Kystdage

Kystdage

Uvidenhed eller ligegyldighed

MajOprettet af Henning Pedersen fre, maj 20, 2016 13:51:27

Jeg er rigtig glad for min pontonbåd. Ikke mindst, når det gælder fiskeriet efter gedder i brakvand. Men når vinden nærmer sig de 10 sekundmeter, skal der virkelig arbejdes med fødderne for at holde positionen, og det er bestemt heller ikke nogen let sag at ro op mod vinden.
Alligevel lod jeg mig lokke med til geddepremieren i brakvandet, da Henrik ville af sted 2. pinsedag. Tom var med i bilen og lånte den ene båd, og allerede efter få kast fik jeg en gedde, og lidt senere var det Henriks tur. Det tegnede til en fin dag, men nogle timer senere var det stadig det eneste, vi havde fanget.
Henrik ville ud at prøve på åbent vand udenfor noret, hvor der lå adskillige joller. Der var i det hele taget mange på premierefiskeri. Tom og jeg valgte at stoppe, da vinden tiltog yderligere, men det var da fristende at fortsætte, for Henrik ringede efter kort tid og havde fået to gedder over 80 cm.
To dage efter havde vinden lagt sig helt og jeg var igen på pladsen. Denne gang prøvede jeg også udenfor på det åbne vand, men fiskeriet var forsat svært, og på syv timer fik jeg kun fat på fire gedder.

Der var to andre joller i området i løbet af dagen, og begge sejlede direkte ind i fredningsbæltet ved et åudløb og fiskede løs nærmest helt ind til åen. Den ene lå der i tre timer, inden den sejlede videre. På premieredagen talte jeg på et tidspunkt fire både i fredningsbæltet.
Jeg ved ikke, om årsagen er uvidenhed. Hvis ikke er det i hvert fald udtryk for en ligegyldighed med regelsættet, som jeg ikke bryder mig om, uanset om man så fisker efter den ene eller anden art.



  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post284

Gensyn værd at vente på

MajOprettet af Henning Pedersen søn, maj 15, 2016 09:41:20

Efter flere dage med varmt sommervejr, slog vejret lørdag om til køligt bygevejr. Vi valgte at tage til åen for at se, om vejrskiftet kunne få gang i nogle klækninger, og der drev da også pænt med døgnfluer, uden det dog var de helt store mængder.
Det lokkede da også enkelte fisk til overfladen, men de kom kun op et par gange, hvorefter der godt kunne gå 5-10 minutter, før de viste sig igen. Under de forhold kan det godt være svært at få dem til at hugge, og kastet skal helst ligge præcist lige efter ørreden har taget et insekt.
Vi fiskede først lidt sammen, men delte os så op. Rino gik opstrøms, mens jeg blev ved en fisk, vi havde set komme op et par gange.
Rino fandt en rigtig god fisk, som var svær at kaste til, så han snød lidt og firede fluen ned til den. Det gav hug, og fisken tog nogle meget lange udløb op og ned ad åen, inden den desværre slog sig af.

Imens ventede jeg på, at min fisk skulle vise sig. Det gjorde den også med mellemrum, men den tog ikke de fluer, jeg forsøgte at præsentere for den. Nogen gange kiksede kastet på grund af en jævn sidevind, så fluen endte i græsset, og fisken blev forstyrret og så var det bare at vente igen.
Mens jeg ventede fulgte jeg lige lidt med i FCM mod Sønderjyske på telefonen og havde allerede fisket et kvarter, da Pusic scorede til 1-0 efter 28 minutter. Men først ved stillingen 2-1 efter 85 minutter fik jeg endelig fisken til at hugge.
Den kom op endnu en gang, og en ny lille sort hackleflue landede det helt rigtige sted lige efter, og så kom hugget. Rino var lige i nærheden og fik filmet det meste af fighten. Resultatet kan ses her:


Eller her, hvis telefonen ikke vil vise flash video



Det blev aftenens sidste fisk. Den huggede kun 30-40 meter fra det sted, hvor jeg sidst fik en ørred på samme størrelse, og da vi kom hjem, lavede vi lige en lille ”priktest” og sammenlignede billeder af de to fisk. Der var ingen tvivl: Det var den samme fisk.

Den står stadig i åen og hvem ved: Måske bliver der lejlighed til endnu et gensyn.
Kampen sluttede for øvrigt 3-2 til FC Midtjylland. Et helt igennem fornuftigt resultat :-)







  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post283

En omvendt Murphy

MajOprettet af Henning Pedersen ons, maj 11, 2016 13:42:01

Når man fluefisker med tørflue efter bækørred ved en lille å, er der rigtig meget, der kan gå galt. Her gælder som regel Murphys lov om at ”alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt”. Kastet bliver for kort eller for langt, fluen landet med et plask, vinden tager fat i fluen, så man fanger græsset på brinken, løslinen sidder fast i græsset, tilslaget kikser, fisken ryger af under fighten, forfanget knækker osv. osv.

Men i går var jeg ved åen for første gang i år. Først for at hjælpe Kaj med at tømme en smoltfælde og senere på dagen for at svinge fluestangen, og da oplevede jeg nærmest en omvendt Murphy: Alt, hvad der kan gå godt, vil gå godt”.
Jeg fik listet mig ind på en ørred, der jævnligt steg op og tog insekter. Kastede lige efter, den havde taget en døgnflue. Fluen landede præcist, hvor den skulle, og efter et kort drev tog ørreden den. Tilslaget faldt præcist, og ørreden blev siddende, selv om den to gange sprang langt ud af vandet.
Fighten foregik skiftevis opstrøms og nedstrøms med undertegnede plantet ud i åen. Da ørreden søgte ind til bredden, gik linen rundt om nogle siv, og jeg fik bange anelser, men på en dag, hvor det hele jo går godt, holdt det lige netop så meget på ørreden, at jeg fik nettet ind under den.


Fik taget et hurtigt billede med selvudløseren, inden jeg kunne sende fisken på 47 cm tilbage i åen. Håber på et gensyn i forsommeren på en dag, hvor Murphy igen viser sig fra sin positive side.



  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post282

Når 30 meter gør en stor forskel

MajOprettet af Henning Pedersen tir, maj 10, 2016 17:05:06

Sidste uge var vi på Falster. Vi havde lejet et sommerhus i Gedesby, og planen var, at jeg skulle ud at fiske med Kim Olesen, som jeg er ved at skrive en artikel om til Sportsfiskeren. Vi skulle lige have de sidste billeder i kassen, men den plan blev der desværre lavet om på, da Kim om fredagen røg akut på sygehuset efter en blodprop.
Han kom heldigvis godt over det og var hjemme igen 4-5 dage efter, men skal nu gennem en genoptræning, inden han igen kan lave skulpturer og fange havørreder.
Hvis du ikke kender Kim og hans skulpturer i rustfrit stål, kan du finde ham på Facebook: https://www.facebook.com/Kim-Olesen-Sculptor-511982925584537/?fref=ts

Da jeg besøgte Kim for nogle uger siden, fiskede vi på et spændende rev, og det blev da også den plads, jeg besøgte de to første morgener. En enkelt ørred var ude af vandet, men ellers var det kun hornfisk, der kom forbi.

Fra tirsdag kom Kurt på besøg, og Nicolai Eriksen, der bor på Lolland, kontaktede mig, da han via et opslag på facebook så, at vi var i området. Resultatet blev en aftentur til Hesnæs, hvor Nicolai aftenen før havde fået en flot ørred på 3,5 kg.
Jeg fangede en enkelt ørred lige over målet, og en anden gammel ven, Frederik Lorentzen, overværede fangsten, da han sammen med Peter Andreas var dukket op på pladsen. Med andre ord et hyggeligt sammenrend af nye og gamle venner, men mange fisk kastede det altså ikke af sig.


Torsdag besøgte jeg med sammen med Kurt den lokale plads ved Birkemose. Her var der fine badekar, men det første besøg gav nu kun hornfisk. Da vi vendte tilbage over middag, havde jeg taget spinnestangen med for at kunne nå ud til de yderste mørke områder. Vi fandt et sted, hvor der både var et mørkt bælte lige ved land og et andet lidt længere ude. Midt i området var de to bælter bundet sammen af en kort mørk passage, og det var de små 30 meter omkring passagen, der kom til at give os godt fiskeri.
Først fik jeg hug på en lille Kobberbasse fisket efter bombarda-flåddet. Det var en fisk på ca. 45 cm, som desværre stod af tæt på land, men allerede i næste kast huggede en tilsvarende fisk. Den kom sikkert ind, og inden vi gik hjem, nåede Kurt også at få hug på fluestangen midt i passagen. Det var en god fisk, som vi målte til 57 cm.


Næste dag var vi selvfølgelig tilbage på stedet. Forholdene var de samme, som dagen før: Høj sol, klart vand, næsten vindstille, og vi var endda godt oppe ad dagen. Med andre ord forhold, der normalt ikke giver mange fisk.
Denne gang havde jeg valgt at fiske fra pontonbåden med fluestangen, så jeg kunne dække det yderste område. Kurt valgte at fiske indefra, men den manglende vind gjorde det svært for ham at få linen til at strække helt ud, så han – selv om han vadede meget dybt – ikke kunne nå ud til fiskene.
Det kunne jeg derimod godt fra båden, og de næste par timer gav tre gode havørreder på 45, 47, og 60 cm. Den mindste fik sin frihed, mens de andre kom med hjem. Alle fanget indenfor en lille strækning på knap 30 meter på en lille Kobberbasse.


Næste morgen forsøgte jeg mig igen på pladsen, men skønt jeg var i gang, allerede da solen kiggede op, og der var en passende svag pålandsvind, der gav røre i vandet, fik jeg ikke flere fisk, så måske skal man bare sove længe og satse på sol og stille vand :-)









  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post281

På jagt efter de flade

MajOprettet af Henning Pedersen fre, maj 10, 2013 18:25:08

Fire mand nåede netop at indtage min udvalgte strækning ved Liseleje, inden jeg fik pontonbåden i vandet, så i stedet for at sejle østpå, lagde jeg kursen vestpå, hvor jeg havde en lang strækning foran bølgebryderne helt for mig selv. Klokken var fem om morgenen, og de første timer var afsat til fluestangen og jagten på de sølvblanke.

En enkelt af dem faldt for fluen, men den klarede ikke mindstemålet og røg tilbage. En anden viste sig i et spring, men viste ingen interesse for fluen. Hornfiskene holdt sig prisværdigt i ro, og kun en lille sej brød freden.

Ved syv-tiden skiftede jeg til den medbragte spinnestang og monterede det fladfiskeforfang, jeg dagen inden havde forberedt til turen. Et par dage inden var en bøtte med Gulp kommet med posten, og der var hentet en portion ”røde havefluer” derhjemme i græsplænen, så udstyret var i orden til Operation Fladfisk.

De flade byder måske ikke på de samme fightoplevelser som andre mere opretstående arter, men set i et kulinarisk perspektiv er det bestemt en vinderfisk, og siden jeg blev bådejer igen, har det ligget i luften, at det skulle prøves.

Det første forsøg blev gjort på sandet lige udenfor det mørke bælte, hvor vi normalt søger ørrederne. Der gik heller ikke længe, inden den første skubbe bed på, og noget senere fik jeg én mere lidt længere ude. Ingen af dem var særlig store, og de manglede noget sul på kroppen. Det var dog ikke det, der sluttede fiskeriet, men en helt ubærlig trang til at besøge ”det lille hus”.

Efter nogle timers pause gik turen igen af sted i jagten på de flade. Denne gang var målet mit favoritspot i Roskilde Fjord, hvor jeg tidligere fra jolle har hevet adskillige gode skubber med hjem. Udgangspunktet er færgen ved Sølager. Derfra ror man så godt 1 km østpå og lægger sig helt tæt på kanten af strømrenden, så man lige netop ikke kan se bunden.
Således gjort … og efter et par minutters fiskeri var der hug. Det virkede som en god fisk, men i stedet var det to mindre skubber ;-)

De fik i løbet af den næste time selskab af otte andre, så da vinden begyndte at friske op, kunne jeg tage hjem med seks fine skrubber. Resten fik friheden igen.

Og hvad blev de så fanget på? Den dyre Gulp eller de gratis regnorm fra haven? Jeg havde på begge ture fisket med Gulp på den ene krog og regnorm på den anden.
Slutstillingen var overbevisende: 10 – 2 til regnormene. Da der var dobbelthug, havde den ene selvfølgelig taget Gulp’en, og anden gang det skete, var regnormekrogen helt tom.

Nu tænker du måske: Regnorm i saltvand. Hvad sker der lige her? Ja, sikkert det samme som, når skaller bider på majskorn. Det virker bare :-)

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post251

Lange og tynde - korte og tykke

MajOprettet af Henning Pedersen søn, maj 20, 2012 10:03:00

Oven på en april måned med mange kystture, har maj budt på et pusterum fra kysten. Hornfiskene lokker ikke mere, som dengang man var ny på kysten, og de var et taknemligt bytte.

Men morgen og aften – og inden længe også om natten – er der rimelig chance for at slippe for de lange og tynde og med lidt held i stedet få en af de korte og tykke.

Denne morgen var jeg klar med pontonbåden på nordkysten mellem Hundested og Liseleje, hvor vandet lå næsten helt fladt og så indbydende ud. Der var mange andre ude allerede ved 5-tiden. Nogen af dem sikkert fordi Hundested-foreningen havde kaldt til kystkonkurrence.

Jeg skulle mødes med Thomas, som ville sætte båden i lidt længere vestpå, så jeg fiskede ned mod ham. Hornfiskene var desværre tidligt på færde, så der var jævnligt rusk i fluen, og en enkelt lille en blev da også hængende, men de korte og tykke var der ingen af.

Vi fiskede sammen et par timer, og ved 7-tiden tog vi afsked, og jeg fiskede tilbage mod mit udgangspunkt med den klare overbevisning, at morgenen nu var så fremskreden, at chancen for ørred var forpasset. Et juletræ var blevet bundet på, for nu skal der fanges et par hornfisk til aftensmaden, men nu hvor de faktisk gerne måtte bide på, var de selvfølgelig ikke interesserede. Det var til gengæld en fin ørred på et par kilo. Interessen varede dog kun kort, for efter et flot spring røg den af, og ledsaget af et par grimme gloser forsvandt den igen i Kattegat. Måske skal jeg revurdere min opfattelse af, hvornår morgenen slutter. Under alle omstændigheder kommer aftensmaden hverken til at bestå af friskfanget hornfisk eller havørred.

  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post239

Baljefisker

MajOprettet af Henning Pedersen ons, maj 09, 2012 20:53:36

Det er heldigvis sjældent, jeg møder dem ved kysten i dag. Baljefiskerne…. altså dem, der vader garn ud med en balje under armen.
Med 100 meter reglen forsvandt de fleste fra mine kyster. Der er nemlig lige dybt nok at vade 100 meter fra land, der hvor jeg fisker mest ;-)

Men sidste søndag var jeg selv for en gang skyld baljefisker. Det er nok 10 år siden sidst, og anledningen var den samme, nemlig den årlige kystkonkurrence i min forening i Frederiksværk.

Sådan en konkurrencedag afvikles jo altid under de vejrmæssige vilkår, som dagen byder på, og denne dag var vinden så tilpas hård vestlig, at alle tanker om at fiske på den åbne nordkyst måtte opgives. Det blev derfor Roskilde Fjord, der skulle prøves, og dagen før konkurrencen lagde Per og jeg en – næsten – skudsikker plan: Vi ville opsøge en lidt speciel plads, hvor nogle medlemmer fra foreningen angiveligt havde tonset store fiske op ved flere lejligheder. Sådan hed det sig i hvert fald, når snakken gik over nogle flasker rødvin på weekendturene med klubben.

Stedet er ved en af strømrenderne i Roskilde Fjord, og lidt i fem søndag morgen var vi klar til at vade ud. Først 10 minutter på land, derefter 15 minutter i vandet, til vi stod 400 meter ude i fjorden tæt på strømrenden, hvor vandet strømmede ud af fjorden med en kraft som strømmen i en større elv.

Og her er det så, at baljen kommer ind i billedet, for når man nu står derude midt i fjorden, og man bare SKAL, så er der altså rigtig langt ind til land og bagefter lige så langt ud igen. Så er det noget nemmere at smide jakken i baljen og vade lidt ind på lavere vand og klare sit ærinde.

Desuden kan baljen jo bruges til at opbevaring af de mange fisk, vi regnede med at tonse ind.

Hornfisk var der en del af, og Per fik nogle stykker og beholdt den ene til konkurrencen. Jeg genudsatte selvsikkert den første, for der måtte bestemt komme én, der var større. Det gjorde der bare ikke, så der var god plads i baljen, da vi vadede den lange vej ind igen efter nogle timer. Ørreder havde vi ikke rigtigt set noget til.

Det viste sig til indvejningen, at dagens vinderfisk – en fin ørred på 2,3 kg – var fanget lidt vestligere i fjorden.

Trods min manglende hornfisk fik jeg alligevel en præmie med hjem, da heldet tilsmilede mig i lodtrækningen over de præmier, der var i overskud. Den allersidst tilfaldt nemlig mig, så nu skal jeg på Øresundstur med Jaws engang til sommer. Måske skal jeg tage baljen med der ;-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post238

Udlængsel - 25/5 2011

MajOprettet af Henning Pedersen ons, maj 25, 2011 20:24:46

Når de små 10-15 cm lange ørreder i vandløbene når puberteten, ændrer de fuldstændig adfærd på sammen måde som teenagere. De søger sammen i flok, de ændrer udseende, men ligner hinanden til forveksling, og i samlet flok bevæger de sig med strømmen … tilmed om natten! Udlængslen og trangen til at flytte hjemmefra er stærk på trods af alle farerne, der venter undervejs: Gedder, skarv, hejre, mink mv.
Vi siger de smoltificerer, og det var netop sådan nogle smolt, jeg havde fornøjelsen af at se en masse af for nogle uger siden.

Jeg var på fototur med biolog Peter Henriksen for at samle billeder til en kommende portrætartikel til Sportsfiskeren, og Peter havde foreslået, at jeg tog med ham til Saltøå ved Næstved, hvor han to gange om ugen havde opgaven med at tømme en smoltfælde, der skulle registre, hvor mange smolt, der trækker ud af åen.


Vandstanden i åen var lav efter flere uger uden regn, så rusen spærrede effektivt for smoltene, som bare ikke havde så meget trang til at trække mod i havet i den lave vandstand. Ganske vist var der over hundrede i fælden, men der var nok flere tusinde ovenfor, som stod i flere store stimer og ventede.


Ud over ørredsmoltene var der hundestejler, aborrer og enkelte skrubber i fælden.
Desværre ikke overraskende, men meget foruroligende havde der kun været ganske få ål i rusen i den måned, den havde stået der. Det er beskæmmende, at et fisk, som har været en fast bestanddel af vores natur og har sat sig masser af spor i vores kultur, tilsyneladende er ved at forsvinde.

En uge senere var vi på en nostalgisk familietur til Söderåsen i Sverige. Nostalgisk for vi kom der jævnligt for næsten 30 år siden, men trods talrige Sverigesture, havde vi ikke været siden.


Vi boede lige ved Skäralid, som vi altid besøgte, når vi var deroppe. Det er en utrolig smuk dal, der skærer sig ned gennem åsen. Flere steder med stejle klippesider, ved hvis fod de nedfaldne klippestykker gennem årene har samlet sig i store bunker.
Helt i bunden af dalen løber selvfølgelig den å, der engang i en meget større udgave har formet dalen. I dag er det et flot skovvandløb, som løber helt naturligt med alle de naturlige forhindringer, man kan tænke sig i form af klipper og væltede træet. Nogle steder smal, andre steder breder den sig ud. Her er al den naturlige variation, man kan tænke sig.


Og fisk er der naturligvis også. Man ser selvfølgelig ikke altid de små ørreder, men hvor en naturlig spærring, havde stuvet vandet, stod de i flok …. smoltene! Klar til at rykke videre nedstrøms, når et regnvejr får vandet til at stige.

Regnvejret kom samme nat i form af en kraftig tordenbyge, og i dag er nogle af fiskene nok nået den lange vej ud i Kattegat via Rønne Å. Måske kommer nogle af dem forbi min kyststrækning i Nordsjælland. De skal være hjertelig velkomne.

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post219

Forbandede, velsignede hornfisk – 31/5 2010

MajOprettet af Henning Pedersen tir, juni 01, 2010 14:37:57

Hornfisk er en forbandelse, når man er fokuseret på at fange havørreder, men de er en velsignelse, når man har børn med på fisketur. Så dur det nemlig ikke med times – måske nytteløs - søgen efter fisk. Tværtimod skal der helst ske noget med det samme ….. og hele tiden.

Sådan var det også, da jeg i embedes medfør var på tur til Roskilde Fjord midt i maj med de to klasser, jeg til dagligt forsøger at lære brøkregning og bøjning af udsagnsord …. samt en masse andre ting, naturligvis :-)

Vi havde investeret i otte nye waders og nogle rejestrygenet, og det gik også fint med at fange rejer, tanglopper, kutlinger, tangnåle og andet småkravl inde på det lave vand. Eneste problem var, hvordan man fylder et par waders ud, når man er en lille spirrevip i 4.kl.

Et stykke nede af kysten gik en træbro et godt stykke ud i fjorden, og her gik jeg ned med ti unger og fire fiskestænger for at se, om vi kunne finde nogle hornfisk.

Stængerne blev rigget til med bobleflåd og sildestykker, som blev fisket omkring 30 cm nede i vandet, for der er meget lavvandet i området.

Børnene kunne ikke kaste ud til fiskene, så jeg måtte vade 20-30 meter ud og svinge silden ud til hornfiskene. Jeg skal love for, at det var fast arbejde i 3 timer at vade frem og tilbage med stængerne. Arbejdet blev selvfølgelig heller ikke mindre af, at de faktisk fik hug med jævne mellemrum, og vi fik vel 10-12 hornfisk med hjem. For hjem skal de jo, så der er noget man stolt kan vise frem.

Måske har Jeppe tilgivet mig i dag?! Han mistede først et par fisk på vej ind, men så fik han en fisk helt ind, og jeg nettede den, men fik en anden line med i købet, og mens jeg fik redt linerne ud, mistede krogen sit tag i fisken, og den gled ud af nettet og forsvandt i fjorden.

Vi havde lidt problemer med sildestykkerne, som var så højt oppe i vandet, at mågerne konstant fik øje på dem, og et par gange dykkede de, fik fat i silden og fløj et stykke, inden de – heldigvis – smed sild og krog igen.

Min egen kystfiskerkarriere startede også med fiskeri efter hornfisk, så selvom jeg i dag kan opleve dem som en plage, er de da godt de hvert år vender tilbage …. og så smager de da også ganske godt!

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post186

Hvor mange mand går der på én havørred - 4/5 2010

MajOprettet af Henning Pedersen tir, maj 04, 2010 22:08:09

Den første søndag i maj er den årlige kystkonkurrencedag i min forening i Frederiksværk. Det betyder at ca. 100 mand tager ud fra kl. 5 om morgenen med det lønlige håb at fange en havørred, inden der er indvejning kl. 12.

I år blev der indvejet 10 havørreder, så umiddelbart kan man sådan i runde tal - med en masse forbehold - sige, at der går 10 mand på en havørred, og det siger da lidt om, at det ikke bare er at tage ud til kysten og tro, at man sådan uden videre kan fange en havørred.

Jeg har været med til at lave konkurrencen de sidste 16-17 år, og i den periode har det gennemsnitlige deltagerantal ligget omkring 100. Indvejningen af havørreder har svinget mellem 2 og 16, og her er der selvfølgelig mange faktorer, der spiller ind ….ikke mindst vejret.
Da hver deltager kun må indveje én fisk, er der helt sikkert også fanget flere fisk nogle år, for nogen nøjes jo ikke med at fange én ørred ;-)
Det er heller ikke alle 100 deltagere, der fisker efter havørred, for nogle satser på at fange fladfisk på orm.

Med alle disse forhold taget i betragtning vil mit bedste bud være, at der var 40 mand pr. havørred i det dårligste år, som var 1998. Her blev der indvejet to havørreder, og vinderfisken målte 42 cm ;-)
I de bedste år – som har ligget indenfor de sidste 5 år - har der været ca. 4 mand pr. havørred, så let har det ikke været under nogen omstændigheder …….. men måske ved ørrederne, at de skal passe på den første søndag i maj :-)

Jeg var i år blandt de heldige, der fangede en havørred. Jeg havde valgt at fiske i Roskilde Fjord. Fiskepladsen nåede jeg let frem til, for min ven Thomas fra foreningen, var så venlig at tilbyde parkeringsplads ved hans sommerhus, som ligger helt ned til vandet. Vi vadede i hver sin retning og mødtes først igen ved indvejningen, hvor vi hver havde en ørred med. Min målte 46 cm og det rakte til en ærefuld 4. plads :-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post185

Noget med hjem - 27/5 2009

MajOprettet af Henning Pedersen ons, maj 27, 2009 17:46:05

Endnu en aflægger til de ferske vande: Deltog som instruktør på den årlige aktivitetsdag for elever fra 5.klasser i Nordsjælland.

Et glimrende arrangement, hvor elever fra regionens skoler mødes på Magleblikskolen i Frederiksværk og herfra kører ud til en masse aktiviteter. Hver elev kan vælge at prøve to ting, og det er de lokale foreninger, som stiller med instruktører, så det giver et meget bred og varieret udbud med bl.a. golf, kajakroning, skydning, orienteringsløb, diverse boldspil.....og altså lystfiskeri.

Jeg brugte en times tid på at klargøre 12 polestænger med synk og modhageløse kroge. Det første på grund af en kraftig blæst, der gjorde det lettest at fiske ved bunden og det andet for at slippe for besøg hos læge eller skadestue. Jeg kan kun anbefale modhageløse kroge, når man fisker med børn.

Ladegårdssøen, som vi skulle fiske i, har en stor bestand af småskaller, så ungerne fik et bæger med majs og blev fordelt rundt i læsiden af søen. En af pigerne fik straks en skalle på land, og på det første hold lykkedes det næsten alle at fange fisk.

I pausen mellem de to hold skulle der først klares et par fuglereder, hvorefter jeg listede ned til et lille vandhul bag vores klubhus, hvor jeg fik et par skaller og en suder, som det næste hold kunne starte med at kigge på, hvorefter vi tog endnu en runde med stort set samme udbytte.

Dejlig dag, hvor jeg er sikker på, de alle fik nogle oplevelser med hjem. Vi fik også talt om at tage fisk med hjem, og om det unødvendlige i at slå fisk ihjel, som man efterfølgende ikke har lyst til at spise alligevel. En enkelt drog dog hjem med tre små skaller, som han mente hans mor kunne og ville omdanne til fiskefrikadeller. Det kommer der måske ikke så meget ud af, men trangen til at have de synlige beviser på sine bedrifter med hjem er jo stærk i den alder. Vi andre kan efterhånden bedre klare os med kun et foto ;-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post134

Maybe next time - 24/5 2009

MajOprettet af Henning Pedersen man, maj 25, 2009 17:28:58

Jeg fisker ikke meget efter gedder, men to-tre gange om året skal jeg lige en tur ud i foreningens båd på Gurre Sø for at se, om jeg kan lokke nogle af de grønne bæster til at hugge.

Søndag aften roede jeg så ud på søen i flot vejr. Med på turen var Rodney Hsu fra Canada, som netop nu er i Danmark, hvor det indtil videre var blevet til hornfisk og enkelte mindre torsk. Vi havde egentlig planlagt at tage på kysten, men vejret har drillet og, nu blev det så i stedet søen.

Vi var bevæbnede med lette spinnestænger og poppers, for nu skulle vi gerne opleve noget rigtig agressiv geddeadfærd i overfalden ;-)

På kysten kan man jo mange gange være i tvivl, om der overhovedet er fisk på den strækning, man fisker, og nogen gange er der sikkert ingen fisk....og så er det jo til at forstå, når man ikke fanger noget.
Anderledes i søen. Her løber fiskene jo ikke så langt, men kan man nu lige finde dem? Og er de i det hele taget i humør til at hugge?

Vi fandt dem denne aften, men det blev lidt, som det nogen gange er med havørred eller laks i vandløb: Vi kunne rejse dem til popperen, men de tog den ikke. Det blev derfor kun til nogle spetakulære hvivler lige bag agnen og et par udfald, som desværre ramte forbi.

Nå, men vi fik fanget nogle gode billeder af en masse fugle og en sol, som ganske flot dykkede ned bag Horserød Hegn. Men gedderne......maybe next time!

Læs i øvrigt om Rodneys oplevelser i Danmark på hans hjemmeside Fishing with Rod

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post133

Hug fra oven - 17/5 2009

MajOprettet af Henning Pedersen man, maj 18, 2009 16:28:07

Mit bidrag til Lystfiskeriets dag var i år at tilbyde mig som guide for fem fiskere, der havde lyst til at komme med ud på en af mine pladser, og kl. 19 stod der også 4 mand og en kvinde klar i Liseleje.

Vinden var i ryggen, og lav vandstand gjorde det let at fiske ned ad revlen, så i nogenlunde samlet flok fiskede vi os østpå. Der var mange hornfisk i vandet, og et par stykker kom hurtigt op.

Et plask bag mig fangede min opmærksomhed, men det var ikke en fisk. Derimod var det en lille terne, der flere gange slog ned efter fisk inde på det lave vand.
Lidt senere fik jeg noget af en overraskelse, for lige da jeg næsten havde fået flue og bombardaflåd ind, slog fuglen ned efter min flue og fik kortvarigt fat i den, men blev heldigvis ikke hængende. En "Grå Frede", hvis nogen gerne vil vide, hvad de kan friste terner med.

Ud på aftenen kom endelig noget, der ikke var hornfisk. En ørred huggede min flue og steg øjeblikkelig til vejs. Midt i fyrrene anslog jeg den til, men kom i tvivl, da den ydede noget mere modstand end ventet. Den tog flere korte udløb, og jeg valgte at kane fisken ind på stranden. Her kunne jeg til min forbavselse se, at den var mindre end forventet. Den var kun først i fyrrene, men var kroget lige i nakken, og det skæve træk havde fået fisken til at virke større.

Senere fik jeg en ørred mere på samme størrelse. Kurt mistede en fisk på fluestangen og Ole, der endnu har sin første kystørred til gode, fik et rigtig godt hug, men fisken smed hurtigt blinket.

Vi sluttede fiskeriet ved 22-tiden, hvor det begyndte at mørkne i det overskyede og regnfulde vejr.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post132

Træthed - 10/5 2009

MajOprettet af Henning Pedersen søn, maj 10, 2009 17:18:56

Jeg var rigtig træt til morgen, da vækkeuret ringede kl. 04.30. Dagen før var gået med fødselsdagsfest med hele "den pukkelryggede", og der var også kommet lidt rødvin indenbords, så et par timer mere på øjet havde ikke gjort skade.

Men der var fælles klubtur i foreningen, og den skulle gå til den hjemlige strækning ved Liseleje, hvor vinden var i syd, og der var gode chancer for ørred fra morgenstunden.

Vi har syv mand klar, da klokken var fem. Vandet viste sig at stå temmelig højt. Fint for badekarsfiskeriet, men mere besværligt at fiske fra revlen.

Per, Jan og jeg valgte at traske ned ad strækningen og gennemfiske et længere stræk med fine badekar. Vi fandt dog ingen fisk inde ved land, og jeg begyndte at fiske tilbage mod parkeringspladsen ude på revlen.

Da klokken passerede seks var det åbenbart tid for de langnæbbede at vågne op til dåd. De begyndte nu at hugge, og jeg begyndte at miste troen på ørrederne.

Jeg må indrømme det: Jeg er træt af hornfisk og har fanget alle dem, jeg har lyst til at fange i dette liv. Men det er de bare ikke klar over, så de kaster sig stadig over mine fluer.
Som så mange andre var hornfiskene indgangen til mit kystfiskeri. Der var dejlige majdage, hvor jeg drønede hjem fra arbejde udelukkende for at komme ud på revlen på jagt efter de grønbenede.

I dag er de mest til irritation, selvom det da er dejligt at se, at i det mindste én fiskeart fortsat stortrivel i tider med overfiskning, klimaændringer, forurening mv.
Det er også en fin fisk at fiske efter, når man har børn og unge med på tur, men i det lange løb.....

Derfor er det nok heller ikke så mærkeligt, at jeg hvert år i maj får et mindre anfald af kystfisketræthed ovenpå en hektisk april med mange og lange ture. Samtidig begynder tørfluefiskeriet efter åens bækørreder at trække i mig, og der skal også helst være plads til et par ture efter gedder på søen. Så om tre-fire uger, når det er tid til at begynde natfiskeriet efter havørred, så er jeg rigtig klar igen.

Jeg fik afsluttet dagens fiskeri ved 8-tiden og overlod de andre pladsen og hornfiskene. Jeg blev derfor noget overrasket, da fanstrapporten på vores foreningshjemmeside senere på dagen kunne fortælle, at Jesper havde fanget en fin havørred på 2,7 kg. Så kunne det alligevel lade sig gøre, tilmed op ad formiddagen midt mellem de aktive hornfisk.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post131

Thomas & Thomas - 3/5 2009

MajOprettet af Henning Pedersen man, maj 04, 2009 17:44:31

Søndag var den årlige konkurrencedag i Frederiksværk, hvor min forening hvert år indbyder til kystkonkurrence den første søndag i maj.

I år var det faldet i mit lod at stå for morgensalget af deltagerkort. Det betyder, at man skal svært tidligt op, og – hvad der er nok så slemt – tilmed mister den første times fiskeri mellem kl. 5 og 6.

De fleste havde åbenbart købt deres kort på forhånd, for jeg fik kun solgt to. Den ene køber, som hed Thomas, faldt jeg i snak med, og vi fik udvekslet lidt erfaringer og info om fiskepladser.
Det endte med, at Thomas spurgte, om jeg ikke ville køre med til hans sommerhus, som lå lige ned til Roskilde Fjord. Så kunne vi sammen fiske i området. Det takkede jeg ja til, og vi kørte ud til vandet.

Der var høj vandstand i fjorden denne morgen, og det var kun lige, man kunne vade ud til det mørke bælte med ålegræs, hvor ørrederne huserer. Efter en halv time tog vinden til fra nord, og jeg kunne se, at Thomas fik problemer med at kaste med fluestangen og måtte skyde linen i bagkastet.

Jeg fik efterhånden arbejdet mig langt sydpå med spinnestang og bombarda. For enden af linen sad en kobberbasse, som i dagens løb blev slidt helt i bund af de mange hornfisketænder, der kom i nærkontakt med den, men desværre var der ingen ørreder, der fandt frem til den.

Da jeg ved ni-tiden vandrede tilbage, var vinden blevet rimelig igen, og Thomas var tilbage på sin plads. Han fortalte, at han havde mistet en ørred omkring målet, men lidt efter var der bud efter hans flue igen, og jeg kunne nette en fisk på knapt et kilo. Det kunne såmænd godt være vinderfisken, kunne jeg fortælle ham. Det er ikke altid så store ørreder, der vinder kystkonkurrencerne.

Vi sluttede fiskeriet og efter en kop kaffe, hvor jeg kunne nyde den flotte udsigt over fjorden fra Thomas’ dejlige hus, kørte jeg hjem for at finde præmier ug udstyr frem til indvejningen.

Da vi senere var godt i gang med at indveje fisk ved vores klubhus, dukkede Thomas op med sin linekurv, og jeg gik over for at hilse på. Jeg blev noget overrasket, for nu lå der tre næsten lige store ørreder i bunden af baljen. Han havde taget en tur mere i fjorden, efter jeg var kørt, og på nøjagtig samme plads havde han fået to ørreder mere.

Den største vejede 980 g, og den blev lige netop overgået med 90 g af en anden Thomas – med efternavnet Christensen – fra vores forening. Men det var tæt på, at jeg havde fået lov til at nette dagens vinderfisk, og det må jo siges at være en stor ære, når man nu ikke selv kan fange andet end hornfisk.

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post129
Næste »