Kystdage

Kystdage

Den stille uge - 6/4 2010

AprilOprettet af Henning Pedersen ons, april 07, 2010 07:27:43

Tidligere blev påskeugen kaldt ”den stille uge”, hvor der var skruet ned for underholdningsblusset på radio, TV og i biografer og teatre i en form for samfundsdikteret solidaritet med ham, der led på korset.

”Den stille uge” kunne også sagtens være betegnelsen for mit fiskeri denne påskeuge, om end det ikke var en lidelse, og der var da også plads til et lille ”halleluja” ind i mellem.

Fem fiskedage i træk ved de samme pladser ved Haderslev Fjord gav et meget svingende fiskeri med enkelte pæne fisk over målet, enkelte nedgængere og en masse undermålere. Nogle dage ganske få fisk, andre over 10. Ingen tvivl om at der var fisk, men deres lyst til at hugge varierede meget.

Torsdag og fredag fiskede jeg i selskab med Kent Bille for at samle billeder til en artikel til Sportsfiskeren. Billederne kom i kassen, og der var heldigvis også fisk med på nogen af dem :-) Men det er altid en hasarderet øvelse at tage ud for at få fiskebilleder i kassen, selv med særdeles kompetente folk, for havørredfiskeri kan i sandhed være lunefuldt.

Det var det også, da jeg sammen med en kammerat fra foreningen var taget sydpå for at fiske en strækning ”et sted nord for Gedser” sammen med Jan, der som den lokalkendte viste vej. Jan havde haft fint fiskeri i dagene op til, og denne 2. Påskedag var forholdene måske ikke optimale, så dog rigtig fine. Vores forventninger var derfor store, og som så ofte er det farligt at skrue dem for højt op. Jan mistede en god fisk på 2-3 kg, min kammerat fra foreningen mærkede ingenting, mens jeg kunne bryste mig af to blanke midt i fyrrene. Ikke noget der imponerer nogen på de kanter, men rart med havørred til aften til en afveksling :-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post181

Hvad koster 1 kg havørred? - 29/4 2009

AprilOprettet af Henning Pedersen ons, april 29, 2009 21:09:46

Ud fra snævre økonomiske betragtninger er det uden tvivl ren galimatias at fange sin fisk selv. Det ville være langt billigere at købe den hos fiskehandleren.

Efter at have modtaget min post i dag kunne jeg opgøre prisen på den havørred, jeg fangede den 11. april på Asnæs (læs noten fra den 11/4). Det regnestykke understreger vist med al tydelighed, hvad jeg mener:

Kørsel: 103 km i bil fra Asserbo til Kalundborg og retur. Det giver 206 x 3,47 kr. = 714,82 kr.

Ny flueline: Efter tabet af topstykket til min klasse 6 stang havde jeg akut behov for en ny line til klasse 7 stangen. Det blev en Rio Outbound til 479,20 kr. (med venlig rabat fra min grejpusher).

Indkøb hos brugsen i Rørby: Uden mad og drikke går det jo ikke, så det blev til et par bananer, en flaske vand, 5 håndværkere, en grovtebirkes, skinke og ost til i alt 93,85 kr.

Fartbøde: Nogle kilometer inden Kalundborg præcis kl. 05.42 stod ”solen” pludselig op – i vest – med et blitzglimt, der øjeblikkeligt – men for sent - rev mig ud af mine morgentunge tanker. I dag dukkede så regningen op. Den lød på 500 kr., hvilket er uhørt dyrt for et billede af den kvalitet.

Alt i alt 1787,87 kr. for en havørred på ca. 1,5 kg, hvilket givet en kilopris på 1191,91 kr. (urenset)!!

Den kunne uden tvivl købes langt billige hos en fiskehandler, men alligevel er jeg da ikke et øjeblik i tvivl om, at pengene var givet godt ud for mig personligt, og det er ikke er regnestykke jeg normalt ville fordybe mig i, for det er der – selvfølgelig/heldigvis – råd til.

Set fra samfundets synsvinkel tror jeg også det giver mening. En stor del af pengene ryger direkte tilbage i statskassen: Energiafgifter, vægtafgift, registreringsafgift, moms….og fartbøden, naturligvis ;-)
Men hertil kommer det, som er noget svære at sætte præcise tal på: Værdien af at jeg møder op på arbejde mandag morgen med fyldte batterier, at jeg – måske ikke personligt, men i et bredere statistisk perspektiv – kommer til at opholde mig mindre på landets sygehuse, at jeg har fået nogle gode oplevelser mv.

Vi fisker jo heller ikke for økonomisk vindings skyld. Hvis det var tilfældet, ville jeg nok vælge andre mere effektive redskaber end en fiskestang og en lille flue. Vi fisker, fordi det giver nogle gode oplevelser, som vi gerne betaler prisen for. Men sæt dog gerne farten lidt ned inden Kalundborg, så har du til en ekstra flueline ;-)

  • Kommentarer(6)//www.kystdage.dk/#post128

Vandhunde, sælhunde og vovhunde - 26/4 2009

AprilOprettet af Henning Pedersen søn, april 26, 2009 17:05:57

Forleden fiskede jeg sammen med Stig på den yderste del af Asnæs. Derude, hvor man skal investere i en længere travetur, men til gengæld også bliver nogenlunde alene om oplevelserne. I en pause under fiskeriet talte vi om, hvor ugenert og fredeligt der var i forhold til de nordsjællandske strande, vi plejer at frekventere.

I dag var vi så på morgenfiskeri på én af disse lokaliteter, nærmere bestemt stranden ved Liseleje, og selvom vi fiskede på den lange ubebyggede strækning mellem Liseleje og Tisvildeleje, var modsætningen til Asnæs mærkbar.

Strækningen er kendetegnet ved badekar og revler, og går man på første revle, kan man få en vis ro, men det er ganske mange mennesker, der passerer forbi på sådan en forårssøndag med flot vejr. Rigtig mange med hunde, som får frit løb på den lange sandstrand. Det er selvfølgelig også fuldt forståeligt, at man benytter området rekreativt. Det gør vi jo også selv, når vi fisker.

Det var dog lidt svært at forstå den vandhund, der først travede 500 meter ned ad stranden for derefter - med foragt for det kolde vand – at smide sig i bølgerne lige bag Stig, der var ved at fiske et badekar igennem med fluestangen. Det var vel det eneste sted på en strækning på 7-8 km, hvor han havde en ”chance” for at få en ufrivillig piercing.

Stig undgik dog at kroge ham, og mens det foregik, stod jeg ude på revlen lidt derfra, da en anden hund – en sælhund – stak hovedet op over vandet. Den blev i området et stykke tid og viste sig med jævne mellemrum. Lige efter jeg havde sendt bombardaflåddet af sted, dukkede den op netop i kasteretningen med det resultat, at flåddet landede blot et par meter fra sælhovedet. Med en plask dykkede den forskrækket, men havde åbenbart fået tilstrækkelig luft, for den svømmede så langt, at jeg ikke så den igen.

Fiskeriet? Stig fik en målsfisk om morgenen, jeg mistede senere en tilsvarende. Enkelte hornfisk hev lidt i fluen. Ikke meget at skrive om, så det vil jeg undlade ;-)

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post127

Langt fra og tæt på - 21/4 2009

AprilOprettet af Henning Pedersen ons, april 22, 2009 21:17:32

Aftenens tur ned ad revlen på den hjemlige kyststrækning ved Liseleje bød på to hug. Det ene kom langt ude i kastet efter nogle få omdrejninger på hjulet. Et par gode rusk som signalerede en vis størrelse, men derefter desværre slap line.
Den andet kom - meget overraskende - da bombardaflåddet var ½ meter fra topøjet.

Jeg har normalt gode erfaringer med fisk, der hugger langt ude i kastet. Når jeg fisker med spinnegrej og bombardaflåd, holder jeg stangen vandret og peger direkte ud mod flåddet, stort set på samme måde som jeg ville gøre med fluestangen. Huggene kommer normalt ikke så voldsomt men blot som en opstramning, og fiskene kroger som regel selv selv. Derefter gælder det selvfølgelig om at få hævet stangen, så der bliver noget elastik i forbindelsen ud til fisken.

Fisk, der hugger på meget kort line, har jeg derimod ikke de bedste erfaringer med. De bliver tit dårligt kroget, og med den korte line er det svært at afbøde fiskens spring og udløb.

Denne aften gik det nu fint, og fisken, som var først i fyrrene, kom sikkert i nettet i modsætning til det "sikre" hug ude på distancen.

På min vej ned ad revlen gik jeg i øvrigt i hælene på et lille selskab på tre fiskere, som tilsyneladende ikke fangede noget. Da solen gik ned, vendte vi alle om, og jeg var nu den forreste. Jeg fik så de to hug, der hvor fire mand netop havde fisket. Sig så ikke, at det altid gælder om at komme først :-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post126

Efterfølgere - 18/4 2009

AprilOprettet af Henning Pedersen man, april 20, 2009 21:37:40

De fleste kystfiskere har oplevet det: Man har næsten fået fluen helt ind og er ved at gøre klar til næste kast, da en havørred viser sig bag fluen, og man ved, at det er sandhedens øjeblik. Hugger den ikke med det samme, får man den ikke.

Som regel hugger den ikke, men bliver skræmt og stikker af, hvorefter man sender 2-3 kast ud i den retning, man mener den tog. De fleste gange sker der så ikke mere, og den bedste taktik er at lade den få fred i nogle minutter, hvorefter den måske er til at få i tale igen.

Første gang det skete denne lørdag på Vestsjælland, stod jeg så tæt på det mørke bælte, at jeg ikke opdagede fisken, før den lave en bule bag fluen, lige idet jeg tog den op til næste kast. Klog af skade trak jeg mig 5-6 meter væk fra det mørke bælte, og nogle minutter senere kom en fisk med langt ind over sandbunden. Desværre havde jeg fået fluen helt ind, så fisken, der var et pænt eksemplar på halvmeteren, drejede stille og roligt rundt, fik øje på mig og tog hurtigt flugten ud over det mørke igen.

Tredje gang så jeg kun lige skyggen af en fisk, men det var så også det eneste, der blev mig beskåret på denne smukke solskinsdag, hvor vejret næsten var for pænt til havørredfiskeri.

Jeg ville da også gerne give vejret skylden for mine manglende fangster, men det er jo lidt svært, når Stig står 50 meter fra mig og fanget lige så mange fisk, som jeg havde efterfølgere. Dagens største var et fint eksemplar på 54 cm, og de var ham vel undt, for de betød afslutningen på en længere fangsttørke. Noget som jeg i dette forår har fået en del erfaring med :-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post125

I forening - 13/4 2009

AprilOprettet af Henning Pedersen ons, april 15, 2009 20:30:20

2. påskedag var vi 11 mand som tog sammen på foreningstur. På fællestur eller "i forening".

Vi havde sat hinanden stævne på den af turlederen udpegede plads på Storebæltskysten, og kl. 7 stod vi klar ved vandet, som så fint ud, og der gik ikke lang tid, før de første ørreder var spottet.
Vi blev ganske givet også spottet af de fire mand, der allerede havde indtaget pladsen og nu sikkert følte sig noget intimideret af den store flok, som havde valgt netop "deres" plads.

Indrømmet: Jeg holder normalt af plads og albuerum, når jeg skal fiske, og jeg sætter pris på selv at kunne bestemme, hvor og hvornår jeg skal fiske.
Men jeg sætter også pris på det fælleskab, vi har omkring vore foreningesture, selvom det nødvendigvis betyder, at jeg må indordne mig under de valg, som vi træffer i fællesskab.

Da vi på dagens anden plads afluttede turen rundt omkring engangsgrillen og pølserne, kunne vi gøre status på dagens fiskeri. Vi havde set mange fisk på den første plads, men kun fanget en enkelt under målet. På den næste plads var der mere held. Selv fik jeg en enkelt lige under målet og smed to andre. Andre havde lignende resultater, men det var ikke npget at regne mod Rino, som fik 18 ørreder i alt. De to største var fine blanke fisk omkring de 1,5 kg. Ellers mange målsfisk. Man fristes til at sige, at han var heldig og ramte en flok hugvillige fisk, men sandheden er snarere, at han ihærdigt affiskede en lang strækning og netop derfor fandt fiskene.

Efter vi havde afsluttet foreningsturen, valgte Tom og Sergio at fortsætte nogle timer mere, og Tom blev belønnet med dagens største fisk på knap 2 kg.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post124

Ro i sjælen - 11/4 2009

AprilOprettet af Henning Pedersen søn, april 12, 2009 15:56:58

Månen hang næsten helt kuglerund på nattehimlen, da jeg bevægede mig tværs over Sjælland i hælene på et rygte, der fortalte om mange havørreder på en bestemt plads på Storebæltskysten.

De foregående ugers magre resultater havde sat deres spor, og villigheden til både at stå umanerlig tidligt op og køre langt var bestemt til stede.

Langfredag morgen havde den hjemlige nordsjællandske kyst fået en chance. Der er var da også fisk i vandet, men det tætteste jeg kom på fangst, var en ørred som over en 10 meter strækning lavede bule i overfladen bag fluen. Det lave vand i badekarret gjorde, at det ikke var muligt at lave særlig lange spinstop, så det lykkedes ikke at friste den til hug. Rino, som fiskede i samme område, fangede tre fisk, blot lige for at understrege, at de skam var der.

Ovenpå sådan en morgen var krisestemningen udtalt, og tankerne gik på hvilke tiltag, der skulle til for at komme tilbage på sporet. Hvad skulle krisepakken indeholde? Jeg overvejede om mit Falckabonnement mon indeholdt ret til at konsultere en krisepsykolog. Eller måske skulle jeg tage kontakt til en mentaltræner, som det er praksis indenfor en del sportsgrene. Jeg overvejede også hypnose og kunne se for mig, hvordan hypnotisøren pendulerede et bombardaflåd foran mit ansigt, mens han messede: ”Du bryder dig ikke om at fiske og holder op i morgen”. I foreningen plejer vi at sige til folk, der ikke fanger noget, at de kandiderer til et æresmedlemskab i Dyrenes Beskyttelse. Måske skulle jeg gøre en dyd af nødvendigheden og melde mig ind?

Noget skulle der i hvert fald ske, og nu havde Lars altså fanget 9 ørreder på en morgentur dagen før, og vi havde sat hinanden stævne kl. 6 på den udvalgte plads. En anden fisker var allerede mødt op. Det var Rasmus Ovesen, som dagen før havde fået 22 fisk på pladsen og nu – ikke overraskende - skulle prøve igen. Han havde tilmed haft et dobbelthug, hvor den ene fisk var over 2 kg. Den var dog hoppet af inde ved land.

Vi gik i gang, og Lars fik vanen tro hurtigt et par mindre fisk, mens jeg ikke mærkede noget, og en ubehagelig fornemmelse af deja-vu dukkede op i bevidstheden. Jeg søgte ned ad strækket til en plads, der tidligere har givet godt med fisk, og midt i et godt bælte kom endelig hugget. En fisk et pænt stykke over målet afslørede sig i et spring, og med lidt flere nerver på en ellers fik jeg manøvreret fisken udenom blæretangsbuskene og sikkert i nettet. Med en god fornemmelse af endelig at have fået ro i sjælen fiskede jeg videre ned ad strækket med Rasmus i hælene. Det gav dog ikke flere fisk.

Lars kørte hjem, og Rasmus fortsatte på den anden side af parkeringspladsen. Jeg valgte at køre nogle kilometer sydpå til en anden parkeringsplads. Her var der hurtigt bud efter fluen, og den næste times tid gav yderligere 5 fisk, alle omkring målet og alle retur i Storebælt.

Medlemskabet til Dyrenes Beskyttelse er dermed sat på standby, og når vi tager på klubtur i morgen går turen igen til Vestsjælland med en god fornemmelse af at krisen - i hvert for en stund - er afblæst.

  • Kommentarer(3)//www.kystdage.dk/#post123

Nær ved og næsten - 5/4 2009

AprilOprettet af Henning Pedersen søn, april 05, 2009 20:44:48

I dag var det lige ved at lykkes at komme på tavlen for nu at blive i fodboldsproget, men det blev ved to hidsige udfald mod fluen, men ingen krogede fisk.

Lørdag var jeg startet tidligt på Nordkysten i hundekoldt vejr. Forholdene var nærmest perfekte, men jeg så ikke skyggen af fisk. Om eftermiddagen tog jeg en tur til Isefjorden, men heller ikke her skete der nogen.

Jeg var derfor nået til den beslutning, at der måtte skiftes taktik, og søndag morgen, hvor vestenvinden udelukkede nordkysten, stod jeg klar med min oppustede flydering ved bredden af Tempelkrogen.

Jeg har aldrig fisket ret meget i Tempelkrogen, men havde studeret luftfotos på nettet. Alligevel blev jeg noget overrasket over, hvor store dele af området, der har en vanddybde under en meter.
Men det er jo børsteormetid, og fiskene jager sikkert rundt over det hele. Der gik da heller ikke så længe, før et lille nøk i linen burde have givet mig anledning til lidt større opmærksomhed. Så havde jeg måske fået lavet det lange spinstop, der havde fået fisken til at hugge. I stedet fik jeg fluen helt ind, og fisken vendte i overfalden lige foran flyderingen. Ærgerligt, men alligevel rart med et tegn på fisk, så jeg fiskede ufortrødent videre.

Efter en times tid meldte der sig et behov, som er en af grundene til, at jeg ikke bruger flyderingen så ofte. Jeg har nået den alder, hvor vandladningstrang melder sig ofte og med ganske kort varsel. Der var heldigvis en lille ø i nærheden, hvor det var til at klare, og med en udtalt lettelse kom jeg ud på vandet igen.

Første kast var der igen en fisk, der var fulgt med helt hen til svømmefødderne, uden at jeg havde bemærket den. Den lavede et hidsigt udfald efter fluen, men fik desværre ikke ram på den. Den store hvirvel indikerede en fisk på den rigtige side af de 3 kg, og det kunne nok have givet lidt sved på panden, hvis den havde hugget kun et par meter fra stangspidsen.

Så skete der ikke mere, og i en tiltagende vestenvind fik jeg med noget besvær arbejdet mig tilbage til udgangspunktet på en søndag, hvor sollyset fandt sprækker i skydækket og sende et smukt lys ned over fjorden.

Men i morgen, så........

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post122

Scoringskrise - 2/4 2009

AprilOprettet af Henning Pedersen tor, april 02, 2009 20:29:59

Lige i øjeblikket har jeg det som angriberen, der løber ind i en scoringskrise. Lige meget hvad jeg gør, vil bolden bare ikke ind over stregen, selvom det plejer at lykkes med jævne mellemrum.
Banen er ellers fin, græsset er grønt og vinden i ryggen, men enten tager målmanden skuddet, eller der bliver dømt offside. Ind vil den bare ikke, og der er ikke nogen træner, jeg kan fyre.

Dagens tur til nordkysten gav heller ikke noget. Jeg så en enkelt fisk. En lidt mærkelig én af slagsen. Den var så lang og tynd, at jeg i første omgang antog den for at være en hornfisk, men det var nok snarere en lang, tynd nedgænger på jagt inde på det lave vand i badekarret.

Der stod en enkelt fisker, da jeg kom ned på stranden. Han havde placeret sig lige der, hvor jeg havde tænkt mig at starte, så jeg gik forbi ham. Inde på stranden stod rygsækstol og en større plastgrejboks. "Nybegynder" var min første tanke. Der var også engang, jeg slæbte det hele med ned på stranden, men man er vel blevet klogere.

Da jeg et par timer senere kom tilbage til bilerne på parkeringspladsen, mødte jeg Reinar, der var på vej ned for at fiske. Jeg fortalte ham, at han lige så godt kunne lade være. Der var jo ingen fisk. Men Reinar kunne fortælle, at ham der "nybegynderen" havde fanget en fin blank ørred på halvmeteren.

Beskæmmet satte jeg mig ind i bilen og kørte hjem. Så lykkedes det da endelig at score. Et flot selvmål ;-)

PS.
Efter at have skrevet ovenstående indlæg, dukkede der en mail op i min indbakke. Det var Reinar som skrev, at han heldigvis ikke lyttede til mig, men havde fisket et par timer. Da klokken havde passeret 18, og havgusen var væltet ind mod land, havde han fået et hug, som gav en fight på 10 minutter, inden han kunne nette en flot ørred på 4,5 kg.

  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post121

En dag han husker - 27/4 2008

AprilOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 14:46:34

August – nykonfirmeret, søn af nogle gode bekendte, samt ny junior i foreningen – sad med i bilen, da jeg lagde kursen sydpå mod Isefjorden søndag morgen ved syvtiden. Han var begyndt at fiske på kysten indenfor det seneste år, men havde endnu ikke haft held med at fange nogen ørreder.

Fremme på den plads, der weekenden før, havde givet mig 20 ørreder, fik vi rigget grejet til. Vi satsede på spinnegrejet og bombarda for at kunne affiske en længere strækning i fjorden.

Efter kun 5-6 kast fik jeg det første hug, og en målsfisk røg af inde ved nettet. Endnu en fisk omkring mindstemålet tog grønbasen og blev landet, målt og genudsat. August havde jævnligt kludder med grejet, og da jeg fik set på hans hjul, var det tydeligt, at han havde alt for lidt line på, og at hjulet lavede et elendigt lineoplæg. Han fik derfor bilnøglerne i hånden og gik tilbage for at låne et hjul, som jeg havde liggende i bilen.

Da han kom tilbage, havde jeg i mellemtiden fanget årets første hornfisk. Vi fiskede videre ned ad strækket og så flere hornfisk, og jeg fik endnu en. Endelig blev det August’ tur. En hornfisk kom på land, og han fik smilet på. Det var den første, han nogensinde havde fanget.
Smilet blev dog endnu bredere lidt senere, da han landede en fin blank ørred på 43 cm og knap et kilo. Hans første havørred nogensinde.

Blog Image
For enden af forfanget sad en lille, meget enkel grøn/kobber-basse, som han selv havde bundet, og den gav flere fisk, for endnu en havørred på 41 cm kom i nettet tillige med et par hornfisk.
Mon ikke han husker denne dag et godt stykke tid ud i fremtiden. Jeg er ret sikker :-)

Blog Image

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post58

Fisk i flok - 20/4 2008

AprilOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 14:44:34

Klokken var knap otte om morgenen, da jeg efter en sej travetur nåede frem til samme plads i Isefjorden, som dagen før havde givet godt med fisk. Forholdene var stort set de samme. Solen var ved at få magt efter en kold nat, og der blæste en svag østenvind.

Jeg fiskede hen mod det sted, hvor jeg dagen før havde fået fisk og tænkte på, om fiskene mon stadig var på pladsen, eller om de var trukket andre steder hen i løbet af det døgn der var gået. Her i fjorden, hvor forholdene er meget ensartede, kunne man jo godt forestille sig, at de ikke blev i det samme område ret længe.
Men fiskene var der stadig, og to målsfisk faldt for Grønbassen, som naturligvis havde fået genvalg efter gårsdagens gode resultater.

Blog Image

Derefter skete der ikke mere i området, og jeg begyndte at fiske den lange strækning tilbage mod bilen. Efter en lille time skete der noget igen. Endnu en målsfisk havde taget fluen. Den var dybt kroget og blødte fra gællerne, så den kom med hjem.
Men der var flere fisk i området, og jeg fik fisk på stribe i de næste seks kast. Syvende kast gav ikke noget, mens der igen var fisk i både ottende og niende kast. De huggede, når jeg lavede spinstop lige før fluen gled fra den mørke bund ud på sandbunden. Efter en pause kom der igen nogle hug, hvorefter jeg stoppede fiskeriet for at nå nogenlunde rettidig frem til et aftalt møde med Lars og Kent.

Blog Image

Dagens resultat kunne gøres op til 12 havørreder og en enkelt mistet. Enkelte under målet, mange på 40-45 cm og en enkelt omkring halvmeteren. Alle fanget på en Grønbasse. En med hjem og resten genudsat, men jeg spekulerer stadig på, hvad der gik galt i det syvende kast ;-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post57

Morgenshow med Grønbassen - 19/4 2008

AprilOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 14:41:57

Med udsigt til nordøstlig vind faldt dagens valg på Isefjorden og en plads på østsiden, hvor vinden ville komme i ryggen. Frosten sad endnu i græsset, da jeg kørte hjemmefra, og klokken var lidt over syv, da jeg nåede frem.
Nogle velkendte biler holdt på parkeringspladsen sammen med en bil fra Danmarks Radio. Jeg kendte godt historien bag. Kent Bille skulle interviewes til ”Aftenshowet” om kystfiskeriets lyksaligheder, og han havde allieret sig med Ask og Lars Juel, så det kunne dårligt gå galt. Jeg fik ringet Lars op. Han kunne fortælle, at de var gået sydpå, så jeg valgte at gå omkring 1,5 km nordpå til en plads, der tidligere har givet fisk.

Blog Image

Efter et kvarter var der hug, og dagens første fisk kom ind. Den opførte sig mærkeligt, og det viste sig, at jeg havde kroget den oven i hovedet med den øverste flue på forfanget. Det er sket for mig før (se historien fra d.), og jeg valgte derfor at fjerne den nederste flue. Fisken var lidt over målet og kom ud igen.
Da jeg bandt fluer for nylig, løb jeg tør for kobberdubbing til Kobberbassen. Jeg lavede i stedet et grønligt dubbingmix og bandt nogle ”Grønbasser”. Det var en af dem, der nu sad for enden af forfanget.

I næste kast var der igen hug, men den røg af, og jeg mistede kontakten med flokken og fiskede videre. Lidt længere henne sende jeg et kast retur, og igen var der hug, og igen røg fiskene af.
Jeg fortsatte hen ad strækningen og fandt en anden flok. Det gav et par fisk, og den ene røg med hjem til aftensmaden.Blog Image

Da klokken nærmede sig 11, var aktiviteten stilnet af, og jeg regnede ikke med mere, men valgte alligevel at gå tilbage for at fiske strækningen igennem en sidste gang. Det gav først en undermålet, derefter et par fisk lige omkring de 40. Så fik jeg en fin fisk på 45-46 cm., flot med store sorte pletter, og jeg var egentlig ved at være fiskemæt, men fiskene var jo tydeligvis i området, så jeg måtte prøve igen. Der var straks bud efter Grønbassen, og denne gang var det en noget større fisk. Den blev kørt træt og kom i nettet, og jeg kunne måle den til 55 cm.

Blog Image

Så synes jeg, det kunne være nok, og efter en hård travetur kom jeg dampende af sved tilbage til bilen. De andre var kørt, men jeg fik ringet dem op. De havde ikke haft heldet med sig.
Sådan er kystfiskeri jo. Det gælder om at være det rette sted på rette tid…. og så hjælper det sikkert også med en Grønbasse for enden af linen.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post56

På standby - 11/4 2008

AprilOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 14:38:25

Vinden kom ind fra øst, så for at få den ind skråt bagfra travede jeg langt ned ad strækningen i nordøstlig retning. Først efter 1½ km vadede jeg ud på revlen, hvor jeg startede fiskeriet.
For enden af linen sad et bombardaflåd, og på forfanget sad to fluer: Øverst en kobberbasse og nederst en lille tobisflue.

Ud for første revle ligger et langt mørkt bælte med meget ensartet bund. Her er ingen større sten eller anden variation, og fiskene kan stort set være over hele området, så det handler om at finde dem.
Jeg affisker derfor strækningen systematisk, idet jeg kaster skråt frem i den retning, jeg vader, og mens jeg spinner ind, sidestepper jeg stille og roligt hen ad revlen.

Nogen kalder det lidt nedsættende for ”maskinfiskeri”. Det kræver da heller ikke den store opmærksomhed eller koncentration, og det er netop også det gode ved det. Jeg fisker jo også for at slappe af, og her kan jeg lade tankerne vandre, mens jeg er på ”standby” i forhold til selve fiskeriet. Viser der sig en fisk, eller er der noget, der piller ved fluen, bliver der øjeblikkeligt trykket på ”ON” og fiskeriet for min fulde opmærksomhed.

I dag var der - desværre – ikke meget, der forstyrrede min tankeflugt, og først på den sidste del af strækket kom der et hug, der for en periode påkaldte min opmærksomhed.
Jeg så dog ikke mere til fisken og nåede til sidst til et sted, hvor vandstanden gjorde, at jeg ikke kunne vade videre på revlen. Jeg vendte derfor om og kørte linen ind i det, der skulle blive dagens sidste kast. Lige da fluerne var ved at forlade det mørke bælte, blev linen strammet forsigtigt op. En ørred havde taget den ene flue. Efter en kort, men hidsig fight kom en fisk midt i 40-erne i nettet. Den havde taget den øverste flue – Kobberbassen – men var fint nok kroget. Den fik sin frihed igen, for fryseren er ved at være fyldt op, og der stod en lammekølle til optøning hjemme på køkkenbordet.

Blog Image

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post55

Et godt flueskift - 7/4 2008

AprilOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 14:36:50

Efter gårsdagens fine fiskeri var det svært at blive hjemme, så da skolen var overstået midt på eftermiddagen, gik turen igen ud til den hjemlige kyst.

Her blæste der en svag pålandsvind, som gav lidt røre i vandet. Vandstanden var lav, så efter at have taget et par kast i et badekar, der havde givet flere fisk i den forløbne uge, gik jeg ud på revlen og fiskede systematisk østpå.

Efter få kast var der en svag kontakt, og nogle kast senere var der hug. En målsfisk slog sig fri efter et par sekunder, og jeg fortsatte østpå. Strækningen er meget ensartet, og det er svært at sige, hvor fiskene er. Jeg fisker derfor ofte systematisk strækningen igennem i håb om at støde på fisk på et tidspunkt. Lange kast med spinnestangen og bombardaflåddet skråt ud i den retning, jeg bevæger mig, mens jeg vader stille og roligt af sted. Det hører med til historien, at bunden på revlen er rent sand, så man kan tillade sig at vade ubekymret af sted uden risiko for at snuble over sten.

Omkring 300 meter nede ad strækket skete der pludselig noget. En rigtig stor fisk kom stille og roligt efter fluerne på forfangen. I dagens anledning havde jeg to fluer på, en Grå Frede forrest og en lille Kobberbasse til sidst. Fisken, der vel vejede 5-6 kg, vendte om uden at blive skræmt, og i det næste kast var den der igen, men denne gang havde den fået følgeskab af to andre fisk, som også var pænt store. Igen var der ingen kontakt. Tredje kast skete det samme igen, og jeg valgte lidt febrilsk at skifte fluerne ud med en lille Tobis-imitation, som jeg engang i vinter ”lånte” af Kent Bille.

Blog Image

Mange af mine fisk har haft små tobiser i maven på det sidste, og det viste sig hurtigt at være en god beslutning. I første kast var der hug, og en målsfisk sprang ud af vandet og slog sig samtidig af krogen. Men allerede i næste kast var der hug igen, og den blev siddende. Det var en fin fisk, og jeg fik den kanet op på stranden, hvor den blev målt til 56 cm. Den blev hurtigt fotograferet og genudsat, da der allerede er pladsmangel i fryseren.

Blog Image

Tilbage på revlen prøvede jeg at finde flokken igen, og i samme område som før huggede endnu en fisk. Den kom ind, blev afkroget og genudsat. En fin fisk midt i fyrrene. Landingen var i øvrigt lidt utraditionel: Jeg ville tage lidt billeder under fighten, og mens kameraet kom tilbage i lommen, svømmede fisken rundt om mine fødder, med det resultat at fluen satte sig i mit ene snørebånd. Fiske plaskede dog stadig rundt lige foran mig. Den havde nemlig viklet sig godt ind i linen, så jeg kunne ”lande” den med hånden.

Blog Image

Jeg fandt ikke flokken og den store fisk igen, men det er jo også rart at have noget til gode i det, der tegner til at blive et fiskemæssigt glimrende forår.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post54

Undtagelsen, der bekræfter reglen - 6/4 2008

AprilOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 14:34:05

På mange af mine ture i marts var det reglen, at målsfiskene huggede og som regel blev siddende på krogen, mens de store faldt af eller blot fulgte efter fluen. Denne aprilmorgen blev undtagelsen, der bekræfter reglen.

Dagen før havde jeg sammen med Rino fisket et par gode badekar igennem på vores hjemlige kyst. Det havde ikke givet fisk, men vi havde da set nogle stykker og besluttede at give det en chance den efterfølgende morgen.

Vi løb nu ikke ind i hinanden, for – som det senere viste sig – havde vi taget hvert vores badekar som udgangspunkt. Mit gav imidlertid ingen fisk fra morgenstunden, og jeg gik i stedet ned til et ca. 300 meter langt badekar længere nede af strækket. Her havde jeg ikke tidligere i år fået fisk, men det viste sig hurtigt, at det var her, de skulle findes denne dag.

Den næste time gav mange hug, og flere fisk blev kroget, men selv om det var fisk i målsstørrelsen, blev de ikke hængene. Da jeg gik tilbage og fiskede strækket igennem anden gang, fik jeg en hug, hvor det hurtigt blev klart, at det var en større fisk, og med de mange tabte fisk i tankerne var det med høj puls og adrenalinen pumpende, at fisken blev kanet det sidste stykke op på stranden. En flot, blank og velkonditioneret fisk på 60 cm, som havde forset sig på en af de mindste kobberbasser i min æske.

Blog Image

På tilbagevejen lykkedes det at miste yderligere tre ørreder af mindre kaliber, men med den store hængende i fiskesnoren i bæltet var det lige til at bære.

På turen tilbage havde jeg i øvrigt selskab af Reiner fra klubben. Han havde været lidt længere borte og ude på revlen havde han fanget en ørred, som vi målte til 83 cm. Selv om det var en fisk, der havde været på gydning i vinterens løb, havde den givet ham en lang fight og undervejs knækket 2 af de tre kroge på blinket.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post53
« ForrigeNæste »