Kystdage

Kystdage

Fordi den ligger der - 7/3 2009

MartsOprettet af Henning Pedersen lør, marts 07, 2009 20:40:36

”Because it’s there”, svarede den engelske bjergbestiger George Mallory i 1924 på spørgsmålet om, hvorfor han ville bestige Mount Everest. Lidt på samme måde – og uden sammenligning i øvrigt – har jeg længe haft det med Nekselø. Ikke at jeg havde særlige ambitioner om at bestige øen, som ganske vist er ret kuperet, men fordi jeg havde lyst til at prøve fiskeriet på øen, og fordi den jo bare ligger der og venter.

Det blev så i dag, det skulle afprøves. Med i bilen var Jesper fra foreningen, og det var ikke helt tilfældigt. Da vi var på weekendtur med foreningen til Vestsjælland i oktober, kørte Jesper og jeg flere gange på vejen mellem Kalundborg og Holbæk, og et stykke før Snertinge er der en flot udsigt over hele Sejerøbugten. Her fik vi øje på Nekselø, som lå indbydende lige ud for Havnsø. Jesper mente at vide, at en flok fra en anden nordsjællandsk forening havde haft fint fiskeri derovre, og vi talte om, at ved passende lejlighed måtte vi prøve at tage derover. Siden viste det sig dog, at Jesper huskede fejl. Det var ikke Nekselø, men derimod Omø, holdet havde fisket på.

I dag er det jo nemt at undersøge en kystlinje på de luftfotos, man kan se flere steder på nettet. Dem havde jeg studeret, og det så rigtigt indbydende ud, men det var især den sydvestvendte side af øen, der var spændende, så vinden skulle ikke være for kraftig fra en vestlig retning.

I dag var der en svag vind fra nordøst, da vi sejlede ud med den lille færge fra Havnsø. Senere drejede vinden til nordvest, men var stadig så svag, at det ikke var et problem. Vi talte med skipper undervejs og spurgte til fiskeriet og besøgende lystfiskere. Der var ikke så mange besøgende på denne tid af året, men om efteråret var der en del, der tog turen til øen.

På land var det første, vi bemærkede, de mange gamle firhjulstrækkere, som alle manglede nummerpladerne. Det virkede ikke som om det med moms og afgifter helt var slået igennem på øen.

Vi gik tværs over øen. En tur på små 500 meter, hvor det gik pænt op og ned. Øen er – heldigvis – fredet, for den har en særpræget natur. Den sydvestvendte kyst er præget af nogle markante og stejle kystskrænter.

På en del af skrænterne er det tæt slåenkrat, der dominerer, mens der er andre steder er nogle iøjnefaldende afsatser, hvor fårene går og græsser.

Kysten viste sig at være ualmindelig stenet, og bundet udenfor kunne få enhver kystfiskers tænder til at løbe i vand. Sten og blæretang med små sandpletter imellem. Det så bare rigtig godt ud.

Vi gik i gang med fiskeriet, og efter kort tid havde jeg en efterfølger, som jeg ikke så mere til i første omgang. Noget senere, mens jeg fik mig lidt at spise, var der en bevægelse i overfladen tæt under land. Jeg så ikke om der var en fisk, men hvad skulle det næsten ellers være?
Fluestangen var rigget til, så jeg tog den og lagde et kast henover området. Allerede i første kast huggede en fisk, og et par andre stak af ud til siderne, da den blev kroget. Den kom på land og efter et hurtigt billede røg den tilbage i havet. Øjemålet sagde lidt under de fyrre.

Jesper fik senere endnu en undermåler, men ellers var der ikke fisk til os. Vi var dog enige om, at det havde været en god oplevelse at se den spændende og særegne natur på øen, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har været der.

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post113