Kystdage

Kystdage

Mundingsfiskeri i tusmørket - 24/3 2010

MartsOprettet af Henning Pedersen ons, marts 24, 2010 20:58:52

En eftermiddag uden mødeaktiviteter gav mulighed for at køre en tur til Isefjord i hælene på rygterne om godt fiskeri i dagene efter isens opbrud.

En hel del andre havde - ikke overraskende - fået samme ide, og da jeg kom ned til vandet og fandt en plads mellem to andre, fangede den ene en regnbueørred på ca. 1,5 kg, og det tydede på en god dag.

Huggene udeblev dog, og længere ude på strækket mødte jeg to, som begyndte at pakke sammen, da jeg nåede frem. En stor plasticpose kom frem og indikerede, at der var fanget stor fisk. Jeg gik ind for at se den, men den forsvandt ned i først pose og dernæst taske. De fortalte, at det var en fisk på knap 4 kg. Godt nok en nedgænger, men en pæn fisk, bedyrede den ene. Men ikke pæn nok til at vise frem, tænkte jeg. Det ligner ellers ikke lystfiskere at gå glip af en god lejlighed til at prale af egne bedrifter.

Et enkelt forsigtigt hug lige da jeg trak fluen op til næste kast, mere blev det ikke til, og mens den aftagende sol sendte et fint lys ned over fjorden, gik jeg tilbage til bilen og kørte hjemad.

Lidt nord for Frederikssund passerede jeg udløbet af Havelse Å og kunne i det svindende lys se tre tydelige skikkelser, der vadede rundt omkring 100 meter uden for åudløbet.


Der opholder man sig sikkert kun med et formål, så jeg valgte at stoppe bilen og afvente, at de kom ind.
En dame med mobiltelefon i hånden kom forbi.
- Jeg har ringet til politiet, sagde hun og fortsatte samtalen.
- Fint, tænkte jeg, men undrede mig en smule over, at hun interessede sig for fredningsbælter.
På samtalen kunne jeg imidlertid forstå, at hun trode, de gik rundt ude på isen, og det var denne letsindighed, der havde fået hende til at ringe til ordensmagten. Jeg kunne berolige hende med, at isen var forsvundet, og at de gik rundt i waders, men i et ulovligt ærinde.

Hun fik afsluttet samtalen, og jeg ventede endnu et kvarter til tre unge på 17-19 år kom ind. Den ene med en ørred på ca. 1,5 kg hængende i galgen i bæltet. At dømme efter deres udrustning var de øvede kystfiskere, men på min forespørgsel svarede de, at de ikke var bekendt med fredningsbælter ved åudløb, og ham, der havde fanget fisken, kunne desuden fortælle, at den var fanget oppe i åen ;-)
Deres lyst til at lytte til min udredning om fredningsbælter og om min forenings arbejde med åen var meget begrænset, og de havde travl med at komme videre, så de forsvandt ud i mørket på den anden side af vejen, mens jeg gav udtryk for mine utvetydige meninger om deres moralske og åndelige habitus.

Nu vil jeg på foreningens vegne rette henvendelse til Frederikssund og Halsnæs kommuner med en opfordring til at sætte et skilt op ved åudløbet, der oplyser om det udvidede fredningsbælte, der dækker både Græse Å og Havelse Å.
Måske hjælper det, men nogen nok desværre udenfor pædagogisk rækkevidde.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post178

Lolita og græskarperne - 20/3 2010

MartsOprettet af Henning Pedersen lør, marts 20, 2010 20:20:12

Er du forvirret over overskriften? Det er forståeligt, men den dækker over nogle af dagens oplevelser som kystfisker. Læs bare videre, og du skal se :-)

Mikkel, Stig og jeg startede dagens tur ved Frederikssundsbroen, hvor vi havde aftalt at mødes. Endelig var vejret til en tur på kysten, og nu skulle noget af den opsparede fiskelyst fyres af.

Der var isfrit vand på det strømfyldte sted, men det var nu ikke der, vi havde tænkt os at fiske, så vi kørte videre til Kyndby, hvor vi kunne konstatere, at der fortsat var is så langt øjet rakte. Valget faldt derefter på Røsnæs, og en lille time senere stod vi på den udvalgte plads. Her måtte vi sande, at andre havde fået samme ide, og da fire mand allerede var på vej ned over strækningen, valgte vi at køre videre til næste plads.

Her var der ingen biler på parkeringspladsen, og nede ved kysten havde vi kun selskab af nogle skarver, der tørrede vinger. Noget der var en næsten håbløs opgave, for regnen silede ned i de fire timer, vi var der.

Efter en ihærdig indsats måtte vi sande, at vi hverken havde set eller mærket fisk, men en enkelt bemærkelsesværdig ”fangst” eller rettere strandfund blev det dog til, som man kan se på billedet nedenfor.


Og det er så her Lolita fra overskriften kommer ind i billedet ….. eller var det mon resterne af en havfrue, der var drevet i land ;-)

På vej hjem gjorde vi holdt ved en rasteplads ud for Tempelkrogen. Jeg havde en presserende ærinde, der skulle klares, og da jeg kom tilbage til bilen spurgte jeg Stig, om han havde lyst til alligevel at få fisk med hjem. Her havde han nemlig chancen, for en eller anden havde nemlig udset sig denne rasteplads – som tilmed rummede et mindesmærke – til at skille sig af med en masse døde karpefisk, som lå spredt ud på græsset i to store bunker.

Vi blev enige om, at der nok var tale om græskarper :-)

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post177

Vrangbillede - 18/3 2010

MartsOprettet af Henning Pedersen tor, marts 18, 2010 17:18:44

Se godt på dette billede. Hvad tænker du, når du ser det?


Jeg tænker på en fin rislende bæk eller lille å, som snor sig levende mellem en tæt sommerbevoksning. Der er træer ned til vandløbet, og markerne bliver ikke dyrket helt ned til vandet. Her er et godt fald. Vandet har fart på, og bunden ser stenet ud. Det perfekte opvækststed for små ørreder.

Billedet tog jeg ved Kollerød Å, som er en del af Havelse Å-systemet i Nordsjælland. Billedet blev taget den 25/6 2005, hvor Havelse Å Vandplejegruppe var på elfiskeri for at undersøge hvor meget yngel, der var kommet ud af vinterens gydning. Heldigvis har vi gennem de sidste 10 år set en stadig større mængde yngel. Vel og mærke ikke udsat yngel, men resultatet af ørredernes gydning i åen.

For et par uger siden stødte jeg tilfældigt på billedet igen. Det var godt nok beskåret noget, men jeg var overhovedet ikke i tvivl, da jeg så det.
Ny prydede det forsiden af en hjemmeside for Havelse Ålaug, som ikke skal forveksles med Havelse Å Vandplejegruppe, som er en del af min forening i Frederiksværk.
Hvordan billedet er havnet der, ved jeg ikke. Jeg har sikkert brugt det på Sportsfiskeren.dk eller på Fiskeskolen.dk på et tidspunkt. Men jeg har på intet tidspunkt givet ålauget tilladelse til at bruge billedet.

På hjemmesiden, som du finder her, kan man læse en lille nyhed under overskriften ”Udgravning af Havelse Å” og af teksten fremgår klart, at ålauget står bag vinterens opgravning af den nederste del af åen. Faktisk er det tydeligt, at man er stolte af, at man har fået gennemført denne opgravning. Det er nemlig en væsentlig del af ålaugets formål.

Jeg er derimod knap så stolt af at lægge billede til en hjemmeside, som har sådan et formål, som er så diametralt modsat af, hvad billedet sender af signaler.
Ålauget kunne i stedet vælge at pryde deres side med et billede som dette, der er taget på den opgravede strækning. (Foto: Stig Ottesen)

Jeg har nu henvendt mig til Nordsjællands Landbrugsforening og Havelse Ålaug for enten at få betaling for den ulovlige brug af mit billede eller for i det mindste at få fjernet billedet fra hjemmeside, men hidtil har det ikke givet resultat :-(

Får jeg betaling for billedet, kan pengene så passende gå til at lægge nogle flere sten i åen ;-)

PS
Har i dag d. 19/3 2010 fået henvendelse fra Havelse Ålaug, som gerne vil betale for brugen af billedet på deres hjemmeside. Dermed blev den side af sagen så bragt på plads, og det indkomne beløb vil blive overdraget til vores vandplejegruppe :-)

  • Kommentarer(3)//www.kystdage.dk/#post176

Noget for nogen - 12/3 2010

MartsOprettet af Henning Pedersen fre, marts 12, 2010 15:43:24

For nogle år siden var ”noget for noget” nærmest et mantra for den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, som brugte det som gennemgående tema i en åbningstale i folketinget. Det betød, at alle, der ville have noget fra det offentlige, skulle yde noget til gengæld.

Statsministeren hedder stadig Rasmussen, men den nye Rasmussen har åbenbart en anden indfaldsvinkel, som kunne hedde ”noget for nogen”. I denne sammenhæng er ”nogen” det danske landbrug, og ”noget” er 1 mia. kr. i skattelettelser, uden at landbruget skal yde noget til gengæld.

I en situation hvor samfundet har store forventninger til at landbruget yder en indsats i forhold til løsning af en række problemer på natur- og miljøområdet, havde det ellers været oplagt at stille betingelser i forbindelse med den milliardstore gave til erhvervet.

Da jeg for næsten ti år siden sad med i Wilhjelm-udvalget som repræsentant for Danmarks Sportsfiskerforbund, talte vi en del om begrebet ”cross-compliance” i forhold til at knytte samfundets store støttebeløb til landbruget op på lige så kontante krav til natur- og miljøbeskyttelse.
Det fik dog ikke nogen særlig plads i den endelige udvalgsrapport på grund af modstand fra landbrugets repræsentanter i udvalget .….. Den ene repræsentant hed i øvrigt Henrik Høegh ;-)

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post175

Problemer med at komme af med vandet - 9/3 2010

MartsOprettet af Henning Pedersen tir, marts 09, 2010 19:35:49

Det er ikke rart, når man har besvær med at komme af med vandet. Det kender jeg kun alt for godt, når man sidder ud i en flydering og trangen melder sig.

Jeg har derfor en stor forståelse for de landmænd, man kunne læse om i Frederiksborg Amts Avis den 5/3. De oplever lige nu, at der står masser af vand på markerne, fordi den frosthårde jord ikke kan tage imod vandet. Resultatet for landmændene bliver, at en del af deres afgrøder går til.

P4 København havde fulgt op på avisens historie og talt med direktør Niels Ravnsborg i Nordsjællands Landbrugsforening, som udtaler: ”Det er et stigende problem, fordi vandløbene ikke er dimensioneret til at modtage alt det her vand”.
(Læs her)

Og her er det så kæden hopper af for mig:

Hvordan kan vandløbets dimensioner og evne til at lede vandet væk være et problem, når vandet ligger oppe på marken og pga frosten netop ikke kan komme ud i åen?

Er det bare fordi direktøren vil bruge enhver lejlighed til at understrege, at der ikke er plads i vandløbene til alt det vand, som falder ned fra himlen.

Her gik man og troede, at vandløb var en stykke natur med den størrelse de nu engang har fra naturens side, men nej, der er tale om noget, der ikke har de rigtige dimensioner.

En klar fejl fra Vorherres side. Hvad har han dog tænk på? :-)

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post174

Topmøde på Nekselø - 29/3 2009

MartsOprettet af Henning Pedersen søn, marts 29, 2009 21:49:31

Søndag var der indkaldt til topmøde på Nekselø. Jeg skulle gerne mødes med topstykket til min fluestang, som jeg havde tabt dagen før.

Egentlig skulle jeg have været turleder på en klubtur, der var udset til at gå til Asnæs. På den tur skulle jeg have haft Sergio med i bilen, men han fik nu tilbudt en tur til Nekselø i stedet. Jeg kunne jo ikke ligefrem prale med fine fangster dagen før, men vi blev enige om, at det jo også sker på alle andre kysttrækninger, at der ingen fisk er den ene dag, men dagen efter kan der være fint fiskeri. Vi satte vores lid til, at det ville være tilfældet.

Da der var god tid til færgen skulle sejle kl. 10.35, valgte vi at starte med morgenfiskeriet i Tempelkrogen. Der var kun kommet en enkelt mand, da vi ankom lidt over seks….sommertid vel at mærke!
Det var en flot, men hundekold morgen. Det sidste afholdt åbenbart ikke folk, for en halv time senere kunne jeg tælle femten mand, som dog heldigvis var spredt over en længere strækning. Et par timer senere havde vi ikke set skyggen af fisk og valgte at køre videre til Havnsø, hvor vi nåede at affiske et par fine, men åbenbart fisketomme badekar, inden færgen tog os med til øen.

Aftenen før havde jeg gennemset mine billeder og kunne på et af dem se, at topstykket ikke havde været med, da jeg midt under opstigningen af kystskrænten havde taget et billede af udsigten med mine stænget stående i forgrunden. Jeg havde dog ikke på det lille display opdaget tabet, men det forekom sandsynligt, at tabet var sket på den meget korte strækning mellem vores ”basislejr” og skrænten, hvor jeg havde taget billedet.

Sergio og jeg gik derfor målrettet ned til dette sted og jeg var ret sikker på, at vi hurtigt ville finde toppen, men desværre blev topmødet ikke til noget, for den vigtigste deltager dukkede aldrig op.
Så skulle nogen på et tidspunkt falde over en blå top til en klasse 6 Scott-stang, må de selvfølgelig gerne kontakte mig, men jeg gør mig nu ikke de store forventninger og må nok se i øjnene, at jeg skal have lavet en bestilling på en ny.

Som dagen før var forholdene tilsyneladende perfekte, men heller ikke denne gang var der blot antydningen af fisk i vandet.

Nede ved havnen var der igen gang i måger og børsteorm. Jeg sad på molen og kiggede på sandbunden udenfor, og i løbet af ganske kort tid myldrede det op med børsteorm indenfor et mindre område. De kunne være interessant at vide, hvordan de indbyrdes får kommunikeret, at det er tid til sværme…ikke i måneskin, men i fuld sollys.

Mens vi ventede på færgen, kastede jeg lidt ud over det mørke bælte udenfor det område, hvor ormene sværmede, og det gav en lille trøstpræmie i form af en lille undermålsørred. Men som weekenden havde udviklet sig, bliver man jo taknemlig for lidt.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post119

Topløs på Nekselø - 28/3 2009

MartsOprettet af Henning Pedersen søn, marts 29, 2009 21:40:42

Lørdag morgen holdt vi klar på kajen i Havnsø. Nekselø skulle indtages endnu engang. ”Vi” var - udover bloggeren selv – min foreningskasserer Rino og Thomas, som blogger på Lystfiskerliv.net.

Thomas havde jeg ikke truffet før, men internettet gør det jo nemt at skabe kontakter, og sådan én havde vi fået skabt for et par uger siden.

Ud over almindelig lyst til besøge øen igen havde turen for mit vedkommende også det formål at indsamle stof og ikke mindst billeder til en kommende artikel om øen. Der var naturligvis også et spinkelt håb om at løbe ind i noget godt fiskeri og betingelser så absolut fine ud med en let vind fra syd, småbølger og letskyet vejr. Vandtemperaturen havde sneget sig op på 6 grader, og luften lå en anelse højere.

Trods en ihærdig indsats måtte vi dog til sidst erkende, at dagen ikke kom til at byde på selv den mindst kontakt med andet end blæretangsbuske.

Da vi på tilbagevejen kom til havnen, så vi, at der var rigtig gang i en flok måger inde ved land i en lavvandet, sandet bugt. De dykkede ivrigt efter børsteorm, og der var en lokal sværmning i gang. Desværre var der næsten 200 meter ud til mørk bund, så vi var ikke sikre på, at fiskene helt opdagede, hvad der foregik.

Vi skulle jo også nå færgen. Da vi spurgte skipper om morgenen, hvad der ville ske, hvis vi ikke var fremme ved afgang kl. 16, svarede han, at vi så kunne prøve natfiskeriet og tage morgenfærgen næste dag. Selv om jeg godt kan lide natfiskeri, foretrækker jeg dog at vente til lysere og varmere tider. Med andre ord: Vi var klar til afgang i god tid.

Det skulle så alligevel vise sig, at jeg ikke var helt klar, for da vi var kommet ombord fik jeg kigget på min fluestang og opdagede til min skræk, at stangen var blevet topløs. Topstykket på den firdelte stang manglede. Jeg nåede lige at låne en cykel og køre tilbage ad molen, men det var, hvad der var tid til, og vi måtte sejle hjemad uden den manglende top.

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post118

En varmere verden - 25/3 2009

MartsOprettet af Henning Pedersen ons, marts 25, 2009 20:38:09

I morges viste termometeret fire minusgrader, og der var nyis på de små søer, jeg kører forbi på vej på arbejde. Ikke lige det man som kystfisker har lyst til at se, når man ser frem til varmere tider og forårsfiskeri.

Jeg kan ikke mindes et år, hvor jeg har været så fokuseret på temperatur. Jeg har målt vandtemperaturen på alle mine ture og fulgt med på Farvandsvæsenets hjemmeside, hvor man kan se prognoser for overfladetemperaturen vel vidende, at det i vinter- og forårsmånederne kan være helt afgørende for, om fiskene er hugvillige.

Gennem det meste af vinteren har temperaturen i Isefjord og Roskilde Fjord ligget konstant på 1-2 grader, hvilket jo ikke ligefrem har givet godt fiskeri. Da temperaturen så steg til 3-4 grader ude på den åbne kyst, lå den stadig på 1-2 grader i fjordene, og det er først her i marts, den også er steget inde i fjordene.

Flere af mine fiskevenner har dog fået gode fisk i bunden af fjordene, mens jeg ikke selv har haft synderligt held siden perioden mellem jul og nytår. Men det kommer sikkert, når nu varmen snart kommer. For det gør den vel?!

Der tales jo meget om global opvarmning…. ikke mindst i lyset af Københavns forestående værtskab for klimakonferencen. Men det var nu ikke det, der først faldt mig ind, da jeg fiskede ned at mit lokale stræk i eftermiddag med en iskold sydøstenvind i ryggen. Fisk så jeg heller ikke nogen af, selvom badekarrene så fine ud. og jeg kunne måle vandet til 4 grader.

Men apropos global opvarmning: Jeg lytter i øjeblikket meget til en CD med den tyske sanger Hannes Wader, som er en af mine gamle favoritter. Jeg har desværre aldrig oplevet ham live. På en Skagen Festival sidst i halvfjerdserne skulle ham have optrådt, men blev så desværre syg, og som vi spøgefuldt sagde: Hannes var der ikke!

På CD’en ”Neue bekannte” har han en sang som hedder ”Im Januar”, hvor han synger om kirsebærtræer, der blomster i januar, om barnet, der aldrig har set sne, og om hvordan han selv har glemt, hvad isblomster er.
Som far til to kan jeg også sagtens tilslutte mig hans afsluttende pointe:
”Für meine Kinder wünschte ich mir schon
eine wärmere Welt -
hab sie mir nur nicht so
vorgestellt.”

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post117

Kend din kyst - 21/3 2009

MartsOprettet af Henning Pedersen søn, marts 22, 2009 16:23:06

”Kend din kyst” kalder Lars det foredrag, han optræder med ude i foreningerne. Det handler om, hvordan man kan optimere sit fiskeri, når man ved, hvordan man skal tackle de forskellige pladser, man kommer til. Det gælder om at kunde ”læse” kysten.

I dag kom jeg til en kystplads, som jeg ikke kendte og hvad værre var: Forholdene gjorde, at den ikke rigtig ville afsløre sine hemmeligheder. Den var nærmest ”ulæselig”.



Vi var taget på forlænget weekend og havde lejet os ind i en fløj på et mindre gods på det nordlige Møn. Herfra var der kun et travetur på 700 m ned til vandet. På vej ned gennem skoven kunne jeg høre den umiskendelige lyd af bølgeslag på trods af, at det var næsten helt vindstille. Men den var god nok: Gammel sø, som kom langsvejs fra og brød med store dønninger hen over første revle.

Vandet var grumset, og klatter af løsrevet ålegræs drev rundt, så det var svært at blive klog på, hvor man skulle fiske. Jeg havde som sædvanligt studeret luftfotos hjemmefra og vidste, at der var flere mørke bælter, men de var ikke til at se. Nogle steder var der dog store sten i vandet, og man kunne se, at bølgerne lavede hvirvler rundt om sten længere ude, så jeg lagde mine kast omkring stenene.


Trods en ihærdig indsats lykkedes det kun at fange ålegræs, men det lykkedes til gengæld også i hvert eneste kast. Mine bekendte på Falster siger ellers, at gammel sø og grumset vand er nærmest optimale forhold på de kanter, men det var altså ikke lige i dag.

Så havde fruen mere held med sin jagt på fossiler nedenfor Møns klint, hvor det blev til en smuk samling vættelys.

Næste dag var forholdene nærmest perfekte med bølger på ½-1 meter ind fra vest og nogenlunde klart vand. Jeg kunne nu se, at jeg faktisk havde fisket nogle fornuftige steder, men selv om jeg gik strækket igennem en gang mere, gav det stadig ingen fisk.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post116

Hundehoveder - 14/3 2009

MartsOprettet af Henning Pedersen lør, marts 14, 2009 16:08:34

Da min kone for nylig kørte mig ud til min hjemlige kyststrækning, kom vi ned på en stor parkeringsplads ved stranden, og jeg konstaterede straks – til hendes forundring, da der holdt mange biler – at der ikke var andre ude at fiske. Jeg måtte så forklare hende, at min erfaring var, at alle, der skulle ud at fiske, parkerede til venstre nærmest stranden, mens alle andre, der bare skulle gå tur med eller uden hund kunne finde på at parkere hvor som helst. Det holdt også stik den dag!

Da jeg kom ned på samme parkeringsplads her til morgen, var der også mange biler, men ingen på ”fiskepladserne”, og det viste sig endnu engang at holde stik, da jeg kom ned på stranden. På parkeringspladsen stod til gengæld en flok mennesker med løsgående hunde. Det lignede nogen, som havde været til hundetræning. Hundene kom i første omgang enkeltvis over for at se mig an, og jeg fik hurtigt lært at de hed Viggo, Silke, Basse osv. i takt med, at ejerne forsøgte at kalde dem til sig.
Men pludselig skulle hele bundtet over for at hilse på den mærkelige mand i waders, og inden jeg fik set mig om, sprang tre store hunde op ad mig, og en schæferhund kørte tungen rundt i hovedet på mig.

Jeg blev ærlig talt lidt forskrækket og temmelig vred, hvilket flokken da også fik et vide sammen med en kraftig opfordring til at holde styr på deres hunde. Et par af dem undskyldte pænt, og jeg skyndte mig ned på stranden. Nogen siger, at hunden er menneskets bedste ven. Jeg hælder nu mere til, at det er hunnen :-)

Engang havde jeg altid en gammel Fjällräven-taske med, når jeg fiskede på min hjemlige strand, som besøges af rigtig mange hundeluftere. Den stod så inde på land, mens jeg vadede rundt ude på revlen. Ofte hørte man så en hundelufter, der råbte højt på sin hund, og så vidste jeg, hvad der var galt. Hunden skulle lige strinte på tasken, og det skulle de øvrige hunde så også den dag. I dag klarer jeg mig med lommerne i vadejakken, når jeg tager på de korte hjemlige ture, og tasken, som for længst er skiftet ud med en nyere model, kommer kun med på længere ture.


I dag fik jeg også besøg af et par hunde, som lige skulle ud i vandet for at snuse lidt til ham den mærkelige derude i vandet. De var dog ret fredsommelige og springer jo heller ikke så højt, når de kæmper sig igennem vandet.

Dagens tur gav seks undermålere i nogle fine badekar. Som regel er der også enkelte større fisk i mellem inde på det lave vand, og August, som Rino havde taget med på badekarsfiskeri for at lære ham kunsten, tog hurtigt ved lære og fik en fin blank ørred på 52 cm på sin fluestang.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post115

Fordi den ligger der - 7/3 2009

MartsOprettet af Henning Pedersen lør, marts 07, 2009 20:40:36

”Because it’s there”, svarede den engelske bjergbestiger George Mallory i 1924 på spørgsmålet om, hvorfor han ville bestige Mount Everest. Lidt på samme måde – og uden sammenligning i øvrigt – har jeg længe haft det med Nekselø. Ikke at jeg havde særlige ambitioner om at bestige øen, som ganske vist er ret kuperet, men fordi jeg havde lyst til at prøve fiskeriet på øen, og fordi den jo bare ligger der og venter.

Det blev så i dag, det skulle afprøves. Med i bilen var Jesper fra foreningen, og det var ikke helt tilfældigt. Da vi var på weekendtur med foreningen til Vestsjælland i oktober, kørte Jesper og jeg flere gange på vejen mellem Kalundborg og Holbæk, og et stykke før Snertinge er der en flot udsigt over hele Sejerøbugten. Her fik vi øje på Nekselø, som lå indbydende lige ud for Havnsø. Jesper mente at vide, at en flok fra en anden nordsjællandsk forening havde haft fint fiskeri derovre, og vi talte om, at ved passende lejlighed måtte vi prøve at tage derover. Siden viste det sig dog, at Jesper huskede fejl. Det var ikke Nekselø, men derimod Omø, holdet havde fisket på.

I dag er det jo nemt at undersøge en kystlinje på de luftfotos, man kan se flere steder på nettet. Dem havde jeg studeret, og det så rigtigt indbydende ud, men det var især den sydvestvendte side af øen, der var spændende, så vinden skulle ikke være for kraftig fra en vestlig retning.

I dag var der en svag vind fra nordøst, da vi sejlede ud med den lille færge fra Havnsø. Senere drejede vinden til nordvest, men var stadig så svag, at det ikke var et problem. Vi talte med skipper undervejs og spurgte til fiskeriet og besøgende lystfiskere. Der var ikke så mange besøgende på denne tid af året, men om efteråret var der en del, der tog turen til øen.

På land var det første, vi bemærkede, de mange gamle firhjulstrækkere, som alle manglede nummerpladerne. Det virkede ikke som om det med moms og afgifter helt var slået igennem på øen.

Vi gik tværs over øen. En tur på små 500 meter, hvor det gik pænt op og ned. Øen er – heldigvis – fredet, for den har en særpræget natur. Den sydvestvendte kyst er præget af nogle markante og stejle kystskrænter.

På en del af skrænterne er det tæt slåenkrat, der dominerer, mens der er andre steder er nogle iøjnefaldende afsatser, hvor fårene går og græsser.

Kysten viste sig at være ualmindelig stenet, og bundet udenfor kunne få enhver kystfiskers tænder til at løbe i vand. Sten og blæretang med små sandpletter imellem. Det så bare rigtig godt ud.

Vi gik i gang med fiskeriet, og efter kort tid havde jeg en efterfølger, som jeg ikke så mere til i første omgang. Noget senere, mens jeg fik mig lidt at spise, var der en bevægelse i overfladen tæt under land. Jeg så ikke om der var en fisk, men hvad skulle det næsten ellers være?
Fluestangen var rigget til, så jeg tog den og lagde et kast henover området. Allerede i første kast huggede en fisk, og et par andre stak af ud til siderne, da den blev kroget. Den kom på land og efter et hurtigt billede røg den tilbage i havet. Øjemålet sagde lidt under de fyrre.

Jesper fik senere endnu en undermåler, men ellers var der ikke fisk til os. Vi var dog enige om, at det havde været en god oplevelse at se den spændende og særegne natur på øen, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har været der.

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post113

Kontakter - 4/3 2009

MartsOprettet af Henning Pedersen ons, marts 04, 2009 20:32:35

Lystfiskersprog kan være svært indforstået! Hvis min kollega i morgen spørger, hvor min eftermiddag gik, kunne jeg passende svare, at jeg havde tre kontakter.

Hvis han ser spørgende ud, kunne jeg så uddybe: Ja, der var først et godt hug, så et forsigtigt nap og til sidst en efterfølger.

Hvis han nu er daglig læser af Ekstrabladet, vil han måske spørge, om det gode hug så godt ud, om hvor jeg blev nappet og om hvem, der fulgte efter mig.

Men hvis det var Lars, der ringede fra bilen på motorvejen på vej hjem fra arbejde, villle vi få en lang snak om mine kontakter. Hvor, hvor store, på hvad?
Og jeg ville fortælle om kysten ved Liseleje, undermålere og kobberbassen, samt om vandet, der nu var blevet fire grader varmt. Vi taler nemlig samme sprog :-)

  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post112

Anden mand på strækket - 1/3 2009

MartsOprettet af Henning Pedersen søn, marts 01, 2009 17:48:05

Vinden var stadig i sydøst, så det lå ligefor at tage ud på den hjemlige strand. Noget nemmere end gårsdagens rejse tværs over Sjælland, og måske var det dér, fiskene befandt sig?

På vej ned mod vandet mødte jeg en lystfisker, der var på vej op mod bilerne. Vi sludrede lidt, og han kunne fortælle, at han havde fisket hele strækningen igennem uden at mærke noget.
Ikke netop den mest melding, jeg havde håbet på, men hvem siger, at det er den første, der fisker en strækning igennem, der fanger fiskene. Jeg har i hvert fald ofte fisket sammen med en kammerat ned ad en strækning, og den, der går forrest, har måske nok den største chance, men mange gange er det faktisk nummer to, der får huggene.

Jeg gav derfor strækningen endnu en chance og fiskede alle de fine badekar igennem, men måtte til sidst erkende, at jeg heller ikke fik nogen kontakter eller hug overhovedet.


Termometeret viste en vandtemperatur på kun 2 grader, så selvom det ifølge kalenderen var den første forårsdag, går der nok stadig et stykke tid, inden der for alvor kommer gang i tingene.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post111

Halløj i badekarret - 31/3 2008

MartsOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 14:21:20

Dagen før var søndagsturen gået til den hjemlige strand, hvor en kraftig fralandsvind nok gjorde det muligt at fiske, men samtidig blæste meget af vandet væk, så der var temmelig lavvandet.

På vej ud til første revle tog jeg som altid et par kast gennem badekarret – altså det mørke område indenfor første revle. På dette sted var der tale om et afgrænset mørkt område – vel knapt 100 meter i længden og hurtigt fisket igennem. Efter et par kast var der bud efter fluen, og en fisk lidt under målet kom ind, blev afkroget og genudsat.

Derefter fiskede jeg langt ned ad strækningen – helt systematisk affiskning med spinnestang og bombardaflåd. Det gav ingen kontakter, og jeg troede faktisk, det var omsonst, men på tilbagevejen fandt jeg en lille flok fisk. Det viste sig, at de stod på et lille mørkt område, der var afgrænset fra resten af den mørke bund af et 2 meter bredt bælte med sandbund. Ikke meget, men åbenbart nok til at fiskene holdt sig på det meget lille område. Først gav det endnu en undermåler, hvorefter en fisk på knap 2 kg tog fluen, sprang fri af vandet og røg af. Der var endnu et par kontakter, men derefter døde det ud, og dagen gav ikke mere.

Blog Image

Da arbejdet i dag var overstået, trak det meget i mig for at komme tilbage til nordkysten, hvor vinden i mellemtiden var døet helt ud, så vandet lå spejlblankt, men med en vandstand, der var meget højere end dagen før. Det lille badekar, der dagen før havde givet fisk, skulle selvfølgelig prøves igen, og allerede i første kast mærkede jeg et meget forsigtigt træk i linen. Som altid lavede jeg et langt spinstop, og linen blev strammet op. En fisk omkring målet havde taget kobberbassen, men steg af, inden jeg fik den helt ind. Et par kast efter var der igen hug, og en god fisk på halvmeteren røg ud af vandet. Desværre røg den også af krogen, og jeg begyndte at fornemme et mønster.

Badekarret med dets beskedne størrelse lå egentlig helt fint til fluestangen, så jeg valgte at give området lidt ro, mens jeg travede op til bilen og byttede udstyr. Et kvarter senere var jeg tilbage på pladsen og kunne nu se, at der var kommet en svag pålandsvind. Jeg kunne også se en lille flok fisk, som hele tiden brød overfladen – rigtig ”head and tail”. Jeg fik nu set, at der var små sorte flue overalt på overfladen. De sad med 5 centimeters mellemrum. Mon det var dem, de spiste? Der skulle mindst 25 til, for at give samme antal kalorier som en enkelt tangloppe.

Blog Image

I modsætning til dagen før var det meget højvandet, og jeg måtte op på tæer og kaste det bedste, jeg havde lært for at få fluen ud til fiskene. Samtidig drillede pålandsvinden, så forfanget ikke rettede sig ud. Det lykkedes dog at få nogle kast helt ud til flokken, som selvfølgelig trak rundt helt ude mod sandbunden. Huggene kom også, men igen var det de små, der tog fluen.

Blog Image

Vinden tog til, og fiskene forsvandt igen, så jeg gik tilbage og byttede udstyr. Endnu engang kom der gang i fiskene, og en ørred først i 40-erne kom med hjem til gryderne, men endnu engang måtte jeg sande, at de store ikke ville lege med. En stor ørred vendte i overfalden og gik efter fluen. Jeg kunne følge den ind over sandbundet, hvor den var tydelig at se. Et par spinstop fik den til at standse op, men røre ved fluen ville den ikke, og jeg så ikke mere til den.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post51

Med nordenvinden i ryggen - 26/3 2008

MartsOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 14:17:25

Efter morgenens snefald var temperaturen steget til 4-5 grader, og lige over middag lokkede forårssolen, så jeg fik afsluttet den første del af arbejdsdagen og fik grejet bag i bilen.

Målet var en plads lige ved Frederiksværk, hvor kysten vender mod syd, så jeg kunne få den jævne nordenvind i ryggen. Pladsen er – som mange andre i fjorden – kendetegnet ved, at man skal vade meget langt ud, før der kommer lidt dybde, og ålegræsbælterne begynder. Jeg vadede ud i retning af de yderste moler på lystbådehavnen, hvor en ”molefisker” nok har gjort sig sine tanker, efterhånden som jeg fik arbejdet mig over mod ham, så jeg til sidst var en kastelænge fra ham.

Blog Image

Herfra kunne jeg følge et mørkt bælte vestover, og med bombardaflåddet var det nemt at affiske området. Efter en halv times tid skete der noget. Flåddet var næsten helt inde ved stangspidsen, da en ørred på knap 2 kg gik til angreb på selve flåddet, og derefter vendte i overfladen og stak ud igen. Jeg havde jo af gode grunde stoppet indspinningen, og mens jeg stod lidt overrasket og en smule skuffet, blev linen strammet op, og der var hug.

Fisken var desværre ikke den, jeg havde set, men en mindre udgave, som blev kørt træt på meget kort line, hvorefter den blev sendt retur i fjorden.

Jeg fiskede videre hen ad strækket uden at mærke noget, og efter et kvarters tid vendte jeg om og fiskede samme stræk tilbage. Da jeg kom tilbage til stedet, hvor de første fisk havde vist sig, var der igen en fisk, der viste sig i overfladen lige foran mig. Det var med stor sandsynligvis den store fra før. Jeg lavede spinstop og lod Kobberbassen dale gennem vandet, og der kom et par forsigtige hug. Jeg tog de sidste meter line ind, og lige foran mig vendte fisken i overfladen og efterlod en hvirvel, som jeg først tolkede som: ”Kom og leg, hvis du tør”, men nogle kast senere måtte jeg erkende, at det nok snarere betød: ”Kom igen en anden dag. Jeg gider ikke lege mere med dig i dag”.

Blog Image

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post50
« ForrigeNæste »