Kystdage

Kystdage

Kysten var ikke helt klar og dog ....

JanuarOprettet af Henning Pedersen lør, januar 30, 2016 20:31:47

I går fik jeg bundet en håndfuld nye fluer og var klar til kysten i dag. Spørgsmålet var så bare, om kysten også var klar til mig.

Målet var Tempelkrogen, og da jeg kom, var der overraskende god plads på parkeringspladserne. Årsagen var dog til at få øje på: Der stod en kraftig vind ind fra sydvest, og vandet var alt andet end klart.

Jeg overvejede at tage nordover langs Eriksholm Skov, men valgte i stedet at hoppe i bilen igen og køre videre til Lammefjordsdæmningen. Her stod valget så mellem syd- eller nordenden. Der var godt med folk begge steder, men valget faldt på den sydlige strækning.

Efter et par timers fiskeri havde hverken jeg eller nogle af de andre på pladsen set eller mærket noget, så jeg valgte at få lidt motion og roede langs dæmningen op til det, der vel med tiden bliver til en lystbådehavn. Jeg mener, at vi begyndte at fiske der for ca. 15 år siden, da de havde lavet de første dele af havnen. De arbejdet fortsat på projektet.

Der var tæt på én meter over normal vandstand, så vadefiskerne havde svært ved at nå de sædvanlige spots. Det gik derimod fint i pontonbåden, og inde i et hjørne i havnen fik jeg først en kontakt, og et par kast senere var der fast fisk, og jeg kunne lande dagens eneste fangst. En blank målsfisk på 44 cm, som kom med hjem og gjorde god fyldest i aftens karryfiskesuppe. Se gerne under Opskrifter i menuen til højre. Den er ganske god smiley



  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post265

Tø og tåge på Stevns

JanuarOprettet af Henning Pedersen man, januar 25, 2016 21:24:12

Endelig slap frosten og søndag tog jeg ud til Liseleje, hvor jeg dagen inden på en gåtur havde set nogle fine badekar. Der var desværre ikke nogle fisk hjemme.

Mandag tog jeg turen om morgenen til Bøgeskoven på Stevns. Der var meget tåget og godt med biler på vejene, men man må vel finde sig i, at der fortsat er folk, der skal på arbejde.

Fiskede i pontonbåden hele strækningen fra havnen og nordpå til fiskehuset, ja endda lidt længere, og hele vejen retur. Vandet var klart og der blæste dårligt en vind. Så en enkelt fisk i overfladen, det var alt.

På tilbagevejen mødte jeg et par spinnefiskere. Den ene havde fået en målsfisk i femte kast. Da havde jeg fisket i fem timer.

Har da ellers læst om en masse fangster på pladsen på Sportsfiskeren.dk, men de skriver jo så meget, som man ikke altid kan regne med ;-)





  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post264

Stift vand

JanuarOprettet af Henning Pedersen søn, januar 10, 2016 10:22:26

Oven på en uge med frostvejr var der endelig udsigt til plusgrader og fiskemuligheder lørdag den 9. januar, så med ukuelig optimisme kørte jeg sammen med Henrik sydpå til vore sædvanlige geddevande.
Da jeg på vejen passerede Roskilde Fjord og så, der var is langs kanterne, blev jeg godt nok lidt betænkelig, men vi blev alligevel overraskede, da det viste sig, at fiskepladsen var helt isdækket.


Lidt slukørede kørte vi derfor videre til Præstø Fjord, hvor vi fandt åbent vand bortset fra lidt helt tyndt is inde ved land. To timers fiskeri gav dog intet, men da vi sejlede ind, så vi en stor gedde ligge død på bunden. Den havde et stort sår ved bugen og det var næppe høj saltholdighed, der havde taget livet af den.



  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post263

Tågefisk

JanuarOprettet af Henning Pedersen lør, januar 05, 2013 20:55:34

Stålværkets profil lå let skjult i tåge, da jeg satte pontonbåden i vandet lørdag formiddag. Vandet var helt fladt i det vindstille vejr, men store øer af løsrevet ålegræs vidnede om foregående dage, hvor der havde været mere gang i elementerne.

Per, der fiskede fra land, kunne fortælle om fisk, der havde brudt overfladen udenfor hans kastevidde, men ikke uden for min, så der var hurtigt hug, efter jeg havde fulgt hans anvisninger.

Det blev hurtigt til et par mindre fisk, inden Rino dukkede op med sin pontonbåd i tågen. Vi fiskede i samme område, og jeg fik 3-4 fisk mere, mens Rino ikke lige kunne få dem til at tage fluen. En lille pinkfarvet basse var åbenbart det rette våden. Han tog nu pænt revanche i løbet af de efterfølgende timer.

De fleste fisk var under målet, men en enkelt på 43 cm kom med hjem til aftensmaden.

Noget senere blandede en flyderingsfisker sig også i løjerne, og inderst i et gammelt havnebassin fandt ham sammen med Rino en flok fisk. Jeg nåede først frem, da det ebbede ud, men nåede lige at se flyderingsfiskeren lande en flot fisk på 2-3 kg.

Vi sejlede længere ud igen, og Rino fik en fisk mere, mens vi talte med Kurt, der var ude at gå tur. Sådan er det, når man fisker på urbane fiskepladser: Der er en evig trafik af cyklister, hundeluftere, kondiløbere og – heldigvis – gode fiskevenner :-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post244

Årets første fisk

JanuarOprettet af Henning Pedersen tir, januar 01, 2013 19:31:10

Ved middagstid nytårsdag mødtes jeg med Rino på en af vore lokale pladser ved Roskilde Fjord. Vi havde nemlig aftalt, at årets første dag skulle være dagen, hvor han fik afprøvet sin nye pontonbåd.

Først måtte han dog hjem igen, for årerne var ikke lige kommet med i bilen, så lidt forsinkede fik vi bådene på vandet. Vejret var dejlig mildt, og vinden var behersket vestlig, så det gik fint at fiske strækningen af.

Efter en times fiskeri var der ikke sket noget, og vi valgte at sejle et stykke for at prøve en ny strækning, og det viste sig at være en god ide, for her spottede Rino straks nogle fisk, og i løbet af den næste halve time fik vi 3-4 fisk hver, dog alle under mindstemålet.

Flokken forsvandt igen, og det var først noget senere, da jeg var gået på land, jeg fik øje på dem igen og fik vist Rino hen til pladsen. Fiskene stod tæt på land, og Rino fik en mindre ørred, inden jeg kom derhen.

Disse flokke af målsfisk, som er så typiske for årstiden, rummer også ofte et par større fisk, og det sådan én, der snuppede min lille pinkfarvede flue. Den kom ind på kort line uden at være særlig træt, så det blev en lidt hidsig fight, da jeg var nødt til at køre samlingen mellem forfang og flueline ind gennem topøjet, så det ikke var så nemt at give line, når fisken ville væk. Læren må være at forfanget skal kortes betragteligt ned, når man fisker fra pontonbåden.

Fisken kom heldigvis sikkert i nettet, og oppe på land kunne jeg måle den dejlig blankfisk til 57 cm.

En rigtig dejlig start på 1013. Håber der kommer flere oplevelser af samme slags i løbet af året :-)

Med ønsket om et godt nytår til alle læsere her på bloggen!

Rino optog noget video på turen. Se det her: http://www.youtube.com/watch?v=Obuua38j_L4

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post243

Fiskemusik

JanuarOprettet af Henning Pedersen fre, januar 20, 2012 21:39:24

Når vi søger det inderste væsen i de ting, vi beskæftiger os med, er det ofte kunsten, vi må have fat på. Noget af det, kunsten kan, er nemlig at sætte ord, billeder, lyd på de ting, vi føler og ikke i dagligsproget kan komme i dybden med.
Men når det er mit fiskeri og mine oplevelser i forbindelse med fiskeriet, jeg tænker på, hvor og hvordan kan jeg så finde dem tolket i kunsten? Hvem kan sætte ord og musik på mine oplevelser, så jeg kan genkende det og tilmed få den skønne oplevelse af: ”Ja, det er præcis sådan, det er. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv”. Ja, faktisk kunne jeg slet ikke selv have fundet udtryk for det ;-)

Da jeg sad i forbundets bestyrelse og nogle gange blev interviewet til regionale medier, valgte man næsten altid at sætte et musiknummer på som optakt til indslaget, og det var med usvigelig sikkerhed Gitte Henning, der i sang opfordrede: ”Ta’ din gamle sweater på og la’ bare skægget stå…..”
Tænk, at vi her i landet åbenbart ikke har nogen bedre tolkning af, hvad der rør sig i os, når vi fisker.

Jeg købte for et års tid siden en højtaler, der passer til min Ipad, og med den ligger radiostationer over hele verden åbne for mig gennem internettet. Jeg har særlig kastet min kærlighed på en amerikansk station, der hedder ”Folk Alley”. Som navnet siger, handler det primært om folk-genren, som jeg altid har lagt øre til. Under disse lytninger slog det mig flere gange, at ord som ”river”, ”rising”, ”upstream” og ”troat” jævnligt forekom i teksterne, og det gik op for mig, at der faktisk er musikere i USA, der skriver sange om lystfiskeri og om de oplevelser, der knytter sig til det. Og endnu bedre: De gør det på et niveau, der ligger milevidt over Gitte Hennings gamle slager.

Hvad siger du fx til en sangtitel som ”Waiting On the Evening Rise”? Den er fra en CD, der hedder ”Fishing Music II” med Ben Winship og David Thompson. Her handler alle sangene simpelthen om lystfiskeri. Find mere her: www.fishingmusic.com

Min absolutte favorit er dog en sang af Greg Brown, der hedder ”Eugene” fra CD’en ”The Evening Call”. Den handler om at pakke grejet og tage derud hvor ”You can try me on the cell, but most places I want to be it doesn’t work.”



Find den her på Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=Xwmcz1BY89g og kig på teksten herunder og nyd turen.

I think I’ll drive back to Eugene

Get a slide-in camper for my truck

Pack a bamboo rod and hip boots

A book of flies from a Missoula pawn shop

Rub mink oil into the cracked leather

Wonder about the old guy

who tied these trout-chewed flies.

They work good.

Take along my Gibson J-45

made by women during World War II

Coffee-stained stack of maps

A little propane stove

A pile of old quilts

Can opener

Kipper snacks

Smoked oysters

Gunpowder tea

Copper tea pot

and a good sharp knife

Sometimes you have to go look for your life


And I’ll park by some rivers

Cook up some rice and beans

Read Ferlinghetti out loud

Talk to the moon

Tell her all my love tales

She’s heard them, many times

I’ll make up some new juicer parts

Drink cold whiskey from a tin cup

Sit in a lawn chair

Fiddle with my memories

Close my eyes and see

Sometimes you got to go not look for nothing.


The Northwest is good

once you get off I-5

And wander up and down the Willamette, damn-it

On the back, back roads

I know a few people that’d let me park in their drive

Plug in for a night or two

Stay up late and talk about these crazy times

The blandification of our whole situation

And then back to the woods

The dog is bound to find me sooner or later

Sometimes you got to not look too hard

Just let the dog find you


And then head south and east

Maybe through Nevada

The moonscapes of Utah

Stay in some weird campground

where Rodney and Marge keep an eye on things

Everybody’s got a story

Everybody’s got a family

And a lot of ‘em have RVs

I’m on my way to the Ozarks,

to the White River and the Current.

Those smallmouth are great on a flyrod;

they’re not all finicky like trout.

Trout are English, and bass are Polish,

And if I wasn’t born in central Europe

I shoulda been.

Maybe it’s not too late

Sometimes you have to dream deep to find your real life at all

I might go on over through Memphis

I played a wedding at the Peabody Hotel once

twenty odd years ago

And everybody danced

Usually they just sit there and stare.

A few at least sway

But the roads are stupid crowded everywhere

Kids coming along are used to it

All wired up and ready,

or wireless, I guess, and even readier

World peace is surely on the horizon

once us old fuckers die.

I’ll do my part

But first I want to go across Tennessee into North Carolina

Fish some of those little mountain streams

Catch some brook trout,

which are God’s reminder that creation is a good idea

The world we’ve made

scares the hell out of me

There’s still a little bit of heaven in there

and I want to show it due respect

This looks like a good spot up here.

You can try me on the cell,

but most places I want to be

it doesn’t work.

Sometime you got to listen hard to the sounds

Old Mother Earth still makes

all on her own.

  • Kommentarer(3)//www.kystdage.dk/#post226

At være på pletten - 8/1 2011

JanuarOprettet af Henning Pedersen lør, januar 08, 2011 21:15:26

Resultatet var ikke overraskende, vel nærmest forudsigeligt, men ikke desto mindre var det befriende at få brændt noget af den opsparede fisketrang af, da det i dag endelig var muligt at komme ud på kysten.

Vi fangede ingen ørreder og så heller ikke nogen denne lørdag ved Liseleje. Sammen med Allan startede jeg ved 11-tiden, og senere stødte Rino til os. Vejret var gråt og kedeligt, og en del af tiden silede regnen ned, men efter næsten halvanden måned med konstant frost, var det dejligt endelig at kunne affiske de badekar, der nogle gange holder fisk, selv når det bliver koldt. Vinden blæste frisk væk fra land og de isflager, der havde drillet Rino dagen før, var nu drevet til havs, men vandtemperaturen viste kun én grad.

Allan havde fået en melding fra et par kammerater, der fiskede et andet sted på Nordkysten, og de havde haft kontakt med et par fisk, så der var indikationer på, at det kunne lade sig gøre, men åbenbart ikke for os.

På vej tilbage til parkeringspladsen mødte vi Frederik, som havde prøvet en anden plads længere mod Hundested, ligeledes uden held, og oppe ved bilerne var Niels ved at gøre klar. Et par fiskere mere havde netop startet deres fiskeri. Jo, det var tydeligt, at der var mange, der følte, at de havde noget til gode.

Nu ser vi bare frem mod varmere vejr, så isen kan bryde i fjordene.
- Vi fangede næsten 50 ørreder på to timer, da vi var på pletten, da isen brød sidste vinter, fortalte Allan. Jeg ved godt, hvor ”pletten” er, men bare jeg også vidste præcist, hvornår jeg skal være der ;-)

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post208

Undermålere - 28/1 2009

JanuarOprettet af Henning Pedersen ons, januar 28, 2009 20:09:05

Det var lykkedes at tilrettelægge arbejdet, så jeg kunne drage afsted allerede ved middagstid, og med Rino som ledsager tog jeg turen ud til den plads, der er par dage i forvejen havde budt på så fint fiskeri.

Fremme på pladsen kunne vi straks konstatere, at den allerede var besat med tre andre fiskere. Lidt overraskende midt på en hverdag, men bare ærgerligt. Vi var jo ikke kommet først.

Mens vi riggede til, kørte den ene af de tre, og vi fandt plads ved siden af de to andre. Inde ved stenene lå åbenbart dagens fangst: En lille ørred, som var klart under målet.
Lidt senere fangede den ene endnu en lille ørred, som til min overraskelse blev slået ihjel og smidt på land. Den anden fisker fik også en fisk, som han ligeledes slog ihjel. Idet jeg passerede ham, bemærkede han, at "den vist lige gik an". Jeg tænkte, at det kunne vi da hurtigt få afklaret og fandt målebåndet frem og målte den til 39 cm. Gik derefter hen og målte den første fisk inde ved stenene. Den målte 37 cm.

Kort tid efter pakkede de deres ting og fik hurtigt fiskene lempet ned i en plastikpose. "Undermålere"........og jeg tænkte ikke kun på fiskene.

Vi havde nu i en periode pladsen for os selv, og Rino fik hurtigt tre målsfisk, som røg ud igen. Jeg havde ikke det store held, og i løbet af dagen blev det til tre mindre ørreder, alle farvede. Rino fik yderligere 3-4 fisk med en farvet på ca. 55 cm imellem.

Dagens mand blev Reinar fra vores forening. Han dukkede op ud på eftermiddagen, og han fik en del fisk på flue og bombardaflåd. Blandt dem var en smækfed blankfisk på knap 2 kg.

Fotos: Rino Hansen

  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post99

Revanche - 25/1 2009

JanuarOprettet af Henning Pedersen søn, januar 25, 2009 21:09:30

I går var der én fisk til otte mand. I dag var der 12 fisk til én mand....og det var mig smiley

Lidt over otte om morgenen stod jeg klar ved Isefjorden og så straks en fisk i overfladen. Hug i anden kast og en fin blank målsfisk kom ind og røg tilbage i fjorden. Det samme skete i tredje kast. Fin start på dagen.

I næste kast hørte jeg desværre den velkendte lyd af spunden line, som ryger af i en lille klump og kun med besvær kommer ud gennem øjerne. Fluen nåede dog ud til fiskene, og der var igen hug med det samme. Desværre knækkede linen, lige da jeg strammede op efter hugget. Da jeg fik kørt linen ind, kunne jeg se, at den var knækket midt i den klump line, der var røget med ud. Surt....ikke mindst for fisken.

Jeg fik rigget et nyt bombardaflåd til og var klar igen, da en sæl stak hovedet op, og det næste kvarter jog den rundt med fiskene i området. Derefter forsvandt den - sikkert ret mæt - og vendte ikke tilbage igen.

I dagens løb viste fiskene sig med mellemrum, og der var korte perioder, hvor de huggede villigt. Ellers var de ret ligeglade med fluen.
En overgang svømmede de rundt inde på kun en halv meter vand, og til en afveksling blev det fluestangen, der kom i aktion.

Fiskene var fortrinsvis små blanke målsfisk. En par gode fisk på 45 og 48 cm var dagens behagelige undtagelser. Fluen, de fleste blev fanget på, var en pink udgave af kobberbassen.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post98

Otte mand og én fisk - 24/1 2009

JanuarOprettet af Henning Pedersen lør, januar 24, 2009 18:07:06

Otte fisk til én mand vil de fleste sikkert kalde en rigtig fin dag på kysten, men hvad skal man kalde en dag med én fisk til otte mand?

Årets første klubtur var arrangeret som en fællestur, hvor vi alle tog afsted til samme på forhånd fastsatte destination. På baggrund ag vind og vejr havde turlederen - som altså var undertegnede - fastlagt Røsnæs som dagens mål.
Forholdene viste sig at være fine, og de otte mand, der havde tilmeldt sig, fordelte sig på en længere strækning og gik fulde af optimisme i gang med fiskeriet.

Det skulle imidlertid vise sig, at der var langt mellem fiskene, og den eneste, der havde held med at få en fisk på land, var Sergio. Han fik en fin blank fisk på 45 cm til at hugge på fluen.

Stedet var bemærkelsesværdigt: På langt det meste af strækningen er der mørk bund meget langt ud, men på et lille stykke er der et meget smalt mørkt bælte med masser af sandbund udenfor, og det var netop i dette smalle bælte, han fandt fisken højest 10 meter fra land.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post97

Vi har en plan - 21/1 2009

JanuarOprettet af Henning Pedersen ons, januar 21, 2009 20:37:42

Forrige weekend sad jeg sammen med mine gode venner i vores foreningsbestyrelse i et sommerhus ved Ordrup Næs.
Vi havde fisket igennem på kysten hele dagen og havde nu nydt et glimrende aftenmåltid med god vin til.
Stemningen var god, og hen over kaffe og whisky fik vi i løbet af aftenen fastlagt vores årsplan for foreningens aktiviteter i 2009.

Vi kan godt lide at lægge planer. Det er som at kigge lidt ind i fremtiden, og når nogen siger Bornholm, Møn, Gaula eller Skjern er det ikke bare en plet på landkortet, men et sammensurium af drømme, forventninger, erindringer og oplevelser, der udkrystaliseres.

Nu glæder vi os, men har samtidig et stille håb om, at forventningens glæde ikke bliver den største.

Jeg har vedhæftet planen, hvis din nysgerrighed skulle være vakt ;-)

  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post96

Det skulle prøves - 18/1 2009

JanuarOprettet af Henning Pedersen søn, januar 18, 2009 18:16:13

Lørdag var der fralandsvind, og det lå lige for at tage et smut ud på den hjemlige strand ved Liseleje, hvor vinden ville være i ryggen.
Først skulle der lige køres brænde ind. En kort tur udenfor, men nok til at få mig på andre tanker. Vinden blæste iskold, og da Lars samtidig kunne fortælle om en kold og begivenhedsløs morgentur til fjorden, valgte jeg i stedet den varme plads foran computerskærmen.

Søndag stod vinden igen i sydøst, og temperaturen havde sneget sig op på tre plusgrader. Måske var der faktisk fisk på nordkysten?
Tvivlen måtte sinpelthen ryddes af vejen, og den eneste måde at få det afklaret på, var jo at pakke grejet og komme afsted.

Godt påklædt gik jeg en kilometer ned ad stranden ved Liseleje mellem en masse søndagshundeluftere og andre, der trængte til frisk luft.
Fiskede derefter tilbage ad revlen, hvor vandet stod lavt. Gav også badekarrene en chance, men vandet stod lavt derinde, og jeg gætter på, at de har været stort set tørlagte lørdag, hvor der var meget lavvandet.

Da jeg manglede et par hundrede meter, blev jeg revet ud af mine tanker, da en fisk tog fluen. Den kom hurtigt med ind, hvor den viste sig at være en blank målsfisk. Den ville dog ikke studeres nærmere og klarede selv afkrogningen.

Derefter gik det hjem mod varmen igen, men med en god fornemmelse, for nu var mulighederne i hvert fald undersøgt.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post95

Hvor fisker du selv? - 14/1

JanuarOprettet af Henning Pedersen ons, januar 14, 2009 20:50:25

Hvorfor tager jeg ud på lige netop de kystpladser, som jeg gør? Hvad er det der gør, at jeg vælger dem frem for så mange andre?

Spørgsmålet blev aktuelt i går, da jeg forberedte et foredrag om mine kystpladser til en klubaften i foreningen.

Svaret er nok forholdsvis enkelt: Det er de steder, jeg har fanget fisk og derfor vender tilbage til. Og når man vender tilbage mange gange, skal man jo nok fange flere fisk, og så kører det i ring….

Jeg har stort set aldrig haft held med at fange fisk på velkendte pladser som Vellerup Vig, Bramsnæs og Tempelkrogen. Derfor kommer jeg der sjældent, men det er jo ikke ensbetydende med, at der ingen fisk er, eller at andre ikke kan have fine resultater, men vi holder jo mest af vore egne ”børn” :-)

På klubaftenen gennemgik jeg en række kystpladser rundt på Sjælland. Nogen vil nok være mere tilbageholdende med at afsløre deres hotspots, men da jeg mest fisker på pladser, hvor man skal flytte benene, og hvor der er godt med plads til siderne, nærer jeg ikke den store frygt for at blive overrendt.

Måske var der heller ikke den helt store tiltro til det, jeg fortalte. I hvert fald var der én, der til sidst spurgte: ”…og hvor fisker du så selv?!”

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post94

Årets første - 10/1 2009

JanuarOprettet af Henning Pedersen søn, januar 11, 2009 19:28:29

Der var højvande. Temperaturen havde sneget sig et lille stykke over frysepunktet, og vinden var svag. Lige udenfor stenene på revet var vandet roligt, og ind imellem stak en blæretangsbusk sine fingre op over overfladen.
Mit bombardaflåd var næsten inde, da blæretangsfingrene skiftede karakter og blev til et par rygfinner. Desværre svømmede den lille flok fisk lige ind i flåddet og blev skræmt. Hvirvlerne afslørede, at der var tale om 4-5 fisk. Regnbuer, tænkte jeg, typisk regnbuer!

Vi var på weekendtur med bestyrelsen, og ud over at lave årsplan til foreningen skulle vi selvfølgelig også ud at fiske. Som så ofte før var vi endt på Røsnæs, hvor forholdene var fine, men med en vandtemperatur på 3 grader, var vi godt klar over, at det kunne blive svært. Det var derfor rart at se nogle fisk, så man i det mindste var sikker på, at der mulighederne var til stede.

Jeg forsøgte at finde flokken igen ud for det lille rev, men forgæves. Derefter fiskene jeg videre ned ad strækket og kastede hen langs land på det forholdsvis dybe vand. Igen viste flokken sig diskret i overfalden, og igen kunne jeg trække flåddet lige hen til dem. I første omgang skete der ikke noget, og jeg troede først, at de var blevet skræmt igen, men helt inde på det lave vand, tog en fisk pludselig fluen. Min fornemmelse sagde mig, at den nok var kroget yderligt. Den lavede nogle korte, men vilde udløb på helt kort line, og jeg ventede bare på, at den skulle ryge af. Men den blev siddende, og oppe på land kunne jeg konstatere, at den var kroget meget dybt og sikkert. For øvrigt på en Guldbasse.

Fisken var ikke en regnbue, men derimod en fin blank havørred på 45 cm. Årets første og i øvrigt turens eneste. Selv ikke Lars havde held med sin kobberbasse, og det er ellers sjældent, når der er fisk på pladsen.

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post93

Hva' fa'en sku' jeg egentlig her? - 2/1 2009

JanuarOprettet af Henning Pedersen fre, januar 02, 2009 15:04:54

Som jeg tidligere har skrevet, holder jeg af fiskepladser, hvor der er albuerum, men når lejligheden byder sig, kan jeg godt lide at tale med de medfiskere, jeg møder ved kysten.

Sådan en lejlighed bød sig i dag. Nattefrosten havde bidt sig godt fast på Sjælland og sendt termometeret ned på næsten 10 minusgrader. Det var derfor ikke helt overraskende, at en stor del af fjorden var dækket af et tyndt lag is, da jeg nåede frem til den udvalgte plads ved 9-tiden.
Jeg fandt et lille område med isfrit vand, men allerede i andet kast røg der en kæmpe fuglerede med spunden line ud fra hjulet. Jeg satte mig godt tilrette for at udrede trådene, men måtte til sidst opgive og kappe linen.
Under disse anstrengelser var en anden dukket op, og sammen gik vi længere hen for at se, om isen ikke var på vej til at bryde op. Vi fik os en lang snak om kystpladser og fisketeknik, og inden længe havde vi selvfølgelig også fundet fælles bekendte.

Blog Image

Da isen endelig trak sig tilbage var klokken blevet 11, og modsat dagene mellem jul og nytår var der desværre ingen fisk, der brød overfalden. Vi fiskede lidt, men faldt så i snak med endnu en fisker, der var ankommet. Det viste sig at være Rasmus, som tidligere har undervist i fluebinding i foreningen.

Ved middagstid kom der lidt gang i vinden, og nu blæste isen hurtigt væk. Vi prøvede fiskeriet igen, men så eller mærkede stadig ingen fisk. Til gengæld mærkede vi. hvordan kulden bed i fingrene.
På vej ned til bilen tænkte jeg på en gammel sang med Shu-Bi-Dua, der sluttede med noget i retning af ".....kolde tæer. Hva' fa'en sku' jeg egentlig her?"

  • Kommentarer(4)//www.kystdage.dk/#post91
Næste »