennævnte faktorer med mig. Blæsten var i syd og min juleferie startet, så
mulighederne var endelig til stede. Desværre var der ikke ændret på den tredje
faktor, så fisk var der ingen af.
Det var muligt at komme med til stranden ved Melby
Skydeterræn, men flere steder ville det være umuligt at komme op igen.
Efterårets storme har nemlig ædt en stor del af klitten, så den nu står som en
lodret, flere meter høj væg.
At min lokale kyst er udsat for elementernes rasen, er ikke
noget nyt. Her kan Kattegat få en magt, der måske ikke har Nordsøens dimensioner,
men er betragtelig for de indre danske farvande. Det er en revlekyst med en
stor materialevandring i retning mod kronborg og Øresund, og den er under
stadig forandring. Efter 25 års fiskeri på strækningen er der nok enkelte ting,
der erfaringsmæssigt ligger nogenlunde fast, men inden for kort tid kan en
storm flytte rundt på det hele. Nogle gange er de kendte mørke bælter pludselig
sandet til, andre gange er der opstået helt nye muligheder. Specielt de
inderste badekar skifter ofte, så man ved ikke altid, hvad man kommer ud til.
For en del år siden opstod et sådant mørkt bælte inde under
land, hvor der ellers i årevis havde været sand. Men sandet forsvandt langsomt,
og jeg begyndte at fiske i området. Et sted var der et mærkeligt spor i bunden,
som om et bæltekøretøj havde kørt der, men da det blev helt frilagt, viste det
sig at være spanterne fra et træskib på 10-12 meters længde. Det lå nu foldet
ud til siderne med plankerne nederst.
Jeg havde jo ingen anelse om, hvor gammelt det kunne være og valgte at kontakte
det lokale museum med en rimelig præcis stedangivelse.
Et par måneder senere, da jeg efterhånden havde glemt skibet, der for øvrigt
var sandet til igen, kom der brev fra Nationalmuseet. I brevet var et udklip
fra en avis. Det stammede fra 1968, og et billede viste et ægtepar, der holdt
en planke i vejret. Teksten fortalte om, at de havde fundet et skib ved
Liseleje. Ud fra beskrivelsen var der ingen tvivl om, at det var det samme
skib, og det var også, hvad museet ønskede bekræftet.
Museet havde ingen planer om at gøre noget ved det, men var blot interesseret i
at registrere alle fund. De kunne dog fortælle, at der var tale om et skib, der
var forlist i en storm i 1870’erne. Jeg husker ikke det præcise årstal.
Det var ganske tankevækkende, at skibet var fundet i 1968,
hvorefter det var sandet til igen, måske helt frem til jeg fandt engang midt i
90’erne, og siden har sandet dækket det igen.
Kommer du forbi, skal du søge ca. 500 meter øst for den store bølgebryder i
Liseleje. Sig til, hvis du finder det ;-)
OktoberOprettet af Henning Pedersen tor, oktober 20, 2011 11:52:20Endelig efterårsferie og endelig udsigt til nogle dage ved kysten!
Lørdag morgen blev bilen pakken, og kursen sat mod Mariager, hvor jeg havde fundet et sommerhus tæt på vandet lidt uden for byen. Turen skulle samtidig bruges til at hente den seneste nyanskaffelse hjem: En Anderson pontonbåd!
Lidt over middag var jeg fremme ved huset og sad på terrassen og spiste frokost med Lars Andersen og Henrik Leth, mens vi nød den flotte udsigt over fjorden. Lars er manden bag de danske pontonbåde. Han køber pontonerne hjem fra USA, men laver selv stellet. Se mere her: http://www.andersonpontoon.dk/
Vi fik samlet fartøjerne og kom i vandet. I løbet af eftermiddagen fik vi affisket en lang strækning, men bortset fra et par kontakter, skete der ikke noget. Da vi kom tilbage til udgangspunktet, talte jeg med en fyr, der var gået til den anden side, og der havde der selvfølgelig været fisk. Det var fint at fiske fra pontonbåden. Man sidder fantastisk godt i det formstøbte sæde, og båden er nem at manøvre.
Henrik har jo en forkærlighed for gedder. ”Naphans”, som han kalder dem, så han foreslog en geddetur om søndagen. Jeg var nok mest til fjorden og ørrederne, men da han nævnte Kongensbro, blev jeg alligevel interesseret, for som 13-14 årig kom jeg nogle gange med en ældre kammerat på strækningen mellem Kongonsbro og Ans, og et gensyn med stedet kunne være interessant. Dengang fiskede vi fra land på et af de få steder, hvor det var muligt. Det er jo en strækning, hvor Gudenåen langsomt bliver bredere og glider over i Tange Sø. Et flot naturområde, men selvfølgelig udelukkende på baggrund af opstemningen af Gudenåen ved Tangeværket.
Et par af Henriks pontonbådsvenner var allerede kommet til Kongonsbro, da vi ankom, så vi var i alt fem både, der drev af sted med strømmen. Der havde været let nattefrost, og tågen lå flot over åen, mens morgensolen forsøgte at brænde den af.
Vi fiskede med korte kast langs bredderne, mens vi drev langsomt af sted. En lille gedde huggede hurtigt, men ellers var det småt med fangster, og da turen var omme, kunne vi opgøre det samlede resultat til fem gedder. Jeg havde én på et par sekunder, det var det hele. Henrik fik heller ikke nogen, og det havde han aldrig oplevet før.
Men jeg fik set strækningen igen, og der var det hele værd, selv om jeg havde svært ved at finde, hvor det præcist var, vi havde fisket i sin tid, men det er jo også over 40 år siden ;-)
Mandag stod jeg tidligt op og fik klargjort pontonbåden og båret den de hundrede meter ned til vandet. Jeg havde været lidt spændt på at se, hvordan den var at håndtere, men det gik fint at bære den.
Jeg sejlede selvfølgelig om, hvor de andre havde fået fisk om lørdagen og fandt dem også hurtigt. Det gav en del mindre fisk, og en enkelt stor viste sig i et flot spring lige ved siden af båden, men fluen var den ikke interesseret i.
De næste par dage gennemfiskede jeg området og fik en del fisk. En enkelt på den halve meter kom med hjem, ellers mest undermålere, men flotte, mørke fjordfisk. Den store havde løse skæl trods farve på gællelågene, mens andre var helt farvede og utrolig flotte.
Onsdag morgen var vinden temmelig kraftig, så jeg droppede båden og fiskede med spinnestang og bombarda fra stranden, da et par mindre sæler blandede sig i løjerne. De havde åbenbart ikke set mig og kom tættere og tættere på. Til sidste var den ene helt inde på ½ meter vand, hvor den stak hoved op tre-fire meter fra mig. Så opdagede den mig og stak hurtigt af. Chokket må have været stort, for jeg så ikke mere til dem.
Alt i alt et dejligt gensyn med Mariager Fjord, som jeg gerne vender tilbage til, men nu skal det nye fartøj lige stifte bekendtskab med de sjællandske fjorde først.
SeptemberOprettet af Henning Pedersen søn, september 11, 2011 18:00:36Det er sjældent, det sker: Jeg har ikke været ude at fiske i over én måned!
Årsagen er en kombination af travhed på jobbet og mæthed oven på en intens fiskeuge på Grønland.
Men i dag skulle der så gøres noget ved det, så fra morgenstunden tog jeg turen sydpå til Kyndbyværket ved Isefjorden.
Heldet var med mig, for en kraftig tordenbyge var netop på vej nordpå ud i Kattegat, og jeg fik kun nogle enkelte regndråber. Hvis der er noget, der kan holde mig på land - ud over de før nævnte årsager - så er det tordenvejr. Jeg føler mig som midterpletten i skydeskiven, når jeg står derude i vandet eller ligger i flyderingen, som planen var i dag.
Forholdene var faktisk fine, og jeg fik flyderingen i vandet og fisket en pæn strækning af, men så ikke skyggen af fisk. På tilbagevejen var der et par, der afslørede deres tilstedeværelse, men ikke hvilken art, de tilhørte.
En kajaksejler kom fordi, og vi fik en sludder. Han fortalte, at han havde set adskillige fisk på lavt vand, som blev skræmt, når han kom tæt på dem med kajakken.
Multer, foreslog jeg, men hvem ved: Måske også ørreder.
Når jeg kigger tilbage her i bloggen til september sidste år, kan jeg se, at jeg var ude med flyderingen på næste samme dag, da den var nyindkøbt. Dengang gav det kontakter med flere gode fisk og i tilgift nogle undermålere. Men i dag var der altså ikke noget at hente.
Flyderingen har altså 1-års fødselsdag, og den er faktisk blevet brugt flittigt. Men nu bliver den snart aflastet: Jeg har lagt bestilling ind på en Anderson pontonbåd :-)
AugustOprettet af Henning Pedersen ons, august 24, 2011 20:48:35En skrattende højtalerstemme vækkede mig kl. 7 om morgenen og fortalte først på grønlandsk og siden på dansk, at der nu var morgenmad i cafeteriet. Jeg kiggede ud af rutebådens vindue og genkendte straks fjeldenes kontur. Vi lå ca. 40 km nord for Sisimiut og derinde mellem de høje fjelde lå den lille elv, som jeg også besøgte sidste år.
Dagen efter modtog jeg i lufthavnen de seks andre, der skulle med på turen, og min kone overtog deres plads i flyet og tog turen tilbage til Danmark efter en uge fuld af oplevelser i Ilulissat, hvor vi havde sejlet rundt mellem imponerende isbjerge og set bræerne kælve.
Nu skulle vi sejle nordpå med Michael i et farvand fuldstændig frit for is, men med en masse spændende elve, hvor store mængder fjeldørreder hver sommer går på gydevandring.
Fremme ved elven blev vi sat af i gummibåden, og første hold skyndte sig op til vandfaldet en halv kilometer oppe ad elven og fik hurtigt rigget stængerne til. Nu skulle et halvt års forventninger udløses i hidsige hug fra smukke og stærke fjeldørreder. Og det blev de!
Da vi ankom som de sidste, var der allerede kommet mange fisk på land, og området nedenfor vandfaldet rummede som sidste år flere hundrede ørreder fordelt på 3-4 pools.
Senere fortsatte vi længere op ad elven og slog lejr ved en fin pool, som sidste år havde givet flere gode fisk. Herfra var der overkommelig afstand tilbage til det lokkende s-sving ved vandfaldet, og samtidig var det lettere at komme opstrøms til de pladser, vi kun lige fik snuset til året før.
- Dem, der går langt, bliver belønnet, havde Michael sagt på båden, da vi sejlede ud, så på andendagen gik vi langt opstrøms og blev da også fint belønnet med 20-30 ørreder pr. mand, men alligevel var det ikke helt det eldorado, vi havde drømt om, for fiskene stod klumpet sammen omkring to strømfald, mens der var lange stræk, hvor de blot strøg igennem. Til gengæld var der rigtig mange fisk lige under og i fossen, og der stod også godt med fisk på fosnakkerne. Det viste sig faktisk, at disse fisk var dem, der var lettest at få i tale ved det sjove skumfluefiskeri, hvor ørrederne laver hidsige udfald i overfladen efter fluen. Når bølgen fra den angribende fisk ses bag fluen, slår hjertet hurtigt, og flere gange kommer man til at tage fluen for hurtigt, inden fisken har fået fat i den.
Fiskene gik hidsigt efter fluen de første kast, men derefter forsvandt deres interesse, og de skulle have fred et stykke tid, før de var til at friste igen.
Sidst på turen, hvor fiskehungeren for længst var blevet mættet, blev der plads til at afprøve andre metoder. Frederik og Allan havde almindelige caddis-tørfluer i æsken, og i den store pool et stykke nedenfor det første vandfald, hvor fiskene stod tæt, var det muligt at lokke dem op til tørfluerne …. og det på trods af, at det var fisk, der lige var kommet ind fra havet.
Jeg havde ingen tørfluer i æsken, men fik i stedet afprøvet en hel anden flue. Ja, nogen vil jo nok sige, at det slet ikke er en flue og metoden slet ikke fluefiskeri ….. Allan mente i hvert fald at det var en noget fesen måde at fange ørreder på ;-)
Frederik havde en Reflex-spinner i æsken, som jeg fik lov at låne, og ved hjælp af et multitool fik jeg den befriet fra den tunge krop og snoet den besværlige pianotråd igen. Modhagerne på den lille trekrog blev trykket ind, og så var jeg ellers klar til at fiske fluespin. Ja, det blev vi enige om at kalde det, for spinflue var det jo netop ikke ;-)
Kastet var lidt kluntet og bestemt ikke langt, men det var jo heller ikke nødvendigt. Ikke overraskende gav det selvfølgelig fisk, og især var det interessant, at man kunne få nogle af de store i tale, som ellers gemte sig i den stærke strøm øverst i poolen. Skal jeg nordpå igen – og det er da meget sandsynligt – bliver det nok med nogle fluespinnere i æsken, men de skal nok laves noget mere elegante og lette end dette års prototype.
Vi tog selvfølgelig en masse fotos på turen, men hvad der er endnu bedre: Frederik havde fem fuldt opladte batterier med til sit videokamera og optog en masse film. Det har han nu samlet til fire flotte film, som du kan se her:
http://vimeo.com/27901020
http://vimeo.com/27903216
http://vimeo.com/27905839
http://vimeo.com/27908099
Skulle du selv have fået lyst til at tage nordpå og prøve fjeldørredfiskeriet og i tilgift opleve den storslåede grønlandske natur, så bytter jeg gerne kontaktoplysninger, budget, pakkelister, mad- og udstyrslister for et par flasker god rødvin. Det kræver blot, at man er et hold på 3-6 mand og har mod på at lave sin egen tur.
Skriv til mig på hp@kystdage.dk , hvis det har din interesse.
MajOprettet af Henning Pedersen ons, maj 25, 2011 20:24:46Når de små 10-15 cm lange ørreder i vandløbene når puberteten, ændrer de fuldstændig adfærd på sammen måde som teenagere. De søger sammen i flok, de ændrer udseende, men ligner hinanden til forveksling, og i samlet flok bevæger de sig med strømmen … tilmed om natten! Udlængslen og trangen til at flytte hjemmefra er stærk på trods af alle farerne, der venter undervejs: Gedder, skarv, hejre, mink mv.
Vi siger de smoltificerer, og det var netop sådan nogle smolt, jeg havde fornøjelsen af at se en masse af for nogle uger siden.
Jeg var på fototur med biolog Peter Henriksen for at samle billeder til en kommende portrætartikel til Sportsfiskeren, og Peter havde foreslået, at jeg tog med ham til Saltøå ved Næstved, hvor han to gange om ugen havde opgaven med at tømme en smoltfælde, der skulle registre, hvor mange smolt, der trækker ud af åen.
Vandstanden i åen var lav efter flere uger uden regn, så rusen spærrede effektivt for smoltene, som bare ikke havde så meget trang til at trække mod i havet i den lave vandstand. Ganske vist var der over hundrede i fælden, men der var nok flere tusinde ovenfor, som stod i flere store stimer og ventede.
Ud over ørredsmoltene var der hundestejler, aborrer og enkelte skrubber i fælden.
Desværre ikke overraskende, men meget foruroligende havde der kun været ganske få ål i rusen i den måned, den havde stået der. Det er beskæmmende, at et fisk, som har været en fast bestanddel af vores natur og har sat sig masser af spor i vores kultur, tilsyneladende er ved at forsvinde.
En uge senere var vi på en nostalgisk familietur til Söderåsen i Sverige. Nostalgisk for vi kom der jævnligt for næsten 30 år siden, men trods talrige Sverigesture, havde vi ikke været siden.
Vi boede lige ved Skäralid, som vi altid besøgte, når vi var deroppe. Det er en utrolig smuk dal, der skærer sig ned gennem åsen. Flere steder med stejle klippesider, ved hvis fod de nedfaldne klippestykker gennem årene har samlet sig i store bunker.
Helt i bunden af dalen løber selvfølgelig den å, der engang i en meget større udgave har formet dalen. I dag er det et flot skovvandløb, som løber helt naturligt med alle de naturlige forhindringer, man kan tænke sig i form af klipper og væltede træet. Nogle steder smal, andre steder breder den sig ud. Her er al den naturlige variation, man kan tænke sig.
Og fisk er der naturligvis også. Man ser selvfølgelig ikke altid de små ørreder, men hvor en naturlig spærring, havde stuvet vandet, stod de i flok …. smoltene! Klar til at rykke videre nedstrøms, når et regnvejr får vandet til at stige.
Regnvejret kom samme nat i form af en kraftig tordenbyge, og i dag er nogle af fiskene nok nået den lange vej ud i Kattegat via Rønne Å. Måske kommer nogle af dem forbi min kyststrækning i Nordsjælland. De skal være hjertelig velkomne.
AprilOprettet af Henning Pedersen tor, april 21, 2011 16:15:17Min flydering har fået stripper ombord. Ja, altså ikke et
letpåklædt damemenneske, men en Flexi-stripper!
Den kan vel bedst beskrives som en linekurv uden kurv og har
ét formål, som den udmærker sig ved at leve fuldt op til, nemlig at holde styr
på løslinen under fluefiskeri.
Jeg købte den direkte hos dens opfinder Bjarne Friis i
Randers, da jeg var i Jylland for at fiske sammen med Henrik Leth. Noget der
gerne skulle resultere i en kommende artikel i Sportsfiskeren. Vores fiskeri
foregik om lørdagen ved Sangstrup Klint lidt nord for Grenå, hvor vi havde
håbet at finde nogle store blanke. Vi fandt bare ingenting, så søndag tog vi i
stedet til Mariager Fjord, og Henrik – som sikkert havde bemærket, at jeg lidt
for ofte havde linekludder – lånte mig en Flexi-stripper. Den virkede perfekt,
og senere på dagen besøgte jeg Bjarne og fik én med hjem.
Læs gerne mere her: http://www.fries-rods.dk/lang/dk/flexi_stripper.htm
Vores tur til Stinesminde ved Mariager Fjord var mere
indbringende end lørdagens tur til Djursland, og jeg havde en fin fight med en
halvmetersfisk af den særlige lokale vildfiskestamme. Plettet og brunlig som en
bækørred. Lidt slank, så den kom retur i fjorden. Henrik fik tre målsfisk, så
alt i alt en fin dag.
Henrik fiskede jo fra pontonbåd, mens jeg holdt mig til flyderingen
og måtte erkende en markant forskel på de to fartøjet: Evnen til at sejle op
mod vinden.
Da vi skulle retur i modvind efter at have gennemfisket en strækning på 6-700
meter, klarede Henrik det nemt, men jeg måtte give op og gå på land og bære ringen
retur. Jeg kom ganske enkelt ingen vegne, og benmusklerne var godt brugt, da
dagen var omme.
AprilOprettet af Henning Pedersen tor, april 14, 2011 20:58:02Da jeg var 15-16 år var løse skæl en katastrofe, når de dryssede ned på skuldrene. Det gjaldt om at få dem fjernet hurtigst muligt, og jeg gik og børstede væk hele tiden. Det var bare så flovt!
Men sådan er det ikke i dag. Nu er løse skæl noget man lader sidde så længe så muligt. Ikke nødvendigvis på skuldrene, men på grejet, på flyderingen, på sine waders og på hænderne. Ørredskæl, naturligvis ;-)
Jeg var i dag så heldig, at en på blank ørred på 52 cm tog min Kobberbasse på turen til Isefjorden og bagefter fordelte dejlige, blanke skæl alle mulige steder. Det er så slut nu, hvor den endte sine dage som et fint aftensmåltid, men jeg er sikker på, jeg stadig støder på små minder rundt omkring de næste par dage.
Turen gav også en anden ørred, som var en del længere, men trods en god, lang fight var det helt tydeligt en slank fisk med kæbekrog og faste skæl. En fisk som havde været på gydning i vinter, og den svømmer naturligvis rundt derude endnu.
Den første med de blanke, løse skæl endte som sagt sine dage på vores middagsbord, men at ende sine dage som et måltid, der er tilberedt med omhu og i selskab med andre gode ingredienser, er for mig også en god måde at ære en flot fisk på.
AprilOprettet af Henning Pedersen søn, april 10, 2011 19:42:07”Så var den der!” - ”Yes, der var den!” – ”Sådan!” – ”Så var den der igen!” osv. osv.
Du har sikkert også hørt dem. Disse spontane udbrud, der flyver ud af munden på én, når ørreden hugger. Rart at sige, knap så godt at lægge øre til i alt for store mængder – især når man ikke selv får lejlighed til at blande sig i koret.
Jeg har knapt fået flyderingen i vandet, da der lød en venlig hilsen inde fra land. det var Lars og Claus, der havde udset sig samme plet i Isefjorden til noget aprilmorgenfiskeri. Fjorden lå næsten blank, og det var rimelig let at spotte fisk, der viste sig i overfalden, men vi så nu ikke noget det første kvarters tid. Men så fik vi øje på en fisker længere nede ad strækningen, som var i gang med at fighte en fin fisk. Med tanke på fjordørredernes udtalte flokmentalitet, søgte vi over mod manden for at deltage i løjerne.
Og gang i løjerne var der bestemt. Jeg fik selvfølgelig kludder i skydelinen, og den udredning kunne jeg så hygge mig med og samtidig lægge øre til flere af de ovenfor nævnte spontane udbrud. Den næste halve time fangede Lars omkring 10 ørreder og Claus det halve, mens jeg beskedent lod det blive ved et par kontakter og en enkelt mistet fisk.
Så forsvandt flokken og sammen med dem mine medfiskere, hvis udgangstilladelse ophørte. Fint, tænkte jeg, så kan man da komme til. Enkelte fisk viste sig da også den næste time, men der var langt imellem dem og kun en enkelt undermåler faldt for min flue. Men i morgen, så…… ;-)
MartsOprettet af Henning Pedersen lør, marts 26, 2011 22:06:25"Glemmer du, så husker jeg det ord for ord", sang Liva Weel for mange år siden. Jeg har det nærmest modsat: Det kan godt være du husker, men jeg glemmer det hele ;-)
Pudsig nok faldt jeg netop i går over en sang, hvis tema var genkendelig, omend det - forhåbentlig - ikke er helt aktuelt de førstkommende år, men ikke kan afvises på lidt længere sigt: "http://www.youtube.com/embed/9yN-6PbqAPM?rel=0"
Dagens kysttur var udset til at gå til en af pladserne i Isefjorden. Efter en kold morgen var solen kommet højt på himlen, og da vinden samtidig var svag, valgte jeg at satse på flyderingen og en plads i en lille vig, hvor ørrederne erfaringsmæssigt mødes om foråret for at æde rejer og børsteorm.
Tankerne gik i retning af at huske svømmefødderne og fangstnettet. Pumpen skulle også gerne med, da den ene ponton blev lappet i går, så hvis den nu manglede lidt luft. Solbriller og kasket var også vigtige at få med, den skarpe sol taget i betragtning. Det øvrige grej var jo i bilen efter sidste tur.
45 km og tre kvarter senere nåede jeg frem til pladsen, hvor forholdene så fine ud, omend der var rigelig mange andre på pladsen, men hva': Jeg kunne jo bare flyde væk fra flokken ;-)
Men så var det lige jeg opdagede den detalje, at baljen med waders og støvler ikke var kommet med i bilen.
Nå, det var så den tur. Efter tre kvarter mere i bilen var energien ikke til at drage afsted igen. Måske man skulle få lave en tjekliste til næste gang.
MartsOprettet af Henning Pedersen ons, marts 23, 2011 20:15:51Årets tredje tur til Bornholm – indenfor tre uger – var som de foregående præget af den kolde vinter, som ikke mindst på Bornholm har sat sine spor: Cykelstier, der er skamferede af de gravemaskiner, som fjernede sneen, ødelagte vejskilte og store skred på flere kystskrænter. Inde i skovene, hvor solen ikke har kunnet skinne, lå der stadig masser af sne, og også ude i det åbne land talte spredte snedriver deres kolde sprog.
Vi var fire mand på klubtur. De to første havde fisket i fire dage, da vi ankom, uden så meget som kontakt med en fisk, så der var skruet godt ned for forventningerne. Jeg målte da også vandtemperaturen til 1-2 grader, da vi startede fiskeriet nord for Hasle, hvor vi kunne finde læ for en lidt voldsom østenvind.
Da jeg var på øen i uge 7, fiskede jeg også på pladsen og så et hold fra København fange nogle fisk på et helt bestemt spot, hvor en mindre bæk havde sit udløb. Det ferske vand fra bækken var åbenbart nok til at holde nogle fisk i området lige ud for, så holdet på 7-8 mand stod skulder ved skulder lige i udløbet.
Denne gang var der også optaget på pladsen, og der var ikke tegn på, at den store sten lige ved mundingen, som var god at stå på, skulle blive ledig lige med det samme. ”Den varme sten” tænkte jeg om den, og da den på et tidspunkt blev ledig, gik jeg sammen med Per ned mod den. Den nåede dog ikke at køle af, for vi blev overhalet af en kassevogn, og to mand i fuld lystfiskeruniform sprang ud med våbnene i hænderne og indtog pladsen.
Vi holdt os pænt på afstand, men det var oplagt, at det erobrede territorium skulle forsvares, for da ham på stenen fik kludder med grejet, overtog den anden straks den varme plads.
Vi så dem nu ikke fange nogle fisk ….. heldigvis ;-)
De næste dage bød på lidt varmere vejr, og vinden aftog, så vi kunne fiske nogle af pladserne på sydkysten. Ib fangede en fin blankfisk på 1,7 kg, og det gav lidt optimisme, og dagen efter fik jeg en på samme størrelse. Konditionen var sådan set i orden, men den var mere grå end blank, så den røg retur i Østersøen.
Sidst på lørdagen havde jeg en pudsig oplevelse sammen med Per. På Sjælland er det meget almindeligt at løbe ind i flokke af målsfisk, men jeg har sjældent set det på Bornholm, men pludselig var de der, og så var det ”10 blanke på en time”. Da jeg sagde det i telefonen til de to hjemme i sommerhuset, blev der helt stille i røret, men forbindelsen blev dog genskabt, da jeg fortalte, at kun den ene var over mindstemålet.
MartsOprettet af Henning Pedersen fre, marts 18, 2011 23:14:2310 kg rent – det lyder da af noget, ikk? – og havde det været ude ved kysten, var det jo nærmest sensationelt! Men det var nu også 10 sømil syd for Bornholm, det skete ;-)
I uge 7 var jeg fire dage på Bornholm for at lave en artikel til Sportsfiskeren om Anders Schou Jensen, som jeg har mødt flere gange i forbindelse med mit virke i Danmarks Sportsfiskerforbund. Anders er en rigtig dygtig fisker, både på kysten og som trollingfisker ude på Østersøen. Vi havde fået teksten på plads og manglede bare nogle gode billeder, hvor Anders havde fleks på klingen, men netop den uge var det hundekoldt, og vi fandt ingen fisk på kysten. Det blæste samtidig frisk fra øst, så det var umuligt at komme ud at trolle. Det blev derfor til nogle billeder tager i Anders’ båd inde i havnen i Arnager … ikke det mest spændende udgangspunkt.
Et par uger efter kom en mail fredag aften med en invitation til en hurtig tur til Bornholm. Hvis jeg kunne komme søndag, var der gode chancer for at komme på trollingtur!
Mit hidtidige lystfiskerliv har budt på en enkelt trollingtur ved Bornholm for otte år siden med en laks på 3 kg som resultat af 7 timers sejlads. Selve fighten var en rigtig tam oplevelse, så det kunne kun blive bedre.
Et par venner fra foreningen skulle af sted på klubtur til øen netop den dag, så der var kørelejlighed søndag morgen, og lidt over ti om formiddagen stod jeg klar på havnen i Arnager, og en halv time senere havde Anders sat alle otte stænger, og vi var klar til at hive laks ombord.
Det varede ikke længe, før de første meldinger kom over radioen fra andre både, der havde fået laks om bord, og da en af bådene kunne melde om 4-dobbelt hug, var forventningerne helt i top.
Men det eneste, vi fik i båden ,var en torsk på 2-3 kg, og efterhånden som dagen skred frem, stod det mere og mere klart, at det faktisk var en reel mulighed at komme i havn uden fisk …. og gode billeder til Sportsfiskeren!
Men så kom hugget endelig, da klokken var halv tre! Stangen længst til styrbord bukkede sammen, og Anders greb den og konstaterede, at det var en god fisk på mindst 5-6 kg. ”Her”, sagde han så og rakte stangen mod mig. Unægtelig fristende, men jeg skulle jo have nogle billeder til min artikel, så jeg afslog høfligt og trykkede i stedet på udløseren.
Laksen tog nogle lange udløb og voksede et par kilo undervejs. Jeg skød en masse billeder, men tænkte også på, om jeg mon skulle hjælpe Anders med nettet. Ja, jeg måtte da godt hente det inde i kabinen, men han var jo vant til at klare tingene selv.
”Jamen, Anders, hvad gør du ved stangen, mens du henter nettet?”, spurgte jeg. ”Den sætter jeg da bare i stangholderen og løsner bremsen lidt”, svarede han, og jeg ræsonnerede, at det nok ikke var den første laks, han havde kroget.
Vi sejlede stille videre, mens autopiloten holdt kursen, og de syv andre stænger fiskede videre imens. Laksen kom helt hen til båden, og Anders fik den uden problemer i nettet. Den var solidt kroget og var nok aldrig smuttet.
Dagen var reddet, og jeg fik mine billeder og en halv lakseside med flyet hjem. Lidt over midnat var jeg hjemme i Asserbo, godt mør efter en lang og begivenhedsrig dag. Med i bagagen var også en invitation til en kommende trollingtur med Anders, og næste gang får jeg måske MIN laks på 10 kg rent!
Grej & fluerOprettet af Henning Pedersen tor, februar 17, 2011 18:32:11Jeg har ringet efter Stella en del gange det sidste halve år, hvor hun har været ude af mit liv. Min kone har undret sig og spurgt mistænkelig til, hvem Stella var, og jeg har måttet indrømme, at det var en, jeg holdt af og savnede.
Stella rejste en tur til Jylland helt tilbage i starten af september sidste år. Det var i hvert fald, hvad jeg troede, men det er nu gået op for mig, at hun blev tilbageholdt i en forretning inde i storbyen frem til december, inden hun endelig kom afsted. Men når jeg ringede for at høre til hendes velbefindende, var hun aldrig lige til at træffe, men ville ringe tilbage senere. Det skete dog aldrig, og min tro på, at hun i det hele taget ville vende tilbage, var efterhånden ved at forsvinde.
Men så for et par uger siden var der endelig kontakt igen, og den anden dag kunne jeg hente hende i forretningen. Flot var hun blevet med ny bøjle og frisk line, så i denne uge kører vi den bare ind med Stella her på det kolde Bornholm, hvor det i dag blev til en kort tur ved Gedebakke Odde. Klart vand og store dønninger, men - næsten som forventet - ingen fisk i det kolde vand.
