Kystdage

Kystdage

Kolde fødder og kolde gedder

FebruarOprettet af Henning Pedersen tir, februar 16, 2016 08:55:13

Da jeg i går kørte syd på mod brakvandsgedderne, var jeg tæt på at få kolde fødder. Var forholdene nu faktisk til at sidde derude i en lille pontonbåd? Ville det ikke blive alt for koldt med en frisk nordenvind og var vandstanden ikke for høj?

Da jeg kørte hjemad havde jeg fået kolde fødder. Eller rettere: En kold fod. Efter et par timers fiskeri kom nemlig den – desværre – velkendte fornemmelse af kold vand, der langsomt siver ind. Under en tur på land blev foden besigtiget og ganske rigtigt: Den inderste sok var tæt på gennemblødt. Årsag var også til at se: Slid fra svømmefødderne på støvlen havde lavet et hul, så nu skal der lappes.

Men hvad med gedderne? Skulle jeg være blevet hjemme i varmen? Tja, efter knap en times fiskeri, havde jeg ikke set eller mærket noget, og tanken om en nultur begyndte at presse sig på, men så gav den næste time fem gedder. Solen var kommet frem, og måske var det en medvirkende faktor. I hvert fald gav det sidste drev ned over området 13 gedder mere, og pludselig var det en godkendt dag.

Men da var venstrefoden også fyldt med koldt brakvand, så trods de gode takter blev det afslutningen på en dag, hvor vandstanden var høj, vinden frisk og fødderne kolde.



  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post269

Brunt vand

FebruarOprettet af Henning Pedersen tor, februar 11, 2016 21:43:10

Vejrudsigten sagde svag til let vind og temperaturer på 3-5 grader. Desuden tørvejr med lidt sol ind i mellem. Vandstanden ville være noget over middel og stigende i løbet af dagen, men ikke ekstrem høj.
Forholdene så altså ud til at være optimale til en brakvandsgeddetur i dag, men der var lige en faktor, man desværre ikke kan blive informeret om på nettet, nemlig sigtbarheden i vandet.

Fremme på pladsen kl. 8.15 fik jeg rigget pontonbåden til, og det var først, da jeg satte den i vandet, at det gik op for mig, at de foregående dages vind havde sat sine spor. Vandet var brunt, og da jeg kom ud på vandet, kunne jeg end ikke se mine svømmefødder 20 cm nede i vandet.

Vi har været på pladsen før i lignende forhold, og der lykkedes det faktisk Tom at fange syv gedder, så det skulle selvfølgelig have en chance. Efter at have roet en længere strækning kom jeg over, hvor der havde været lidt læ for vestenvinden, og her var vandet noget renere. Her plejer der bare ikke at være nogen gedder, så jeg roede en kilometer mere og kom helt ind i bunden af pladsen, og her var forholdene heller ikke helt umulige.

Efter en halv times fiskeri kom så den første fisk, og i løbet af de næste tre timer fik jeg i alt 15 gedder. Den sidste var en rigtig fin fisk, der målte omkring 90 cm. Den var kroget rigtig dybt, så jeg måtte trække krogen bagud gennem gællen. Den ene hånd havde jo godt fat i gællen, og den anden skulle så klare resten, og det klarede den ikke så godt. Da jeg ville finde en lille tang til at klippe forfanget over med, smutte den lange krogløser tang ned ved siden af sæden og videre ned i vandet.

Det blev derfor dagens sidste fisk, for tanken om at bruge de bare hænder til at fjerne kroge med var ikke så indbydende. Tror jeg skal have bundet en snor i den næste krogløsertang ;-)

Jeg fik desværre ikke noget billede af gedden, da kameraet selvfølgelig skulle løbe tør for strøm lige på det tidspunkt. Alligevel en fin tur, der gav mere end jeg havde ventet, forholdene taget i betragtning.



  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post268

Masser af gedder

FebruarOprettet af Henning Pedersen man, februar 08, 2016 10:48:57

I november og december blev det til mange ture ned til brakvandsgedderne på Møn og Sydsjælland, men så blev det først vinter med isdække og siden hård blæst, så derfor ingen ture i januar, men i lørdags så det endelig ud til at være muligt igen.
Forholdene tegnede lovende, men der var dog noget højvandet, hvilket kan være en ulempe på nogle af pladserne, så det afgjorde pladsvalget i første omgang: Vi valgte den ”sikre” plads.
Efter 1½ time med et enkelt forsigtigt hug til fire mand, måtte vi sande, at intet er sikkert i denne verden, og Henrik og jeg kørte videre til den – i højvande – usikre plads. Rino fulgte senere efter, mens Mads skulle hjem til andre gøremål. Da Rino nåede frem og ringede for at høre nyt, kunne vi heldigvis fortælle om geddefangst.


Og så gik det stærkt. Da jeg tog en pause på land efter 1½ times fiskeri, havde jeg haft 18 gedder i hånden, og de næste knap to timer gav yderligere 12. De andre nåede også over 20 gedder, der stort set alle lå på 60-80 cm. Henriks på 90 cm var en fin undtagelse.

Man tænker tit på geddefluer, som kæmpefluer med masser af materialer. Sådan behøver det ikke at være. I hvert ikke der, hvor vi fisker efter gedder. Mine 30 gedder blev fanget på de to fluer på billedet. Ganske lidt rødt og hvidt flash, det er det hele. Den ene flue havde dog nok en del mere materiale på, inden den kom i nærkontakt med gedderne.

Søndag tog Henrik og jeg igen turen sydpå. Vandet var steget endnu mere, men nu vidste vi jo, at der var fisk i farvandet. Vi fik også hurtigt nogle stykker, men derefter døde det ud i en times tid. Der kom dog gang i tingene igen, og vi fik henholdsvis 10 og 14 gedder i hånden, med Henrik som dagens topscorer. I tilgift fik han en rigtig flot aborre op ca. 45 cm.

Nu holder jeg godt øje med vejrudsigten. Det ser lovende ud for midtugen. Måske du skal med? Se under ”Guidede ture i pontonbåd” i menuen til højre.

Rino har lavet lidt video fra lørdagens tur. Se den her: https://www.youtube.com/watch?v=3XT6AL8h0lI&feature=youtu.be



  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post267

Bag ryggen på mig

FebruarOprettet af Henning Pedersen tir, februar 02, 2016 13:26:42

Mandag morgen stod jeg tidligt op og kastede mig ud i morgentrafikken, men overvejende i modsat retning af de fleste, der skulle af sted på job.

Målet var Lammefjorden, og planen var at få nogle timers fiskeri i stille vejr, inden det næste lavtryk forventedes at drive ind over Sjælland ved 11-tiden.

Den del af planen gik fint. Det blev til knap tre times fiskeri, inden regnen begyndte. Knap så fint var det, at ikke ørreder havde lyst til at tage fluen, selv om de jævnligt viste sig i vandet.

Fremme på pladsen viste det sig, at jeg ikke var den eneste, der havde fået samme ide. Vi var fire mand, og den ene gjorde mig selskab ude på vandet i en flydering. Jeg så ingen fisk, og tilsyneladende var der ikke nogen, der fangede noget. Efter en time forsvandt de øvrige, der sikkert havde arbejde at passe, og jeg havde pladsen for mig selv. Vandet var faldet, og der begyndte at strømme meget ferskvand ud fra kanalen. Og pludselig var der fisk, der viste sig i overfladen, men efter et par timer måtte jeg sande, at jeg ikke kunne få dem til at tage noget som helst.

Da jeg om aftenen tjekkede facebook, blev jeg derfor noget overrasket, da der var en fyr, som skrev, at han samme morgen på samme plads havde fanget fem fisk, fire små og en stor nedgænger. Billedet viste, at det var samme sted og den samme flotte solopgang, som jeg selv havde fotograferet. Jeg har ikke grund til at tro, at det skulle være forkert, men undrer mig blot over, at det havde forbigået min opmærksomhed. Jeg var nok så optaget af at fiske, hvor jeg fik fisk sidst, da jeg ikke bemærkede, hvad der skete bag mig.



  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post266

Kysten var ikke helt klar og dog ....

JanuarOprettet af Henning Pedersen lør, januar 30, 2016 20:31:47

I går fik jeg bundet en håndfuld nye fluer og var klar til kysten i dag. Spørgsmålet var så bare, om kysten også var klar til mig.

Målet var Tempelkrogen, og da jeg kom, var der overraskende god plads på parkeringspladserne. Årsagen var dog til at få øje på: Der stod en kraftig vind ind fra sydvest, og vandet var alt andet end klart.

Jeg overvejede at tage nordover langs Eriksholm Skov, men valgte i stedet at hoppe i bilen igen og køre videre til Lammefjordsdæmningen. Her stod valget så mellem syd- eller nordenden. Der var godt med folk begge steder, men valget faldt på den sydlige strækning.

Efter et par timers fiskeri havde hverken jeg eller nogle af de andre på pladsen set eller mærket noget, så jeg valgte at få lidt motion og roede langs dæmningen op til det, der vel med tiden bliver til en lystbådehavn. Jeg mener, at vi begyndte at fiske der for ca. 15 år siden, da de havde lavet de første dele af havnen. De arbejdet fortsat på projektet.

Der var tæt på én meter over normal vandstand, så vadefiskerne havde svært ved at nå de sædvanlige spots. Det gik derimod fint i pontonbåden, og inde i et hjørne i havnen fik jeg først en kontakt, og et par kast senere var der fast fisk, og jeg kunne lande dagens eneste fangst. En blank målsfisk på 44 cm, som kom med hjem og gjorde god fyldest i aftens karryfiskesuppe. Se gerne under Opskrifter i menuen til højre. Den er ganske god smiley



  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post265

Tø og tåge på Stevns

JanuarOprettet af Henning Pedersen man, januar 25, 2016 21:24:12

Endelig slap frosten og søndag tog jeg ud til Liseleje, hvor jeg dagen inden på en gåtur havde set nogle fine badekar. Der var desværre ikke nogle fisk hjemme.

Mandag tog jeg turen om morgenen til Bøgeskoven på Stevns. Der var meget tåget og godt med biler på vejene, men man må vel finde sig i, at der fortsat er folk, der skal på arbejde.

Fiskede i pontonbåden hele strækningen fra havnen og nordpå til fiskehuset, ja endda lidt længere, og hele vejen retur. Vandet var klart og der blæste dårligt en vind. Så en enkelt fisk i overfladen, det var alt.

På tilbagevejen mødte jeg et par spinnefiskere. Den ene havde fået en målsfisk i femte kast. Da havde jeg fisket i fem timer.

Har da ellers læst om en masse fangster på pladsen på Sportsfiskeren.dk, men de skriver jo så meget, som man ikke altid kan regne med ;-)





  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post264

Stift vand

JanuarOprettet af Henning Pedersen søn, januar 10, 2016 10:22:26

Oven på en uge med frostvejr var der endelig udsigt til plusgrader og fiskemuligheder lørdag den 9. januar, så med ukuelig optimisme kørte jeg sammen med Henrik sydpå til vore sædvanlige geddevande.
Da jeg på vejen passerede Roskilde Fjord og så, der var is langs kanterne, blev jeg godt nok lidt betænkelig, men vi blev alligevel overraskede, da det viste sig, at fiskepladsen var helt isdækket.


Lidt slukørede kørte vi derfor videre til Præstø Fjord, hvor vi fandt åbent vand bortset fra lidt helt tyndt is inde ved land. To timers fiskeri gav dog intet, men da vi sejlede ind, så vi en stor gedde ligge død på bunden. Den havde et stort sår ved bugen og det var næppe høj saltholdighed, der havde taget livet af den.



  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post263

Efterårets geddeture

NovemberOprettet af Henning Pedersen fre, januar 08, 2016 10:25:41

I efterårsferien var jeg i Sverige og fiskede brakvandsgedder i skærgården i Blekinge på de pladser, jeg efterhånden kender så godt. Det gav også fint med fisk, selvom de nogle dage – i vindstille vejr – var svære at få til at hugge. Fik hilst på ponton-klubben med bl.a. Henrik Leth og Lars Damgaard Andersen, der også var i Sverige. Vi fiskede i samme område en dag, og her i 2016 regner jeg med at tage med på deres tur til oktober.


lidt usædvanligt fiskede jeg noget af turen fra land i stedet for at bruge båden. Det gav mange fisk, som stod helt tæt på land. Generelt for hele turen var fiskeriet meget svært på grund af virkelig meget snørrebåndstang, som man hele tiden fangede med fluen, men gedderne kunne godt lide at stå mellem trådene.

Turen gav lyst til mere geddefiskeri, og den sidste weekend i oktober tog jeg ud for at udforske nyt fiskevand på Sydsjælland. Med i bilen var Rino Hansen, og vi mødtes på det udvalgte sted med Henrik Thomsen.
Forholdene så fine ud, og optimismen steg yderligere nogle grader, da den næste bil rullede ind på pladsen. Ud steg nemlig forbundsinstruktørerne Christian Eriksen og Peter Stoltze, der også var på udkig efter gedder. De havde ganske vist ikke været der før, men havde fået pladsen anvist af en fælles bekendt med særdeles god lokalkendskab.
I løbet af dagen kom flere både til, så der hen over dagen var 10 både i området, hvor det stort set ikke var muligt at vadefiske på grund af dybden og ikke mindst en særdeles blød bund. Det viste sig, efterhånden som vi fik talt med folk, at mange af de øvrige også var der for første gang, og flere var kommet lang vejs fra.


Resultatet af vores fiskeri var særdeles opmuntrende. Henrik og jeg fik i omkring tyve gedder hver. Rino lidt færre. Langt de fleste gedder lå på 60-80 cm, og de sloges rigtig godt.

Det gav ikke overraskende mod på flere besøg på pladsen, og i løbet af de næste to måneder frem til jul, var jeg dernede seks gange mere. Bedste tur var i midten af december, hvor jeg havde 35 gedder i hånden. Henrik fik samme dag 30, og Tom, der fiskede fra flydering, nåede op på 22. Læg dertil mange mistede og lige så mange kontakter. Det var en helt forrygende dag. Langt de fleste fisk lå på 60-80 cm med enkelte større. Jeg havde en enkelt på +90, men den slog sig af, da jeg skulle tage den i gællen.

Rino havde sit GoPro kørende på turene. Kig med på hans optagelser her: https://www.youtube.com/watch?v=IeFTa2iYo2I

Rino var dernede en dag i samme periode og oplevede en ren 0-dag. Det særlige ved forholdene den dag var, at vandstanden var 60-80 cm over det normale, og det var helt klart ikke befordrende for fiskeriet, der ved normal vandstand foregår over en dybde på ca. 1 meter.
Da jeg sidst var afsted sammen med Tom mellem jul og nytår var vandstanden endnu højere, og samtidig var vandet meget uklart og kakaofarvet. Jeg mistede en gedde og havde ikke held med at fange en eneste. Tom derimod havde held med at bruge et tungt conehead, sat omvendt på, og han havde syv gedder i hånden.

Fremover vil vi nok kigge grundigt på vandstandsprognosen, inden vi tager afsted, og der skal nok også bindes nogle fluer, der skubber til noget vand og gør reklame for sig selv, når vandet er grumset.
Omvendt var jeg også på pladsen en dag, hvor der var havblik. Det gav ”kun” syv gedder, men der var virkelig mange, der vendte og kom efter fluen, men under de helt stille forhold huggede de sjældent. Turen gav til gengæld en solid aborre.


Generel har vi haft held med små fluer, altså små i geddesammenhæng. Det har virket godt med mørke fluer i fx sort og rød. Men Rino havde en dag held med en rød/hvid flue, og der har jeg også afprøvet med succes.

Har du lyst til at tage med på geddefiskeri fra pontonbåd? Læs mere her: http://www.kystdage.dk/#post261





  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post262

Guidede ture i pontonbåd

Guidede ture med pontonbådOprettet af Henning Pedersen tor, januar 07, 2016 17:06:07

For en måneds tid siden opdagede jeg, at en af fiskevennerne ville sælge sin pontonbåd, som han ikke rigtig fik brugt. Jeg valgte at slå hurtigt til, så nu har jeg to pontonbåde i mit lille rederi. Begge fra danske Anderson Pontoon.

Og hvorfor så det? Man kan jo da ikke sejle i mere end én ad gangen smiley
Jo, for det første er det jo rart at have en reserve, hvis noget skulle gå i stykker, og for det andet vil jer gerne have mulighed for at tage andre med ud.

Det betyder, at jeg tilbyder - mod en mindre betaling - at tage interesserede med på ture, hvor jeg guider i brugen af pontonbåden og i selve fiskeriet, som kan være efter brakvandsgedder eller efter havørred.

Så hvis du overvejer at investere i en pontonbåd, men gerne vil prøve muligheder af i praksis, kan du tage med ud på fisketur en dag, eller vi kan arrangere en kortere tur uden fiskeri.

Eller hvis du blot har lyst til at prøve fx fiskeriet efter brakvandsgedder og gerne vil guides på vej, uden planer om selv at købe båd, så er det selvfølgelig også en mulighed.

Pontonbåden er perfekt til fluefiskeri, men kan selvfølgelig også sagtens bruges til spinnefiskeri. Jeg hjælper gerne med rådgivning om grej, og er der ingen geddefluer i boksen, finder vi også ud af det.

Betalingen afhænger af tidsramme og kørsel. Kontakt mig på 53687316 eller hp@kystdage.dk for et konkret tilbud.







  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post261

Overraskende fangststeder i Lapland

JuliOprettet af Henning Pedersen lør, juli 25, 2015 19:01:34

Tirsdag den 14. juli kørte jeg sammen med Henrik Thomsen nordpå ad E4 med bilen pakket op med grej og udstyr til syv døgn på fjeldet. Målet var Laisälven i det sydlige Lapland, og forude lå en bilrejse på ca. 1700 km.

Området var nyt for os, og selvom vi havde kigget godt på andres beretninger på nettet og studeret Google Maps indgående, var det med en vis usikkerhed og spændt forventning, vi kørte afsted.

Som de tre foregående år, hvor målet også har været Lapland, gjorde vi stop ved Gävle Bro, som er en restaurant, der er bygget hen over motorvejen. Den er mest interessant i kraft er sin kuriositet, og her serveres masseproduceret husmandskost til rimelige penge. Der kommer meget på tallerkenen, og det kan man så alt efter temperament og sult se som en kvalitet eller det modsatte.

Vi nåede Umeå til aften og overnattede på vandrerhjemmet, inden turen den næste dag gik mod nordvest. I Arjeplog fik vi en god ”lunchmenu” på Pizzeria Verona, og de sidste indkøb blev foretaget, inden turen gik videre til Adolfsström, som vi nåede midt på eftermiddagen.

Vi fik betalt for flyvningen og købt fiskekort, og en halv time før planlagt var helikopteren klar til at flyve os de 25 km til en lejrplads, som Fjällflygarna AB havde døbt ”Discovery”. Den havde vi valgt som destination, da meldingen var, at der var meget vand i elven, og vi kunne ikke regne med, at det ville være muligt at passere den. Vi var derfor nødt til at vælge enten den sydlige eller nordlige bred. Meldingen var også, at sommeren havde ladet vente på sig. Alt var 14 dage bagude, men hvis vi var heldige, ville der komme varme og gang i klækningerne nu.

Undervejs på den 25 km lange flyvetur fik vi set elgen, som var ude at bade i en lille sø. Piloten fløj i en cirkel rundt om det store dyr, mens det steg op af vandet.
Vi fik en fint indtryk af elven fra helikopterperspektivet, men kunne også se, at det var en noget større elv, end vi havde forestillet os hjemmefra. Den vekslede mellem stride fosser og store, langsomme sel.

Fremme ved vores lejr viste det sig, at den høje vandstand gjorde, at piloten ikke kunne lande på stranden ved elven, men måtte sætte os af på myren bagved. Det gav lidt arbejde med at bære bagage frem til lejren, men beliggenheden var umiddelbart fin, lige ned til elven. Det skulle dog vise sig de kommende dage, at det også var en plads, der var meget udsat for den kolde vestenvind, som suste ned fra de høje fjelde ind mod Norge.

Et døgn senere var det ikke svært at bevare pessimismen. Vi havde ikke set et eneste vak og ikke mærket det mindste lille ryk i fluen. Elven virkede voldsom, og de fisk, der sikkert var i den, trykkede sig åbenbart godt ned mod bunden og var - med det grej vi havde medbragt - ret svære at nå.
På vores vej ned ad elven ramte vi et sideløb, der fortsatte et godt stykke ind i landet, og hvis vi ville videre, måtte vi rundt om det, da det ikke lige var til at vade over. Der var nærmest ikke noget strøm i løbet, da det kun var nogle myrområder, der førte vand til det, men da vi var kommet 600 meter op ad det, viste der sig tegn på liv. En flok mindre fisk stod og ringede, og for en stund faldt pessimismen nogle procent.

Vi kom rundt om ”kanalen”, som vi døbte elvløbet, og her på den anden side fik vi fanget nogle små ørreder, og efter et fiskeløst døgn var vi glade for det lidt, vi kunne få.
Vi fortsatte ned ad den store elv, men fandt ingen fisk. Henrik fortsatte til en lille sø, mens jeg gik tilbage til kanalen. Her ringede de små ørreder fortsat, men det var en fisk af en anden kaliber, der efter et par kast tog nymfen. Til min store overraskelse var det en stor ørred, der trak rundt med fluelinen i kanalen, hvor den flere gange var ved at komme i karambolage med et træ, der lå ud i vandet. Til sidst fik jeg den dog ind mellem vandplanterne inde ved bredden og kunne glæde mig ved synet af en flot ørred, som jeg målte til 53 cm.

Ikke overraskende var vi tilbage på stedet igen den næste dag efter først at have besøgt den lille sø, som Henrik havde set ørreder i dagen før. Der igen små ørreder, der viste sig i kanalen, og især helt oppe hvor kanalen sluttede i en lille åbning ind mod myren, var der gang i de små.
Jeg sagde til Henrik, at jeg ville prøve stedet, som vi døbte ”børnehaven”, da det tilsyneladende kun holdt mindre fisk. Det viste sig imidlertid, at det var en af pædagogerne – eller var der mon institutionslederen – der huggede på den lille nymfe. Jeg fik råbt på Henrik, som kom med sit net, der var alt for lille, men han fik alligevel nettet fisken. Sikke en overraskelse! Den målte 60 cm og var bestemt ikke det, vi havde forventet at finde i en lille hul 700 m fra hovedløbet.

Det gik efterhånden op for os, at der trak store ørreder rundt i kanalen i tilgift til en del mindre og mellemstore fisk. Herinde var vandet uden tvivl en del varmere end ude i elven, og der var sikkert også mere føde at komme efter. De næste dage gav da også flere gode fisk. Jeg fik to store mere, begge på 48 cm. Den ene havde en af Henriks nymfer i munden. Han var nemlig uheldig og mistede flere gode fisk.



Området ned til elven var udelukkende birkeskov og myrområder, der heldigvis var relativt tørre og ikke gav problemer, når vi skulle rundt i området. Lige bag lejren var der en falkerede, og man var aldrig i tvivl om, at vi var tæt på lejren, når vi vendte hjem, for falkeparret skældte os grundigt ud som velkomsthilsen, når vi nærmede os.

Som sagt var det en god, men kold lejrplads, og da vinden endelig lagde sig, kom regnen, og vinden gik i stedet i øst, så vi måtte sætte den medbragte presenning op for at kunne sidde i tørvejr. Vi benyttede lejligheden til at lave en gang snobrød over bålet, og som altid smager den slags rigtig godt derude i vildmarken.

Andensidste dag besluttede vi os for at tage på vandring ind til en fjeldsø, som lå ca. 3 km oppe på fjeldet i et noget højere terræn. Det kom vi ikke til at fortryde, da den viste sig at fyldt med ørreder. De fleste på 20-25 cm og med enkelte op til knap 40 cm. Hvad de manglede i størrelse, havde de til gengæld i vildskab, og vi havde en fin dag ved søen. Her var blæsten igen kraftig, så vi måtte holde os til nymferne.

På sidstedagen startede vi ved kanalen, hvor jeg fik en ørred på 48 cm. Vinden havde lagt sig, og vi talte om, at det kunne være spændende at se fjeldsøen under de forhold, og inden længe var vi igen på vandring.

Vi blev bestemt ikke skuffede, for søen kogte nærmest med ringende fisk, og de huggede da også villige på vores caddisfluer. Det blev en fin afslutning, som desværre gik over i regnvejr, og da vi kom tilbage til lejren, var vi godt trætte og våde.

Næste morgen var det heldigvis klaret op, og vi fik pakket ned og blev hentet som aftalt kl. 10. Tilbage i Adolfsström stod den på varmt bad, inden vi kunne tage hul på den lange tur hjem.
Oppe på fjeldet havde vi ikke set et eneste rensdyr, men dem fik vi til gengæld at se i rigelige mængder på vej hjem, hvor de flere gange dukkede op på landevejen.

Vi var som sagt ikke heldige med vejret, og elven svarede ikke rigtigt til vore forestillinger, men fjeldområdet ved Adolfsström rummer flere andre spændende muligheder, så det er da ikke utænkeligt, at jeg lægger vejen forbi igen til næste år.
Det var dog trist ved hjemkomsten at kunne læse om de tre danskere, der var omkommet på Rogen-søen. Her var jeg på min allerførste fjeldtur for over 30 år siden, hvor vi også sejlede i kano i området.

Fjällflygarna: http://www.fjallflygarna.se/

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post260

Mange små og én stor

NovemberOprettet af Henning Pedersen søn, november 23, 2014 21:36:23

Det gode fiskeri for to uger siden havde lokket mig til Blekinge igen og ikke overraskende tilbage til den samme plads.
Lørdag midt på formiddagen satte jeg pontonbåden i vandet og sejlede i første omgang sydpå for at affiske kanten af rørskoven. Sidst prøvede jeg med held at tage nordover, men med tre gedder i tre kast indenfor det første kvarter var der heller ikke noget i vejen med den sydlige retning. Dagens første gedde var en fin fisk omkring tre kilo, og det skulle blive dagens største.

Den første time gav 10 gedder, og da rørskovsstrækningen var affisket prøvede jeg en lille ø og nogle sten rundt om øen. Her var der selvfølgelig også gedder.

Der var næsten ingen vind, og fiskeriet foregik med en let flue henover ½ meter vand, så det var tydelig at se, når gedderne gik efter fluen. Det gjorde de meget tit i løbet af dagen, dog uden at hugge hver gang. Mange af dem kunne tirres til at komme igen, og der var også flere, der huggede anden og tredje gang, selvom de havde mærket krogen.

Det blev selvsagt en dag med masser af aktion. Der var dog ingen store imellem, men 32 gedder i hånden og mange mistede var jo helt klart godkendt.

Søndag var jeg tidlig på færde og prøvede først en ny plads. Vinden var henover natten tiltaget til 10-12 meter/sek, og så er det hård arbejde at flytte båden mod vinden, så en plads i læ var ikke så dårlig.
Bugten var fin og gav også tre fisk, men det trak alligevel i mig for at prøve lørdagens plads, så efter et par timer skiftede jeg.

Her var vinden meget i spil, men det gik lige at fiske sivkanten sydover. Første gedde huggede hurtigt og var endnu en af de mindre fisk, så jeg var efterhånden overbevist om, at pladsen kun holdt de små. Men den opfattelse blev der hurtigt ændret på, da den næste huggede, for det var tydeligvis en af de store.
Jeg fik den forholdsvis udramatisk hen, hvor jeg havde sat båden i og kunne kane den ind til afkrogning, opmåling og fotografering. Målebåndet viste 90 cm.

Fik yderligere 6 gedder inden den tiltagende vind gjorde fiske og ikke mindst sejlads til en mindre fornøjelse, så godt mæt af geddefiskeri gik turen tilbage til Sjælland først på eftermiddagen.

  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post259

Året har 16 måneder

NovemberOprettet af Henning Pedersen man, november 10, 2014 20:41:24

I 1986 skrev Henrik Nordbrandt dette digt:

Året har 16 måneder

November, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, november, november, november.

Dermed fik han sagt sin mening om måneden november, som for ham var indbegrebet af alt det, han ikke kunne lide i Danmark: Regn, gråvejr, mørke. Han valgte derfor også at slå sig ned i Tyrkiet.

Jeg er helt sikker på, at Henrik ikke var kystfisker, for så havde han sikkert haft et andet forhold til november.

Jeg er født i november og havde derfor allerede som barn et godt forhold til måneden, og det har jeg fortsat, om end af andre årsager.

Netop hjemvendt fra tre dages geddefiskeri i skærgården i Blekinge er det med gode novemberbilleder på nethinden.
Fredagen startede netop med gråvejr, men i en form, hvor sollyset brød svagt igennem og skabte alle tænkelige nuancer i gråt hen over Almös landskab med træer, sten og vand.

Vinden var svag fra nord og nordøst, og det skulle ifølge de sagkyndige betyde dårligt fiskeri. Det startede også stille ud, men jeg fik alligevel hilst på otte gedder, som ikke kendte sagkundskabens teori. Den største var et smukt eksemplar på 92 cm.

Hjemme på vandrerhjemmet i Ronneby var der om aftenen godt selskab med Christian, Hans og Jonas fra Fyn, og da vi var færdige med udveksling af en skøn blanding af holdninger, erfaringer og skrøner, var det blevet lørdag, så den dag blev det ikke til morgenfiskeri.

Lørdag var vinden gået i syd og sydvest, hvilket skulle give godt fiskeri, men det var dog ikke bedre end dagen før. Fik hilst på samme antal gedder, men den store manglede.
Sådan en havde Jonas haft på krogen på de andres tur, men den meterlange gedde stod desværre af helt inde ved land.

Søndag skulle nye pladser prøves, og en stækning på Sturkö blev affisket, mens solen brød gennem morgentågen, der lå henover et overdrev, hvor køerne græssede mellem træer og klipper. November viste sig igen fra sin smukkeste side, og et par gedder faldt for fluen.

Efter et par timer skiftede jeg til en anden plads, hvor vinden kom ind fra sydøst, og med den i ryggen kunne jeg fiske fra pontonbåden ind mod en længere strækning med rørskov. Her helt inde ved rørskoven stod gedderne usædvanligt tæt, og i løbet af de næste fire timer havde jeg 34 i hånden og desuden en række mistede. De var i det aggressive hjørne og var ikke blege for at hugge flere gange efter hinanden, selv om de havde smagt krogen. Der var mest tale om mindre fisk på 1-3 kg. Til sidst blev det næsten for meget af det gode, og mæt af fisk og gode oplevelser gik turen tilbage mod Sjælland.

Det var i øvrigt værd at notere sig, at det var små, mørke fluer, der virkede. Altså små efter geddeflue-målestok. Det har jeg det helt fint med, for de er hurtige at binde og lette at kaste med :-)

En enkelt gedde kom for øvrigt med hjem, for på et par morgensamlinger på skolen havde jeg underholdt de yngste klasser med film og historier om den grumme gedde, og i dag var det så tid til at se nærmere på bæstet. Tandsættet blev beundret, og i maven fandt vi både en lille fisk og en reje. Den slags gør skam indtryk, når man er 7 år gammel :-)

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post258

Efterårsferie i Blekinge

OktoberOprettet af Henning Pedersen tor, oktober 16, 2014 16:15:21

Lørdag morgen kørte jeg afsted mod Blekinge til det, der for mit vedkommende blev fem dage med intenst geddefiskeri i skærgården. Med i bilen var Henrik Thomsen, og de sidste to dage fik vi tilslutning af Henriks kammerat Kasper fra Horsens. De to blev derover og sluttede sig til Henrik Leth & Co., da jeg kørte hjem onsdag aften.

Vi lagde ud med en plads i det nordlige Skåne, som jeg ikke har besøgt tidligere. Vejret var smukt – sikkert alt for smukt. Vindstille og sol.
Vi hverken så eller mærkede noget til gedder på pladsen og tog en rask beslutning og kørte østpå til en af mine favoritpladser i skærgården mellem Ronneby og Karlskrona. Her så vi straks tre gedder, som vi skræmte inde på lavt vand og humøret steg lidt, men sidst på eftermiddagen måtte vi bare erkende, at vi havde trukket en dobbelt nulbon.

Om aftenen udvekslede vi erfaringer med fire andre danskere på vandrehjemmet, blandt dem min lokalredaktørkollega Nikolaj Martins. De havde fået gedder, men kun små.

De næste dage var vejret mere blæsende fra forskellige retninger, og vi fik prøvet en del pladser, både på de yderste skær ud mod det åbne hav og inde i skærgården. Vi fik da også gedder, men mest små, som stod helt inde ved land på lavt vand.

Da vi sammen med Kasper prøvede en ny strækning syd for Ronneby, fik jeg et godt hug ved et lille rev og efter 3-4 minutter havde jeg en gedde på 80-90 cm helt inde ved pontonbåden, da den slap krogen. At få den i hånden ville have rettet godt op på turen, men sådan skulle det altså ikke være.

Da de to andre var taget videre onsdag, prøvede jeg et område, hvor jeg tidligere har haft udmærket fiskeri. Det gav fire gedder, to små og to i den mellemstørrelse, der giver en fin fight. Om eftermiddagen fik jeg yderligere to på en anden, ny plads, så alt i alt en OK afslutning, men samlet set en skuffende tur.

Svært at sige, hvad årsagen til det middelmådige fiskeri var. Nogle taler om varmt vand og gedder, der står på dybere vand. Måske, men da jeg var derovre for tre uger, siden var fiskeriet udmærket, skønt vandet må have været endnu varmere.

Nu bliver det spændende at høre, om Henrik og Kasper får bedre fiskeri i slutningen af ugen. Jeg skal under alle omstændigheder derover igen senere på efteråret.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post257

Hed sommer i Lapland

JuliOprettet af Henning Pedersen fre, august 01, 2014 13:58:34

Den 19. juli satte vi os i bilen for at køre den lange vej nordpå til Kiruna. Med i bilen var Henrik, som jeg kender fra fiskeklubben, samt hans kammerat Troels fra Esbjerg.
Fire dage på landevejen og otte dage på fjeldet med mennesker, man ikke kender særligt til på forhånd rummer i sig selv en udfordring. Man er meget tæt sammen og skal have mange praktiske ting til at fungere, og det er aldring sikkert på forhånd, hvordan det spænder af.
Det gik heldigvis rigtig godt, og vi havde en fin tur, hvor vi også – trods vanskelige forhold – fik fanget en del fisk.

I tre uger op til vores ankomst havde der været hedebølge i området i lighed med mange andre steder i Skandinavien. Varmen fortsatte, den uge vi var afsted, og det varme vand var ikke med til at fremme fiskeriet. Specielt fiskeriet efter rødding lider under de høje vandtemperaturer, og vi fangede da også kun ganske få rødding.
Mikko fra Arctic Heli kunne fortælle om døde laks i Laino-elven og temperaturer i fjeldsøerne på +20 grader.
Han anbefalede os derfor at fiske om nattet og om morgenen. Man skal så sove om dagen i et varmt telt eller i det fri pakket ind mod myg. Vi prøvede det, men ingen af delene kan ”varmt” anbefales.

Den 21. juli blev vi planmæssigt fløjet med helikopter ind til elven Leavasjokka, der løber i østlig retning og afvander et større fjeldområde lige nord for Kebnekaise-området. Vandstanden i elven var rimelig og faldt ca. 10 cm i løbet af en næsten tør uge. Først det sidste døgn fik vi regn, og så steg den straks 10 cm igen.

Leavasjokka har været et populært mål gennem en del år, men antallet af fiskere er angiveligt faldet de senere år. Afstanden til nærmeste landevej er ca. 15 km, så der er også grupper, der vælger at vandre ind.
Vi blev sat af på en plads, hvor Mikko regnede med det bedste fiskeri. Det var kun 1 km fra vandreruten, og det gav lidt flere fiskere. Vi var tre hold i området det meste af ugen, men da vi havde held med at finde bedre fiskeri ca. 1½ km nedstrøms, kunne vi fiske for os selv.

Vi havde desværre kun meget få klækninger, mens vi var der. Det virkede som om, de fleste klækninger allerede havde fundet sted i de foregående uger. Vi så selvfølgelig fisk ringe, men der skulle ofte arbejdes hårdt for at finde ud af, hvad det var de tog. Jeg gætter på myggelarver og andet småkravl, som vi dårligt kunne spotte på overfalden. De store caddisfluer, som jeg plejer at have succes med, gav stort set ikke fisk, mens der var noget bedre held med Klinkhammer-fluerne. De fleste fisk fik jeg dog på vægtbelastede nymfer fisket opstrøms.

På vandringen mellem lejr og fiskeplads fik vi set på dyre-, plante- og fuglelivet. Der var flotte kvanplanter, og vi fik set lemminger, der hurtigt søgte skjul mellem stenene. Det forstår jeg godt, for oppe i luften hang der sultne kjover og kiggede efter bytte.
Kjoverne havde også afkom, der skulle forsvares. En af dagene kom jeg åbenbart for tæt på en unge, der sad på en sten i nærheden, og en af fuglene dykkede faretruende, så jeg måtte forsvare mig med fluestangen. Jeg er derfor nu medlem af klubben af lystfiskere, der har ramt en kjove med en klasse 5 stang.

Da vi havde været på pladsen en par dage, havde vi fanget en del stallinger og enkelte ørreder, men ikke noget rigtig stort, Samtidig gik der fire unge finner på modsatte bred, så Troels og jeg sad og skumlede lidt, men humøret steg mærkbart, da Henrik kom hjem med en ørred på 48 cm, som jeg omsatte til ørredsalat på nybagt brød.

Næste dag kiggede vi nærmere på det område, Henrik havde fundet. Han havde mistet flere store ørreder, så lysten til at knokle rundt i det tætte pilekrat steg betragteligt. Da jeg kiggede ud gennem krattet ved et lille sideløb, stod der tre store ørreder lige ud for mine fødder. Den mindste var ikke under 60 cm. Desværre var det fuldstændig umuligt at komme med til vandet og kaste, og det ville have været helt håbløst at skulle fighte og lande så store fisk i området, der var tæt indhyllet i pilekrat.

Så gik det bedre i området ud for, hvor elven bredte sig ud i et stort, langsomtflydende sel. Her fik vi de sidste tre dage ganske mange store stallinger op til 52 cm, samt enkelte fine ørreder.

Den sidste morgen sluttede jeg godt af med en stalling på 48 cm i første kast og senere turens største ørred på 49 cm.

Afslutningsvis et lille tip:
Vi talte med en finsk gruppe og blev klar over, at prisen for vores flyvning var næsten det dobbelte. Senere viste det sig, at vores pris var beregnet fra Kiruna og ikke den base, vi faktisk var fløjet fra, så vi fik skåret 3500 Skr. af prisen, men den var stadig højere end finnernes. Det havde brugt et konkurrerende firma, og selv om jeg har oplevet en fin behandling hos Mikko og Arctic Heli de sidste tre år, vil jeg nok hente flere tilbud ind næste gang.


Vi fik ugens første byge, da alt var pakket ned, og vi ventede på helikopteren, der var en time forsinket. Det hurtigtopsatte telt med hullede presenninger ser måske lidt usselt ud, men teltstængerne repræsenterer faktisk en værdi over 20.000 kr. ;-)

  • Kommentarer(4)//www.kystdage.dk/#post256

Skærgårdsgedder i Blekinge

OktoberOprettet af Henning Pedersen søn, oktober 27, 2013 14:47:44

Sidste uges geddefiskeri i Noret ved Stege havde givet akut geddefeber, og i løbet af ugen blev vejrudsigten studeret grundigt.
Et kig på en anden blog: http://drift4flyfishing.dk/index.php/blog/161-hassloe , hvor der blev berettet om en tur til Blekinge, satte også tankerne i gang. Kort og luftfotos blev studeret indgående, billeder opstod, og forventninger blev skabt. Det kan erfaringsmæssigt være en farlig øvelse, for ofte bliver forventningens glæde jo den største, men det sker heldigvis også, at der kommer noget nyt og spændende ud af anstrengelserne, og sådan blev det heldigvis denne gang.

Andres forespørgsler og en nyhed på Sportsfiskeren.dk om min sidste tur til Noret gav et billede af, at der nok ville blive trængsel i Noret. Samtidig så vejret ud til at blive ret blæsende, så jeg valgte at se på mulighederne i Blekinge.

Det endelige valg blev først truffet fredag og med nogen usikkerhed, for vejrudsigten sagde frisk til hård vind fra sydvest. Ville det blive for blæsende til pontonbåden, og ville der være adgang til kysten de steder, hvor der ville være nogenlunde læ?

Ved 5-tiden lørdag morgen kørte jeg af sted i mørket, og i det førte morgenlys kunne jeg ved rastepladsen ved Norje se ud over næsten stille vand. Det lovede fint.

Jeg drejede ned ved Eriksberg, og havde udset mig et par småveje, der skulle føre næsten ned til nogle vige, hvor der ville være læ for vind fra sydvest. Hvad man ikke kunne se på luftfotoet, var skiltene med privat vej og de bomme, der udelukkede videre fremfærd.

Lidt slukøret kørte jeg videre og drejede ned mod Almø og Hasslø, og efter at have brugt den første lyse time på at lede efter fiskevand holdt jeg ved et lille fiskerleje, hvor der var både læ og adgang til vandet. Desværre var det også tættere på den åbne Østersøkyst, så vinden var ret frisk, men dog til at have med at gøre.

Båden blev klargjort, og med min Kobberbasse-geddeflue, der havde virket så fint i Noret ugen før, begyndte jeg at affiske ned mod et lille stenrev inde i bugten. Da jeg kom ned til revet, kom det første forløsende hug, der gav ro i maven. Jo, der var gedder i farvandet!

Flere gedder var efter fluen, uden at nogen blev kroget, mens jeg drev roligt over mod et andet stenrev. Vandet var 1-1½ meter dybt med masser af bevoksning, som fluen jævnligt sad fast i, men det var tydeligt et område gedderne kunne lide.
Lige før det næste rev kom et voldsomt hug, og en stor gedde stak af i vestlig retning, mens båden drev mod øst, så jeg fik hurtigt set et godt stykke af min bagline. Rugbrødsmotoren blev sat i bakgear, og jeg fik arbejdet mig tilbage til gedden, der havde stukket hovedet godt ned i grøden.
Den kom efterhånden fri og tog flere lange udløb, inden jeg til sidst kunne arbejde den ind mod land, hvor den lagde sig stille i grøden, men s jeg fik svømmefødderne af og kom på land. Her fik jeg fotograferet og afkroget gedden. Fluen sad helt dybt, så jeg fik den baglæns ud gennem gællen og klippet fluen fri.
Inden den blev genudsat, målte jeg den hurtigt til 95 cm.

Den næste time gav yderligere 4 gedder, mens et tilsvarende antal blev mistet, og der var flere gange gedder, der fulgte efter fluen. Det hele indenfor en strækning på 100 m.

Ved middagstid skiftede vejret. Det klarede op med sol, og vinden tiltog med hårde vindstød, der gjorde det en del sværere at fiske. Om det var vejrskiftet, der var årsagen, skal jeg lade være usagt, men de næste timer gik fiskeriet stort set i stå. Jeg fik en enkelt gedde mere og mistede også nogle stykker, men det heftige fiskeri fra formiddagen var desværre ovre.

Alligevel var det med stor tilfredsstillelse, jeg ud på eftermiddagen satte kursen hjemad igen. Måske havde jeg bare været heldig, hvem ved? Men under alle omstændigheder er det en tilfredsstillelse at tage en chance og få gevinst i første forsøg.
Det værste er, at det også skaber forventninger til kommende ture med risiko for at blive skuffet. Men én ting er sikkert: Der bliver flere geddeture til Blekinges skærgård for mit vedkommende.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post255
« ForrigeNæste »