Kystdage

Kystdage

Vind i næsen - 30/1 2008

JanuarOprettet af Henning Pedersen tor, december 25, 2008 23:13:35

Efter en uge med masser af vind var jeg ved at blive sulten efter noget kystfiskeri, og da røgen på varmeværkets skorsten markerede vind fra sydvest i en passende styrke, kørte jeg hjem fra arbejde med stangen liggende parat bag i bilen.

Derhjemme var der lige et nyt køleskab, der skulle sættes på plads, men efter det var klaret gik turen hurtig ud mod ”badekarret som aldrig svigter”.

En front havde netop passeret og regnen var hørt op. På forsiden af fronten havde vinden blæst fra sydvest, men efter passagen drejede den hurtigt til nordvest og stod ret ind på kysten. Meterhøje bølger slog ind mod kysten, men det gik an at kaste et bombardaflåd på 20 g tilstrækkelig ud mod vinden.

Blog Image

Det korte badekar med dybt vand helt ind til land blev fisket grundigt af, men denne gang levede det ikke op til sit navn. Der var ingen kontakt til fisk og da vinden hurtigt tog til, sluttede fiskeriet inden der var gået en time.

Blog Image

Havde det været i sydsverige, hvor svenskerne sværger til ”vind i næsen”, havde det sikkert givet fisk, men på den nordsjællandske revlekyst bliver fiskeriet svært, når vinden står på, men besvidstheden om at det havde fået en chance gav ro i sjælen.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post6

Fejlkrogede fisk - 28/1 2008

JanuarOprettet af Henning Pedersen tor, december 25, 2008 23:10:35

Først på eftermiddagen dukkede et par mails fra Rino op på skærmen. Jeg kunne konkludere, at han nok sad derhjemme og havde fri fra arbejde. Jeg ringede derfor for at høre, om han havde været ude ved kysten for at se på forholdene.

Natten før havde der blæst en frisk pålandsvind, men i løbet af morgen og formiddagen var den sviget 180 grader rundt, og måske var forholdene til fiskeri på nordkysten.

Jeg ringede ham op. Han sad ganske rigtigt ved computeren, men havde ikke været af sted endnu, så vi aftalte at mødes 40 minutter senere ude på en bestemt parkeringsplads.

Arbejdsdagen blev hurtigt afsluttet, og det nødvendige grej hentet derhjemme på vejen. Da jeg kom frem, havde han udstyret på, og mens han fik fluen bundet på, gjorde jeg mig klar.

Vi stilede derefter ned mod et lille rev, hvor Rino nogle dage forinden havde fået et par fine fisk. Jeg så en hvirvel efter en fisk på selve revet, men der var ingen kontakt. Rino så eller mærkede ikke noget i løbet af den første time, og den kolde januarregn, der silede ned, satte sit kolde præg på hænderne.

Jeg gik tilbage efter spinnestangen, som jeg havde efterladt på den jolle oppe på stranden. Den var som sædvanligt rigget til med bombardaflåd. Denne gang var der to fluer på forfanget: Et stort, grønligt juletræ forrest og en lille kobberbasse 30 cm efter.

Jeg kastede ud i et mørk område, som vi ikke havde kunnet nå med fluestangen, og allerede efter et par kast var der noget der pillede ved fluerne på vej ind. Et langt spinstop, og der var hug, da jeg strammede linen op igen. Fisken var tilsyneladende ikke så stor, men alligevel tung, som en langt større fisk. Jeg fik den ind på få meters afstand og kunne nu se, at den var ”alternativt” kroget ved gattet, hvor den lille kobberbase have fat.

Det sker en sjælden gang, at man kommer til at fejlkroge en havørred, ikke tit og absolut ikke tilsigtet. Fisken blev sat ud igen. Den var lidt under mindstemålet.

Blog Image

Et par kast senere var den gal igen. Jeg var sikker på, at det var en god fisk og vadede under fighten ind på land for at kane fisken op på stranden.
Da fisken kom helt ind, kunne jeg se, at det usandsynlige var sket igen. Denne fisk var også fejlkroget, denne gang lige under bugfinnen og derfor tung at trække ind. Den var også lige under målet og kom selvfølgelig ud igen.

Måske var det de to fluer på forfanget og måske en lidt for kort afstand mellem de to fluer, der gav fejlkrogningerne. I hvert fald har jeg aldrig tidligere oplevet at fejlkroge to havørreder på samme tur – og håber heller ikke at opleve det igen.

Blog Image

Mens jeg fangedde to fisk, havde Rino også overlistet en undermåler, men større fusk så vi ikke npget til denne kode og regnfulde januar dag, men næste gang…..

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post5

De mange valg - 20/1 2008

JanuarOprettet af Henning Pedersen tor, december 25, 2008 23:07:16

Nogen gange må der foretages rigtig mange valg på en fisketur. Dagens tur var et godt eksempel, og bagefter kan man selvfølgelig spørge sig selv, om man traf de rigtige beslutninger.

Lørdagen blæste væk, så søndag skulle jeg bare ud at fiske. Vinden havde lagt sig, og midt på formiddagen kørte jeg ud til kysten, hvor jeg kunne konstatere, at der stadig var store bølger. Skulle jeg køre hjem eller finde et sted med fralandsvind? Jeg valgte at køre til Hundested, hvor jeg lige netop nåede en færge over til Rørvig, hvor der måtte være læ for vestenvinden.

På vej over spekulerede jeg på, om jeg skulle vælge at køre nordpå og fiske mellem Korshage og Skansehage eller i stedet køre sydpå til Nakkehage. Den sidste plads kender jeg fra mange tidligere ture, mens den anden strækning var blevet studeret med interesse på luftfoto et par dage forinden.

Da jeg rullede fra færgen, måtte jeg vælge. Det blev det sikre, altså den gammelkendte plads sydpå.

Fremme på pladsen var spørgsmålet så, om jeg skulle vælge at gå til højre eller venstre. Til højre var vandet temmelig uklart, så valget faldt på strækningen til venstre op mod Rørvig.

Blog Image
Skulle jeg nu vælge fluestangen eller spinnestangen med bombardaflåddet. Valget faldt på det sidste, da det er en god metode, når der skal affiskes lange strækninger.

Om det sidste valg fik nogen betydning er svært at afgøre. Jeg hverken så eller mærkede nogen fisk, og hvis der ikke er fisk i vandet, er valget af metode eller agn naturligvis underordnet.

Blog Image

Dagen gav med andre ord ingen fisk, og måske skulle jeg have valgt at blive hjemme?
Men kun den, der fisker, fanger fisk – blot ikke hver gang!

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post4

Hvem kommer først - 13/1 2008

JanuarOprettet af Henning Pedersen tor, december 25, 2008 23:03:15

Efter et par dage på den nordsjællandske kyst, trængte jeg til lidt afveksling og valgte derfor at tage turen tværs over øen til de vestsjællandske strande.

Fremme på pladsen fik jeg rigget til. Jeg var første mand, men mest jeg gjorde klar, kom yderligere tre mand. Jeg gik ud ad strækningen. Hvor skulle jeg nu – som førstevælger – satse på at finde havørrederne?

Valget faldt på et fint badekar, og kort efter passerede de tre mig, hilste og fortsatte ud af strækningen. De to startede deres fiskeri omkring 300 meter længere fremme ved en pynt, mens den sidste mand fortsatte længere ud.

Badekarret gav ikke fisk, og jeg fortsatte hen til et par småpynter, som de andre var sprunget over. Da flåddet var på vej ind, blev en fisk opmærksom på det og fluen. Den vendte i overfladen, og hugget kom, da der kun manglede et par meter at spinne ind. Det var en fin fisk, som sloges godt for sin sag på den korte line. Den kom dog sikkert i nettet og blev målt til 52 cm oppe på land.

Blog Image

En halv time senere kom de to mand tilbage. De havde ikke bemærket nogen fisk og ville nu andre steder hen.

Den tredje mand talte jeg først med langt senere, da vi begge havde kurs tilbage mod bilerne. Det var en gammel fyr oppe i 70erne, som jeg også tidligere havde mødt på strækningen. Han fortalte, at han altid startede med at gå ud til et bestemt sted, som lå lidt over en times gang fra parkeringspladsen. Herfra fiskede han så stille og roligt tilbage mod udgangspunktet. Som regel havde han det meste af strækningen helt for sig selv, og selv om denne dag ikke havde givet nogen fisk, havde han ofte noget at slæbe på, når det gik hjemover.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post3

Må jeg røre ved den - 12/1 2008

JanuarOprettet af Henning Pedersen tor, december 25, 2008 22:59:21

Turen gik til den hjemlige nordsjællandske kyststrækning en lørdag eftermiddag i januar, hvor mange folk var på travetur inde på sandstranden.

Ude på første revle var der dog fred og ro. Med en lille – godt slidt – kobberbasse for enden af forfanget fiskede jeg mig ned ad revlen. Det er en lang ensartet kyststrækning, og man ved aldrig helt, hvor fiskene befinder sig, hvis der da overhovedet er nogen.

Det var der denne dag. Men først en lille kilometer nede af strækningen skete der noget. I præcist det samme område, som ugen inden også havde givet fisk. Langt ude mod anden revle plaskede det i overfladen. Det var ikke fugle, så det var sandsynligvis en flok havørreder på jagt efter småfisk. Med nød og næppe kunne jeg kaste bombardaflåd og flue derud. Ingen fisk huggede, og efter nogle kast kom jeg lidt i tvivl. Var det overhovedet fisk, jeg havde set?

Tvivlen blev dog hurtigt afløst af vished, da en fisk sprang højt ud af vandet. Et kast blev lagt henover stedet, og efter et par spinstop blev linen strammet op, og fisken krogede sig selv.

Blog Image

Inde på land fulgte en bedstemor og hendes barnebarn på 2-3 år den efterfølgende fight. Fisken blev kanet op på stranden, og drengen fik lov at røre den første levende fisk, han nogensinde havde set.

Blog Image

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post2

Badekarret som forsvandt - 2/1 2008

JanuarOprettet af Henning Pedersen tor, december 25, 2008 22:08:28

Dagen var årets anden; den første var kroppen endnu ikke klar til kystens kolde udfordringer.

Tanken var at tage til den lokale strækning af Sjællands nordkyst, hvor der kan være fint fiskeri i de lavvandede ”badekar” helt inde ved land, inden vinter og kulde sætter ind for alvor.

Fremme på pladsen blev det dog hurtigt klart, at det ville være nødvendigt med en plan B. Der var nemlig så lavvandet, at stenbunden i badekarrene stort set fra tørlagt. Så meget nemmere var det så at fiske fra første revle ud over det næste mørke bælte.

Blog Image

Jeg travede et godt stykke ned at strækningen for at fiske den samme strækning tilbage til bilen med østenvinden ind skråt bagfra. Men allerede efter fire-fem kast viste en bevægelse mellem bølgerne, at der var fisk i farvandet. Tilmed ikke bare en enkelt fisk, men som en ven plejer at udtrykke det, så ”kogte vandet af fisk”.
Flokken af fisk, som vel var på 10-15 stykker – flyttede hurtigt rundt på sig i jagten på småfisk, som de tog helt oppe i overfladen. Der var et par forsigtige ryk i fluen, men mere blev det ikke til.
Jeg vadede tilbage og fiskede igen hen over området, og det samme gentog sig. Derefter var fiskene tilsyneladende væk, og lidt mismodig fiskede jeg stille og roligt videre ad den planlagte strækning.

Jeg kom dog kun 50 meter længere hen, så ramte jeg åbenbart stimen igen, og denne gang huggede de med det samme. Tre ørreder omkring mindstemålet kom hurtigt ind, og den største på 44 cm kom med hjem til aftensmaden. Årets første ørred!

Hjemme kiggede jeg dens maveindhold igennem under rensningen, og det væltede ud med små tobiser på 4-6 cm, som altså var det bytte, de havde jaget op i overfladen. Desuden var der tanglopper, som mere ligner den ”Kobberbasse”, der sad forenden af forfanget.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post1

Tabt og genfundet - 15/1 2006

JanuarOprettet af Henning Pedersen tor, december 25, 2008 21:34:46

Foreningen havde arrangeret kysttur, og vi var en større flok af sted i det kolde og disede januarvejr. Den første plads gav ikke noget, så vi tog af sted til en anden plads i Isefjorden, hvor vi også havde været weekenden før. Ved den lejlighed havde jeg ikke fået min nye hue med i bilen, da vi pakkede sammen, og i det kolde vejr savnede jeg den meget. Det var en julegave, og jeg havde sat meget pris på den, fordi den var lige så god, som den var grim.

Blog Image

Selv om vi fiskede ihærdigt, fangede vi ikke noget. Et stykke nede ad strækket var vi ved at falde i et meget diskret garn, som fuldstændig umarkeret strakte sig vinkelret ud fra kysten helt inde fra land. Lidt derfra stod endnu et garn. Man skulle så tæt på som 4-5 meter, for at få øje på garnene, og da vi samtidig var gået over en kilometer væk fra parkeringspladsen, var chancen for at nogen skulle opdage dem ret beskeden, hvad tyvfiskeren sikkert også havde kalkuleret med. Hvor mange af den slags garn står der mon og fisker diskret rundt omkring i rolige og afsides dele af fjordene?

Blog Image

Tilbage ved bilerne kiggede jeg mig endnu engang rundt efter den forsvundne hue, og fik øje på noget, der lignede på en græsplæne et stykke borte. Og ganske rigtigt var det den. Den havde dog fået et par grimme huller, for en hund havde tilsyneladende bidt i den.

Blog Image

Hjemme tog fruen sig kærligt af den, og den har nu igen sin plads i bilen blandt de andre uundværlige beklædningsgenstande, man som vinterkystfisker nødvendigvis må medbringe for at klare kulden.

Det ulovlige garnfiskeri blev naturligvis behørigt anmeldt til fiskerikontrollen og rapporteret til www.ulovlige.net . Måske var der også én, der trak det på land, så andre ikke uforvarende skulle falde over det, men det husker jeg ikke helt.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post0
« Forrige