Kystdage

Kystdage

Efterårsferie i Blekinge

OktoberOprettet af Henning Pedersen tor, oktober 16, 2014 16:15:21

Lørdag morgen kørte jeg afsted mod Blekinge til det, der for mit vedkommende blev fem dage med intenst geddefiskeri i skærgården. Med i bilen var Henrik Thomsen, og de sidste to dage fik vi tilslutning af Henriks kammerat Kasper fra Horsens. De to blev derover og sluttede sig til Henrik Leth & Co., da jeg kørte hjem onsdag aften.

Vi lagde ud med en plads i det nordlige Skåne, som jeg ikke har besøgt tidligere. Vejret var smukt – sikkert alt for smukt. Vindstille og sol.
Vi hverken så eller mærkede noget til gedder på pladsen og tog en rask beslutning og kørte østpå til en af mine favoritpladser i skærgården mellem Ronneby og Karlskrona. Her så vi straks tre gedder, som vi skræmte inde på lavt vand og humøret steg lidt, men sidst på eftermiddagen måtte vi bare erkende, at vi havde trukket en dobbelt nulbon.

Om aftenen udvekslede vi erfaringer med fire andre danskere på vandrehjemmet, blandt dem min lokalredaktørkollega Nikolaj Martins. De havde fået gedder, men kun små.

De næste dage var vejret mere blæsende fra forskellige retninger, og vi fik prøvet en del pladser, både på de yderste skær ud mod det åbne hav og inde i skærgården. Vi fik da også gedder, men mest små, som stod helt inde ved land på lavt vand.

Da vi sammen med Kasper prøvede en ny strækning syd for Ronneby, fik jeg et godt hug ved et lille rev og efter 3-4 minutter havde jeg en gedde på 80-90 cm helt inde ved pontonbåden, da den slap krogen. At få den i hånden ville have rettet godt op på turen, men sådan skulle det altså ikke være.

Da de to andre var taget videre onsdag, prøvede jeg et område, hvor jeg tidligere har haft udmærket fiskeri. Det gav fire gedder, to små og to i den mellemstørrelse, der giver en fin fight. Om eftermiddagen fik jeg yderligere to på en anden, ny plads, så alt i alt en OK afslutning, men samlet set en skuffende tur.

Svært at sige, hvad årsagen til det middelmådige fiskeri var. Nogle taler om varmt vand og gedder, der står på dybere vand. Måske, men da jeg var derovre for tre uger, siden var fiskeriet udmærket, skønt vandet må have været endnu varmere.

Nu bliver det spændende at høre, om Henrik og Kasper får bedre fiskeri i slutningen af ugen. Jeg skal under alle omstændigheder derover igen senere på efteråret.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post257

Skærgårdsgedder i Blekinge

OktoberOprettet af Henning Pedersen søn, oktober 27, 2013 14:47:44

Sidste uges geddefiskeri i Noret ved Stege havde givet akut geddefeber, og i løbet af ugen blev vejrudsigten studeret grundigt.
Et kig på en anden blog: http://drift4flyfishing.dk/index.php/blog/161-hassloe , hvor der blev berettet om en tur til Blekinge, satte også tankerne i gang. Kort og luftfotos blev studeret indgående, billeder opstod, og forventninger blev skabt. Det kan erfaringsmæssigt være en farlig øvelse, for ofte bliver forventningens glæde jo den største, men det sker heldigvis også, at der kommer noget nyt og spændende ud af anstrengelserne, og sådan blev det heldigvis denne gang.

Andres forespørgsler og en nyhed på Sportsfiskeren.dk om min sidste tur til Noret gav et billede af, at der nok ville blive trængsel i Noret. Samtidig så vejret ud til at blive ret blæsende, så jeg valgte at se på mulighederne i Blekinge.

Det endelige valg blev først truffet fredag og med nogen usikkerhed, for vejrudsigten sagde frisk til hård vind fra sydvest. Ville det blive for blæsende til pontonbåden, og ville der være adgang til kysten de steder, hvor der ville være nogenlunde læ?

Ved 5-tiden lørdag morgen kørte jeg af sted i mørket, og i det førte morgenlys kunne jeg ved rastepladsen ved Norje se ud over næsten stille vand. Det lovede fint.

Jeg drejede ned ved Eriksberg, og havde udset mig et par småveje, der skulle føre næsten ned til nogle vige, hvor der ville være læ for vind fra sydvest. Hvad man ikke kunne se på luftfotoet, var skiltene med privat vej og de bomme, der udelukkede videre fremfærd.

Lidt slukøret kørte jeg videre og drejede ned mod Almø og Hasslø, og efter at have brugt den første lyse time på at lede efter fiskevand holdt jeg ved et lille fiskerleje, hvor der var både læ og adgang til vandet. Desværre var det også tættere på den åbne Østersøkyst, så vinden var ret frisk, men dog til at have med at gøre.

Båden blev klargjort, og med min Kobberbasse-geddeflue, der havde virket så fint i Noret ugen før, begyndte jeg at affiske ned mod et lille stenrev inde i bugten. Da jeg kom ned til revet, kom det første forløsende hug, der gav ro i maven. Jo, der var gedder i farvandet!

Flere gedder var efter fluen, uden at nogen blev kroget, mens jeg drev roligt over mod et andet stenrev. Vandet var 1-1½ meter dybt med masser af bevoksning, som fluen jævnligt sad fast i, men det var tydeligt et område gedderne kunne lide.
Lige før det næste rev kom et voldsomt hug, og en stor gedde stak af i vestlig retning, mens båden drev mod øst, så jeg fik hurtigt set et godt stykke af min bagline. Rugbrødsmotoren blev sat i bakgear, og jeg fik arbejdet mig tilbage til gedden, der havde stukket hovedet godt ned i grøden.
Den kom efterhånden fri og tog flere lange udløb, inden jeg til sidst kunne arbejde den ind mod land, hvor den lagde sig stille i grøden, men s jeg fik svømmefødderne af og kom på land. Her fik jeg fotograferet og afkroget gedden. Fluen sad helt dybt, så jeg fik den baglæns ud gennem gællen og klippet fluen fri.
Inden den blev genudsat, målte jeg den hurtigt til 95 cm.

Den næste time gav yderligere 4 gedder, mens et tilsvarende antal blev mistet, og der var flere gange gedder, der fulgte efter fluen. Det hele indenfor en strækning på 100 m.

Ved middagstid skiftede vejret. Det klarede op med sol, og vinden tiltog med hårde vindstød, der gjorde det en del sværere at fiske. Om det var vejrskiftet, der var årsagen, skal jeg lade være usagt, men de næste timer gik fiskeriet stort set i stå. Jeg fik en enkelt gedde mere og mistede også nogle stykker, men det heftige fiskeri fra formiddagen var desværre ovre.

Alligevel var det med stor tilfredsstillelse, jeg ud på eftermiddagen satte kursen hjemad igen. Måske havde jeg bare været heldig, hvem ved? Men under alle omstændigheder er det en tilfredsstillelse at tage en chance og få gevinst i første forsøg.
Det værste er, at det også skaber forventninger til kommende ture med risiko for at blive skuffet. Men én ting er sikkert: Der bliver flere geddeture til Blekinges skærgård for mit vedkommende.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post255

Kystgedder, rørhatte og ålegræs

OktoberOprettet af Henning Pedersen lør, oktober 19, 2013 14:29:41

Ja, så er det bevist: Falster er landsdelen uden havørreder og rørhatte, men med mængder af ålegræs!
Sådan må det vel være, når jeg nu har forsøgt forgæves at fange de første og finde de sidste på en uges efterårsferie, for det kan selvfølgelig ikke skyldes mine manglende evner. Til gengæld har jeg fanget ålegræs i rå mængder ;-)

Med til historien hører så også, at ugen startede med hård østenvind efterfulgt af skiftevis stille dage og dage med mere vind fra østlige retninger, så grus og ålegræs ikke rigtig nåede at forsvinde. En enkelt dag ved Skelby, hvor vandet var fint, lugtede godt af fisk, men der viste sig desværre ikke nogen.

I går torsdag blæste det hårdt fra sydvest, og i løbet af natten er den slået om i nordvest, og den aftager her ved middagstid, så jeg tænker at give Østfalster en sidste chance her i eftermiddag, hvor vinden lægger sig.

Et par ture i de store skove efter svampe har ikke givet noget. De lokale taler om en usædvanlig tør sommer og efterår, der stadig begrænser mulighederne.

Jamen, har du så slet ikke fanget fisk på ferien? Jo da, men en anden art end forventet, og mere end 10 kg fisk på samme tur er man som kystfisker jo ikke forvent med. Og det var faktisk på en slags kyst, det foregik ;-)

Tirsdag eftermiddag mødte jeg med Jan og Benjamin ved Stege Nor, hvor de små kobberbasser var skiftet ud med en kæmpe kobberbasse/juletræ i et forsøg på at fange nogle brakvandsgedder.


Det gik ganske fint. Jan fik dagens største på omkring 5 kg. Selv fik jeg fem og mistede et tilsvarende antal. Den største lå nok lige i underkanten af 4 kg. Det var rigtig fint fiskeri fra pontonbåden.
Dagen efter hvor vinden – karakteristisk for ugen – var vendt 180 grader, tog jeg ud fra Stege og fik et par gedder mere, og torsdag koblede Frederik sig på. Igen var vinden drejer, så det blev sydsiden, vi prøvede.
Jeg fik et par gedder igen, og Frederik fik en enkelt lige på falderebet.

Efterskrift:
Falster viste sig faktisk fra den pæne side den sidste eftermiddag. Tre ørreder i tre kast!
STORT, tænker du måske, men det gælder nu ikke fiskene. De var alle under målet :-)
Men smukt er der jo, hvor skoven står med flotte efterårsfarver langs kysten.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post254

Det forsømte efterår

OktoberOprettet af Henning Pedersen søn, oktober 21, 2012 15:14:48

Det er da blevet til enkelte ture i dette efterår, men i det store hele har det stået i arbejdets tegn, og det ses jo også tydeligt på den manglende aktivitet her på bloggen. Fangsterne har også været meget begrænsede, når mulighederne endelig har været der, så med udsigt til en uges efterårsferie var chance for revanche endelig tilstede.

Som flere gange tidligere var det Haderslev Fjord og et besøg hos min gode ven Jesper, der var planen. Tirsdag middag nåede jeg frem til Jespers bopæl, og et par timer senere stod vi parat på en af pladserne på sydsiden af fjorden.
Vejret var gråt, regnfuldt og blæsende. Det er jo ofte en fordel i forhold til fiskeriet, men denne eftermiddag blev det nu kun til nogle mindre ørreder.

Det blev langt ud på natten, inden vi kom i seng, for selv god rødvin drikker jo ikke sig selv. Morgenfiskeriet sprang vi derfor elegant hen over og var først tilbage ved fjorden ved middagstid. Helt usædvanligt var det mig, der kunne vise den lokalkendte en ny plads, hvor jeg havde fisket med Kent Bille for 1½ år siden, da jeg lavede en artikel om ham til Sportsfiskeren.
For at komme til stedet skulle vi trave langs adskillelige markskel gennem den tunge, mudrede sønderjyske muld, der ikke uden grund rimer på guld og sikkert er mere indbringende for bønderne end det sand, hvor jeg til dagligt sætter mine ben.
Vi gennemfiskede en lang strækning, men måtte igen nøjes med nogle småfisk. Undervejs stødte vi på et par unge gutter, der kunne fortælle om godt fiskeri ugen før. Det handler bare om at finde fiskene, der pludselig kan være der, lød det velmente råd.

Torsdag var vi tilbage på den første plads på sydsiden, hvor man går ned ad en stejl, lerglat skrænt gennem skoven for at komme til vandet. Denne gang var vandringen ekstra interessant, for vi havde taget henholdsvis flydering og pontonbåd på nakken. Det lykkedes dog at komme helskinnet ned og få fartøjerne i vandet.
Umiddelbart gav det ikke flere fisk, men afgjort en større rækkevidde og bevægelsesfrihed. Efter nogle timer og flere småfisk, skulle Jesper lige afprøve pontonbåden, og mest han sejlede rundt, vadefiskede jeg videre hen ad strækningen, og pludselig ret tæt på land huggede en ørred, der var en del større end de andre, vi havde fanget. Jesper kom ind med nettet, og jeg fik landet en fin fjordørred på halvmeteren.

Jesper havde dagen inden bestilt nye svømmefødder hos Korsholm, og mens han kørte af sted til en nærliggende købmand for at hente dem, fik jeg gang i årerne og sejlede til den modsatte bred. Her var der ikke umiddelbart tegn på fisk, men pludselig kom der et tungt hug tæt på land, og efter en længere fight fik jeg endnu en god fjordørred i nettet. Jeg målte den til 55 cm, inden den blev sat tilbage i fjorden.

Det var efterhånden tydeligt, at vi skulle finde fiskene tæt på land, og vi lå ude i vores fartøjer og kastede ind mod land og fiskede, hvor man normalt vader. Det var alligevel overraskende for mig, at Jesper fik hug af en stor fisk kun en meter fra land, hvor der er under ½ meter vand, men det forklares nok med de mange kutlinger og andre fødeemner, der holder til helt inde ved rørskoven.
Jesper kunne lande endnu en flot fjordørred, der også målte 55 cm, og det blev afslutningen på en god dag ved fjorden.

Fredag droppede vi igen morgenfiskeriet. Årsagen var den samme som sidst.
Denne gang tog vi ud fra nordsiden, for vinden var så begrænset, at den ikke havde nogen betydning. Især ikke, når man kan lægge sig ud på vandet og fiske den retning, der passer én bedst.
Vi fik hurtigt kontakt med nogle fisk, men havde ikke held til at få dem kroget, og som dagen skred frem bredte frustrationerne sig, for det virkede igen helt dødt.
Sidst på eftermiddagen, da vi overvejede at stoppe, viste en flok mindre ørreder sig i overfladen lidt borte. Vi sejlede derhen for dog at få lov at mærke en smule liv i stangen. Det fik så også, og mellem de mindre udgaver gemte sig også endnu en fin fjordørred på 55 cm, som snuppede min kobberbasse.

Vi tog ikke nogen fisk med hjem, men nød i stedet en god lammefilet til aften sammen med de Karl Johan svampe, vi fandt i gode mængder i skoven, og lørdag formiddag satte jeg igen kursen tilbage til Sjælland rigelig mættet af fiskeri og godt selskab, så fiskesulten ikke bliver alt for påtrængende et stykke tid, nu hvor arbejdet igen kalder ubønhørligt.

  • Kommentarer(4)//www.kystdage.dk/#post242

Det flyder for mig

OktoberOprettet af Henning Pedersen tor, oktober 20, 2011 11:52:20

Endelig efterårsferie og endelig udsigt til nogle dage ved kysten!

Lørdag morgen blev bilen pakken, og kursen sat mod Mariager, hvor jeg havde fundet et sommerhus tæt på vandet lidt uden for byen. Turen skulle samtidig bruges til at hente den seneste nyanskaffelse hjem: En Anderson pontonbåd!
Lidt over middag var jeg fremme ved huset og sad på terrassen og spiste frokost med Lars Andersen og Henrik Leth, mens vi nød den flotte udsigt over fjorden. Lars er manden bag de danske pontonbåde. Han køber pontonerne hjem fra USA, men laver selv stellet. Se mere her: http://www.andersonpontoon.dk/

Vi fik samlet fartøjerne og kom i vandet. I løbet af eftermiddagen fik vi affisket en lang strækning, men bortset fra et par kontakter, skete der ikke noget. Da vi kom tilbage til udgangspunktet, talte jeg med en fyr, der var gået til den anden side, og der havde der selvfølgelig været fisk. Det var fint at fiske fra pontonbåden. Man sidder fantastisk godt i det formstøbte sæde, og båden er nem at manøvre.

Henrik har jo en forkærlighed for gedder. ”Naphans”, som han kalder dem, så han foreslog en geddetur om søndagen. Jeg var nok mest til fjorden og ørrederne, men da han nævnte Kongensbro, blev jeg alligevel interesseret, for som 13-14 årig kom jeg nogle gange med en ældre kammerat på strækningen mellem Kongonsbro og Ans, og et gensyn med stedet kunne være interessant. Dengang fiskede vi fra land på et af de få steder, hvor det var muligt. Det er jo en strækning, hvor Gudenåen langsomt bliver bredere og glider over i Tange Sø. Et flot naturområde, men selvfølgelig udelukkende på baggrund af opstemningen af Gudenåen ved Tangeværket.

Et par af Henriks pontonbådsvenner var allerede kommet til Kongonsbro, da vi ankom, så vi var i alt fem både, der drev af sted med strømmen. Der havde været let nattefrost, og tågen lå flot over åen, mens morgensolen forsøgte at brænde den af.
Vi fiskede med korte kast langs bredderne, mens vi drev langsomt af sted. En lille gedde huggede hurtigt, men ellers var det småt med fangster, og da turen var omme, kunne vi opgøre det samlede resultat til fem gedder. Jeg havde én på et par sekunder, det var det hele. Henrik fik heller ikke nogen, og det havde han aldrig oplevet før.

Men jeg fik set strækningen igen, og der var det hele værd, selv om jeg havde svært ved at finde, hvor det præcist var, vi havde fisket i sin tid, men det er jo også over 40 år siden ;-)

Mandag stod jeg tidligt op og fik klargjort pontonbåden og båret den de hundrede meter ned til vandet. Jeg havde været lidt spændt på at se, hvordan den var at håndtere, men det gik fint at bære den.
Jeg sejlede selvfølgelig om, hvor de andre havde fået fisk om lørdagen og fandt dem også hurtigt. Det gav en del mindre fisk, og en enkelt stor viste sig i et flot spring lige ved siden af båden, men fluen var den ikke interesseret i.

De næste par dage gennemfiskede jeg området og fik en del fisk. En enkelt på den halve meter kom med hjem, ellers mest undermålere, men flotte, mørke fjordfisk. Den store havde løse skæl trods farve på gællelågene, mens andre var helt farvede og utrolig flotte.

Onsdag morgen var vinden temmelig kraftig, så jeg droppede båden og fiskede med spinnestang og bombarda fra stranden, da et par mindre sæler blandede sig i løjerne. De havde åbenbart ikke set mig og kom tættere og tættere på. Til sidste var den ene helt inde på ½ meter vand, hvor den stak hoved op tre-fire meter fra mig. Så opdagede den mig og stak hurtigt af. Chokket må have været stort, for jeg så ikke mere til dem.

Alt i alt et dejligt gensyn med Mariager Fjord, som jeg gerne vender tilbage til, men nu skal det nye fartøj lige stifte bekendtskab med de sjællandske fjorde først.

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post222

Du sku' ha' været her i går - 31/10 2010

OktoberOprettet af Henning Pedersen søn, oktober 31, 2010 21:20:47

Lørdag så vind og vejr helt rigtig ud til en nordkysttur, men efter tre timer i flyderingen ved Liseleje ude kontakt med fisk overhovedet, måtte jeg tage tomhændet hjem, hvor jeg kunne læse på vores foreningshjemmeside, at flere havde haft fint fiskeri dagen før flere steder på Nordkysten.

Søndag gik turen til Isefjorden helt fra morgenstunden. Fremme på pladsen mødte jeg Lars og Martin, samt lokalmanden Danny. ”Du sku’ ha’ været her i går”, indledte Lars og fortalte så om gårdsdagens fine fiskeri, der havde kaldt dem ud igen her fra den tidlige morgen.

Vi gik forsigtigt i gang med fiskeriet, men der skete ikke rigtigt noget, og det eneste, der brød overfladen, var en sæl og nogle skarver. Måske havde de også oplevet godt fiskeri dagen før.

Lars og Martin kørte videre, og Danny gik hjem. Jeg var også ved at opgive, da et par ringe i en lille lavvandet vig påkaldte min interesse, og de næste timer forsøgte jeg uden held at kroge nogle af fiskene. Der var ikke tale om specielt store ørreder, og der var da også et par hug, men de blev ikke hængende.

Ved middagstid opgav jeg og klippede fluen af, hvorefter flokken straks viste sig igen. Fluen kom hurtigt på igen, og jeg gik ned til vandet, og her – helt inde over et bælte med dødt ilanddrevet ålegræs med knap 20 cm vand hen over - kom en flok ørreder svømmende lige foran mig. Jeg kastede til flokken, men kom desværre til at lande linen lige oven i dem med det resultat, at de spredte sig hurtigt.

Efter et stykke tid viste de sig igen, men var fortsat ikke til at få til at hugge, så til sidst gav jeg op og kørte hjem. Ja, jeg skulle nok have været der i går ;-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post205

Uden ret og rimelighed - 16/10 2010

OktoberOprettet af Henning Pedersen søn, oktober 17, 2010 23:12:32

Det var lørdag morgen. Stig og jeg havde trodset trangen til at sove længe ovenpå en hård arbejdsuge, for stærke kræfter trak i os og ledte os hele vejen over Sjælland, for - med vinden i ryggen – at fiske efter havørreder på Asnæs.

Vel fremme på pladsen faldt vore øjne hurtigt på en orange kugle, der flød 50 meter fra land. Sådan én plejer ikke at ligge fast forankret uden grund, men vi så ikke noget garn. Men efter en halv times tid var Stig ved at falde over garnet, som gik helt ind til land. Ikke vinkelret, men skråt, så fisk, der fulgte det, blev presset ind mod land eller ind i garnet. Vi hev op i garnet, hvor der på de første 10 meter sad adskillige fisk: Først et par døde ørreder, som krabberne allerede havde kastet sig over, derefter en stor, meget levende multe, et par fladfisk og til sidst en ørred, som endnu var levende, men meget medtaget.

Vi fik med meget besvær frigjort de endnu levende fisk. Det var fristende at hive skidtet på land, men det var så godt forankret længere ude, at det blev ved overvejelserne. En opringning til Fiskerikontrollens døgnvagt gav kun det resultat, at jeg blev bedt om at anmelde garnet på deres hjemmeside. Der var desværre ingen biler på vores kanter denne dag.

Vores eget fiskeri gav ikke noget, så efter halvanden time gik vi tilbage til bilen for at skifte plads. Her mødte vi imidlertid Lars og Claus, som havde været på en anden plads om morgenen. Lars havde sædvanen tro fået fisk med en fin ørred på 55 cm på toppen. Claus havde ikke fanget noget.

Vi fortalte om garnet, og mens vi gjorde det, kom en grøn kassevogn med en bådtrailer efter. En mindre jolle blev sat i vandet, mens vi skumlede og var sikre på, at de stod bag det ulovlige garn. De fik jollen søsat, men tog ikke retning mod garnet. Tværtimod sejlede de langt ud, hvor vi kunne skimte et par orange kugler, og da de kom derud, begyndte de at røgte garnet. Da de var færdige, sejlede de lige ind mod os. Vi regnede derfor med, at de ikke havde noget med det ulovlige garn at gøre og tog videre til en anden plads knap tre km længere østpå.

Her var der andre, der havde fisket fra morgenstunden. De havde fanget enkelte fisk, men der havde været mange, men meget forsigtige fisk. Vi gik til den anden side, og et stykke nede ad strækket løb jeg ind i et nyt ulovligt garn, sat præcis på samme måde som det første. Endnu en befrielsesaktion og en stor, meget farvet ørred og en ligeså stor multe kunne svømme bort sammen med nogle fladfisk og en enkelt torsk.

Vi fiskede videre, og Stig blev dagens mand med en fin blank ørred på knap halvmeteren, mens jeg måtte nøjes med nogle undermålere.

Da klokken nærmede sig ét, så vi en jolle komme nærmere et godt stykke fra land. Jeg lurede på, om de var på vej mod garnet, og pludselig drejede de vinkelret ind mod kysten, mens jeg fik fat i mit kamera og travede hurtigt ned mod stedet. Der var et kraftigt modlys, så hvis jeg ville have noget brugbart i kassen, måtte jeg om på den anden side af dem. Jeg gik op på marken og fulgte skellet op ad en lille skrænt for at få nogle bedre billeder, men aldrig har jeg set en garn blive flået op så hurtigt, og jeg ved ikke, hvordan de bar sig ad, men det lykkedes dem at trække ankeret fri uden at sejle helt ind til land, hvor jeg ellers havde lagt det helt oppe på land. Af sted gik det østover, så hurtigt som de fire heste kunne bære, mens den ene hev garn ind i båden. Der var bestemt ingen tvivl om, at de godt var klar over, hvilke ulovligheder de havde gang i.

Jeg fik dog med telelinsens hjælp tilstrækkeligt gode billeder til, at vi hjemme kunne konstatere, at det var de samme folk, som vi havde set sætte jollen i vandet tidligere på dagen.

Vi havde en god dag ved vandet og fik også fanget fisk, men alligevel er frustrationen stor, når man står så magtesløs overfor en så åbenlys krænkelse af lovgivningen og en sådan mangel på almindelig anstændighed.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post204

En krog i dragens hale - 10/10 2010

OktoberOprettet af Henning Pedersen man, oktober 11, 2010 19:31:32

Søndag eftermiddag stod luften nærmest stille over det nordlige Sjælland, og det smukke efterårsvejr indbød til en flyderingstur på nordkysten. Skulle det ikke give fisk var undskyldningen med ”for godt vejr” jo lige ved hånden.

Vejret havde trukket et utal af strandtursgæster til Liseleje, og det skortede ikke på nysgerrige blikke og spørgsmål, da jeg pumpede flyderingen op og efterfølgende søsatte den. Så meget mere kan man så nyde freden, når man ligger bekvemt 100 meter fra stranden.

En undermåler fandt hurtigt fluen, men den store, der brød overfladen indenfor kastehold, fandt den desværre ikke, så jeg fortsatte eftersøgningen vestover med den skarpe sol i ryggen.
Efter at have vendt skuden ved den store bølgebryder kom hugget på tilbagevejen. ”Hug” er måske så meget sagt, men fluen stoppe i hvert fald, og da jeg trak ind, gav det efter i ryk, og min umiddelbare tanke var, at det var en fisk i en pæn størrelse. Den fulgte roligt med ind, men i stedet for at eksplodere i et langt udløb, dukkede fluen op af vandet og efter den fulgte et langt stykke plastic i spraglede farver.

Efter en udramatisk landing kunne jeg konstatere, at jeg havde fanget min første drage på flue. En kobberbasse i øvrigt, hvis det skulle have interesse ;-)
Dragen havde åbenbart taget magten fra sin – måske ikke så gamle – ejermand, og var fløjet ud over havet for her at dykke ned og gemme sig mellem første og anden revle.

Endnu et par undermålere fandt fluen, inden vinden tiltog sidst på eftermiddagen og afsluttede en smuk efterårseftermiddag ved kysten. Man drages næsten derud igen :-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post203

1:10 og andre forhold - 25/10 2009

OktoberOprettet af Henning Pedersen søn, oktober 25, 2009 20:22:47

Hvor mange undermålere skal man mon fange, før man fanger en på +40 cm? Det spørgsmål bliver noget påtrængende her i efteråret, hvor de mange undermålere huserer på alle kyster og kaster sig grådigt over fluer og blink.

Nogen udtrykker tydelig irritation over de mange ”pis-smolt”, men det indikerer jo blot en manglende forståelse for de biologiske forhold. Det starter måske med 10.000 æg, der befrugtes og dækkes til i gydebanken. En meget stor del går til allerede nede i banken, og de æg, der klækkes og bliver til yngel, kommer ud i en verden i vandløbet, hvor de dels er fødeemner for mange andre væsener i vandløbet og dels konkurrerer med hinanden om plads og føde.

Ud på foråret er der måske kommer 500 små ørreder ud af klækningen, og næste forår trækker en del af dem ud i havet som smolt….lad os sige 100 stk.

I løbet af foråret og sommeren vokser de hurtigt. Nogle bliver ædt af andre fisk, skarv, sæler mv., og der er sikkert også nogle, der dør efter at have været i nærkontakt med en fiskekrog. Men nogle overlever, og når vi møder dem her i oktober er de nået op på 35-40 cm. I løbet af de kommende måneder runder de mindstemålet, og vi begynder for alvor at høste vores del af bestanden.

Men mellem alle de små svømmer der jo også nogle, der har overlevet og er blevet et år mere. De er typisk mellem 50 og 60 cm. En hel del af dem er nu i gydedragt, og hvis blot nogle få af det, der oprindelig startede med 10.000 æg, når tilbage til gydebankerne og leverer 10.000 nye æg, er der balance i det biologiske regnskab.

Der svømmer selvfølgelig også nogle få rundt, som er blevet endnu ældre og endnu større, og engang imellem er vi heldige at støde ind i en af dem :-)

Men tilbage til det indledende spørgsmål!
Vi havde arrangeret klubtur til Vestsjælland, og jeg stødte til de øvrige på en plads på Røsnæs midt på onsdag eftermiddag. De havde fisket om morgenen på en anden plads og havde fanget nogle UM’ere, som vi ynder at kalde de små havørreder under mindstemålet.
Jeg gjorde dem kunsten efter og i løbet af et par timer blev det til 6 UM’erer. Kurt var den eneste, der fandt en af dem, der havde været i havet et år mere, og fik en fisk på 51 cm.

Næste dag havde jeg fået lokket Kurt med på ekspedition til Nekselø, og lidt over otte sejlede vi ud fra Havnsø. Hvis man har fulgt med her på bloggen, vil man vide, at jeg besøgte øen nogle gange i marts med et tabt topstykke som resultat. Stangspidsen er for længst erstattet med en anden (tak til Kim i Salmon Fly), og det var ikke håbet om at finde den, der drev mig af sted igen, men øen skyldte mig ligesom et par fisk ;-)

Ved ni-tiden stod vi klar på sydsiden af øen. Vinden kom ind fra øst-sydøst. Helt fint selvom der var rigeligt af den til tider. Kurt havde kun taget sin fluestang med, mens jeg også havde spinnestangen med den sædvanlige bombarda-rig monteret. For enden af mit forfang sad den kobberbasse, der allerede dagen før havde givet seks fisk, og i løbet af den næste time gav den yderligere fire ørreder, men stadig kun fisk under de 40 cm.

Endelig kom der er et hug helt ude i kastet, som tydeligvis var en større fisk. Den kom ind til mig, og pludselig stod det klart, at det ikke havde været så smart at efterlade fangstnettet i bilen. Hvis fisken skulle kanes ind, skulle den gennem 5 meter blæretang og sten, og det samme skulle jeg…uden af skvatte omkuld.

Så det blev en lidt spændende fight lige i kanten af blæretangen, men til sidst fik jeg et godt tag i nakken på den og fik den ind på land, hvor vi målte den til 52 cm.
Vi blev samtidig enige om at forholdet mellem undermålere og ”overmålere” tilsyneladende var 1:10 ;-)

Der skulle dog ikke 10 undermålere mere på krogen, før den næste store huggede. I et lille område på noget i retningen af 10 x 10 m fik jeg flere fisk indenfor få kast, og en af fiskene var et flot eksemplar på 55 cm.

Kurt havde stadig ikke fået noget på krogen, så jeg kaldte på ham og viste ham området, hvor jeg havde fået de mange hug. Mens jeg tog billeder af fiskene, kunne jeg pludselig se i søgeren, at Kurts stang bukkede sammen, og allerede i første kast havde han fået hug.

Efter endnu en spændende fight i blæretangen fik han fisken på land, hvor vi målte den til 51 cm.

Det blev dagens sidste fisk, og vi kunne opgøre forholdet mellem vore fangster til 9:1 i mit favør ;-)

Da klubturen var omme, kunne jeg søndag aften tælle alle de noterede fangster sammen. Vi havde været syv mand af sted, Nogle i fem dage, men de fleste kun i tre.
Den samlede havørredfangst var på 81 fisk. Heraf var de 15 over mindstemålet. Et lidt større statistisk grundlag, om end stadig spinkelt, men med et forhold mellem under- og overmålere på 1:5,4.
Turens største fisk var i øvrigt på 3 kg, som var smukt fordelt på 65 cm. Den blev fanget på en kobberbasse af Jesper Lund-Jensen.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post162

Værd at huske - 17/10 2009

OktoberOprettet af Henning Pedersen lør, oktober 17, 2009 11:45:01

En af de gode sidegevinster ved at skrive blog er, at det hjælper én med at huske, hvad det var man oplevede, så man - med en midaldrende hjerne - også på lidt længere sigt kan genkalde sig oplevelserne :-)

Og hvad er det så, der er værd at huske fra en lille uges efterårsferie i det sønderjyske?

- den flotte udsigt over Lillebælt fra vores lille sommerhus i Hjelsminde

- de flotte kolde morgener i flydering på Haderslev Fjord

- da en havørn opskræmte en flok blishøns på fjorden

- kolde nætter i et sommerhus, hvis opvarmningsmuligheder ikke helt stod mål med ambitionerne om helårsudlejning

- smagen af ægte Christiansfeld-honningkager...og prisen på samme

- fisketure i fint selskab af gode venner

- et par fine havørreder omkring den halve meter

- gensynet med én af dem, som huggede igen dagen efter, jeg havde genudsat den på nøjagtig samme plet

- det voldsomme skift mellem høj- og lavvande: Indenfor et halvt døgn skiftede det fra + 1 m til - 0,2 m og tilbage til + 1 m.

Nu går turen så tilbage til Nordsjælland, men det er næppe sidste gang, vi har været på disse kanter.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post161

Fangstgaranti - 15/10 2009

OktoberOprettet af Henning Pedersen tor, oktober 15, 2009 21:30:09

”Hvis du går hen og starter lige efter den lille pynt, er der fangstgaranti”, sagde Lars og tilføjede ”…næsten”.
En halv time og fire ørreder senere måtte jeg give ham ret, selvom det altid er en hasarderet øvelse at udstede sådan en garanti.

Jeg vil vove den påstand, at jeg i dag efter mange år ved kysten godt kan læse en kyststrækning og have et kvalificeret bud på, hvor der er chance for fisk. Alligevel har det uvurderlig betydning at have en lokalkendt med, som kan kvalificere ens egne bud og pege de små steder ud, hvor der er ekstra god fangstchance.

Lars Østergaard Jensen, som er min gamle lokalredaktørkollega ved Sportsfiskeren, var min private guide denne dag i det sønderjyske. Om morgenen havde fjorden fået endnu en chance, men tre timers fiskeri resulterede kun i en enkelt undermåler, så nu måtte noget nyt prøves, og turen gik til en af Lars’ foretrukne pladser ude på Lillebæltskysten.

Vi parkerede i skoven og gik ned til kysten, og Lars udpegede en par småpynter, hvor vi skulle begynde dagens fiskeri. Vandet var både oprørt og letgrumset på grund af den friske nordenvind, og det lugtede godt af fisk.

Lars gik forrest hen mod den første pynt med fluestangen i hånden. En mindre fisk kom på land, og mens han fotograferede den, fik jeg hug, og efter en kort fight kunne jeg med bølgernes hjælp kane en fin fisk på halvmeteren på land. Den var smukt efterårsfarvet og kom tilbage i Lillebælt.


Vi gik tilbage til udgangspunktet og fiskede ned mod pynten igen. Denne gang kom jeg først derned, og endnu en god fisk tog min kobberbasse. En fin fisk, der var noget større end den første, kom på land. Den var knap så farvet, men den kom dog også tilbage i havet.

Længere ude på strækket fandt vi endnu en pynt, og her var det så, at Lars udstedte sin fangstgaranti, som altså endte med at holde vand.
Tilbageturen gav endnu en undermåler, og med en samlet fangst på ni ørreder så det var med en god fornemmelse, vi kørte tilbage til vores sommerhus, efter der endelig var kommet et par gode fisk på land på denne efterårsferietur.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post160

Vindstuvning - 14/10 2009

OktoberOprettet af Henning Pedersen ons, oktober 14, 2009 12:29:25

Tre dage med nordenvind og koldt, klart vejr. Udsigten fra sommerhuset ud over Lillebælt er flot, ikke mindst her til morgen, hvor solen stod op over Fyn, mens en fisker tømte sit bundgarn lige ud for huset og var kraftigt omsværmet af sultne måger.

Nordenvinden har stuvet vandet sammen i dette hjørne af landet, og vandstanden er næsten en meter over normalen.
Det opdagede jeg allerede mandag eftermiddag, da jeg ville ud på min sædvanlige plads i Haderslev Fjord. Normalt træder man en halv meter ned, når man går udenfor rørskoven og så går vandet lidt over knæhøjde. Denne dag gik det til midt på brystet og enhver tanke om at vadefiske var håbløs...i hvert fald på denne plads.

Heldigvis havde jeg taget flyderingen med, så den blev pumpet op, og så var det pludselig ingen sag at fiske i fjorden. Ja, altså når man lige husker at tage højde for trangen til vandladning, der kommer ovre mig med en ubønhørlig regelmæssighed ;-)

Fisk var der desværre ikke mange af, og eftermiddagen gav kun en enkelt undermåler.

Tirsdag morgen var jeg på pladsen igen sammen med min gode ven Jesper. Igen var det nødvendigt med flydering, og vi fiskede helt frem til middag på begge sider af fjorden,men måtte erkende, at vi kun fik et par hug og ikke en eneste fisk på land. Lidt skuffende, men sådan er det jo: Vi var helt sikkert på det rette sted, men åbenbart ikke på rette tid. Elller var det omvendt :-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post159

Alt eller intet - 8/10 2009

OktoberOprettet af Henning Pedersen fre, oktober 09, 2009 14:48:34

Dagens udvalgte kystplads fik jeg engang beskrevet af en lokal som en ”Alt eller intet-plads”.
”Alt” betyder ikke, at man her kan fange alt muligt, men at man her - under de rigtige betingelser - kan fange rigtig mange fisk….underforstået havørreder. ”Intet” siger vist sig selv ;-)

Da Kurt og jeg stod klar fra morgenstunden, så betingelserne rigtig fine ud, og jeg tænkte, at det måske kunne blive en ”Alt-dag”. Natten havde været stort set vindstille, så selvom gårsdagen havde budt på hård vind og store bølger, var vandet nu fladt. Det var noget grumset, men ikke mere end det nærmest var en fordel for fiskeriet. Mens vi riggede til og drak en kop kaffe, sprang en mindre ørred lidt nede ad kysten. Det tegnede godt.

Men tre timer senere måtte vi erkende, at et par forsigtige kontakter var det eneste dagen havde budt på, og selv ikke en opfriskende vind, der gav liv og røre i vandet, kunne lave ”Intet” om til ”Alt”.

På vej hjem fik en hurtigt indskydelse mig til at køre til en anden kystplads i området. Kurt kendte den ikke, så om ikke andet kunne jeg da vise ham den.
Det viste sig, at vandet var klart og vind og bølger i en størrelsesorden, der var til at have med at gøre, så vi valgte at give det en chance.
Ude over det sydlige Kattegat var et par byger på vej mod os, og efter en halv times fiskeri nåede de frem. Ikke nok med at de gav en voldsom mængde regn, de hev også vindstyrken godt i vejret, og bølgerne rejste sig rundt om os. Det var stadigt muligt at få et bombardaflåd ud i det urolige hav, mens Kurt opgav fluestangen og søgte læ bag en gammel jolle.


Huggene kom stadig ikke. Vind og røre i vandet kan uden tvivl få gang i fiskene, men det forudsætter selvfølgelig, at der er nogen fisk at sætte i gang. Vi havde åbenbart ramt endnu en ”Intet”-plads, og efter en lang dag med frisk luft i rigelige mængder kørte vi trætte tilbage over Sjælland.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post158

Gennemløb - 25/10 2008

OktoberOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 16:38:19

Vi var på weekendtur med foreningen til Vestsjælland. Huset, vi havde lejet, lå ved Ordrup Næs, men en strid vind fra SSV betød, at vi skulle ud at køre for at finde steder med nogenlunde læ. Et hold tog til Odden, mens Jesper og jeg styrede bilen til Røsnæs, hvor vi sammen med Sergio og Thomas fandt en fin plads på nordsiden.

Vi var fremme i den allerførste dæmring, men morgenfiskeriet skulle vise sig at blive en skuffelse. Der kom senere mere gang i tingene, og flere gode fisk kom på land.

I den hårde blæst havde jeg valgt spinnestangen og bombardaflåddet. For enden af forfanget sad en stor, sort muddler efterfulgt af en lille kobberbasse. Dette tilbud fristede først to undermålere over evne, men også en fin fisk på 53 cm kunne ikke holde sig tilbage. I alle tre tilfælde var det kobberbassen, de huggede på.

Jesper, som normalt fisker med blink og woblere, ville også prøve fluerne, men havde ikke held med det.
Sergio holdt fast ved fluestangen og fik et par undermålere, mens Thomas tog den lange vandring tilbage til bilen for at hente sin spinnestang. Den indsats blev godt belønnet, da en stor fisk huggede på den gennemløber, han havde sat på. Efter en god fight kom den på land og blev mål og vejet til 63 cm/2,1 kg.

Blog Image

Det var nok denne fangst, der fik Jesper til at vælge at fiske med gennemløbere, da vi næste dag var tilbage på samme plads. Vejret var blevet noget bedre end dagen før. Der var passende røre i vandet ,og der lugtede rigtigt af havørred. Alligevel skulle vi godt ud på eftermiddagen, inden der skete noget. Jeg havde stadig kobberbassen på, og først kom et par undermålere på land. De blev fulgt op af en fisk først i fyrrene, og lidt senere huggede en god fisk helt tæt under land. Den blev helt inde, og da en bølge førte den ind, kunne jeg ret hurtig få den op på det tørre ved hjælp af en følt inderside med højrebenet. En god fisk på 52 cm.

Blog Image

Jesper fik ingen hug på sin gennemløber og trak endnu en nulbon. Som trøstpræmie forærede jeg ham et bombardaflåd, så han kan øve sig hjemme i Roskilde Fjord.
Der var også en fin præmie til mig, for Jan havde udsat en fin æske med blink og woblere til dagens største fisk, så nu er jeg dækket godt ind, hvis vind og bølger en dag indbyder til noget ”blysvingeri”.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post78

Jysk gæstfrihed - 17/10 2008

OktoberOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 16:36:14

Hvad er mere lokkende end erindringen om tidligere succesfuldt fiskeri. Det virker sært dragende, og som en anden forbryder søger man uvilkårligt tilbage til ”gerningsstedet”.

Efterårsferien tillod en sviptur til Jylland, og fredag morgen i det allertidligste morgenlys stod jeg kampklar sammen med min gode sønderjyske fiskeven, Jesper. Vi havde fundet ned på nordsiden af Haderslev Fjord, og det så rigtigt lovende ud.
Efter lidt fiskeri havde jeg en efterfølger, og lidt senere huggede en undermåler på den store, sorte muddlerflue, som var blevet valgt til morgenfiskeriet i det svage lys.
Vi fiskede henover strækningen, og jeg havde en fisk, der vendte lige foran mig, men ellers udeblev det fine fiskeri, vi havde sat næsen op efter.

Blog Image

Mens vi affiskede strækningen, kunne vi høre stemmer i skoven bag os, og fem andre fiskere kom ud og gjorde os selskab. Mange på en plads, der fiskere fint for 1-2 mand.
Efter en pause og nogle overvejelser valgte vi at hente vores flyderinge i bilerne, og efter det sædvanlige mas med transport og klargøring kom vi ud at flyde og havde pludselig masser af plads til vores rådighed.

Lige lidt hjalp det dog. Jeg fik endnu en undermåler og tabte en lidt større fisk, men indsatsen taget i betragtning var der ikke meget at juble over.

Jesper havde ikke mærket noget overhovedet, og jeg foreslog ham at søge om et æresmedlemskab i Dyrenes beskyttelse. Ham mente nu på sin side, at de manglende fangster blot var udtryk for den jyske gæstfrihed overfor sjællandske besøgende ….. og det tror jeg selvfølgelig gerne ;-)

Blog Image

Vi sluttede eftermiddagen på en flot plads på den åbne Lillebæltskyst, hvor vi heller ikke fik kontakt med fisk. Da vi pakkede grejet ned i bilerne, sprang en lille undermåler fri af vandet, hvor vi netop havde fisket. Måske for lige at sige: ”Vi er herude, venner, men i dag spiser vi altså ikke fluer. Kom igen en anden gang!”
Det gør jeg helt sikkert også. Der er jo ikke noget som jysk gæstfrihed.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post77
Næste »