Kystdage

Kystdage

Ro i sjælen - 11/4 2009

AprilOprettet af Henning Pedersen søn, april 12, 2009 15:56:58

Månen hang næsten helt kuglerund på nattehimlen, da jeg bevægede mig tværs over Sjælland i hælene på et rygte, der fortalte om mange havørreder på en bestemt plads på Storebæltskysten.

De foregående ugers magre resultater havde sat deres spor, og villigheden til både at stå umanerlig tidligt op og køre langt var bestemt til stede.

Langfredag morgen havde den hjemlige nordsjællandske kyst fået en chance. Der er var da også fisk i vandet, men det tætteste jeg kom på fangst, var en ørred som over en 10 meter strækning lavede bule i overfladen bag fluen. Det lave vand i badekarret gjorde, at det ikke var muligt at lave særlig lange spinstop, så det lykkedes ikke at friste den til hug. Rino, som fiskede i samme område, fangede tre fisk, blot lige for at understrege, at de skam var der.

Ovenpå sådan en morgen var krisestemningen udtalt, og tankerne gik på hvilke tiltag, der skulle til for at komme tilbage på sporet. Hvad skulle krisepakken indeholde? Jeg overvejede om mit Falckabonnement mon indeholdt ret til at konsultere en krisepsykolog. Eller måske skulle jeg tage kontakt til en mentaltræner, som det er praksis indenfor en del sportsgrene. Jeg overvejede også hypnose og kunne se for mig, hvordan hypnotisøren pendulerede et bombardaflåd foran mit ansigt, mens han messede: ”Du bryder dig ikke om at fiske og holder op i morgen”. I foreningen plejer vi at sige til folk, der ikke fanger noget, at de kandiderer til et æresmedlemskab i Dyrenes Beskyttelse. Måske skulle jeg gøre en dyd af nødvendigheden og melde mig ind?

Noget skulle der i hvert fald ske, og nu havde Lars altså fanget 9 ørreder på en morgentur dagen før, og vi havde sat hinanden stævne kl. 6 på den udvalgte plads. En anden fisker var allerede mødt op. Det var Rasmus Ovesen, som dagen før havde fået 22 fisk på pladsen og nu – ikke overraskende - skulle prøve igen. Han havde tilmed haft et dobbelthug, hvor den ene fisk var over 2 kg. Den var dog hoppet af inde ved land.

Vi gik i gang, og Lars fik vanen tro hurtigt et par mindre fisk, mens jeg ikke mærkede noget, og en ubehagelig fornemmelse af deja-vu dukkede op i bevidstheden. Jeg søgte ned ad strækket til en plads, der tidligere har givet godt med fisk, og midt i et godt bælte kom endelig hugget. En fisk et pænt stykke over målet afslørede sig i et spring, og med lidt flere nerver på en ellers fik jeg manøvreret fisken udenom blæretangsbuskene og sikkert i nettet. Med en god fornemmelse af endelig at have fået ro i sjælen fiskede jeg videre ned ad strækket med Rasmus i hælene. Det gav dog ikke flere fisk.

Lars kørte hjem, og Rasmus fortsatte på den anden side af parkeringspladsen. Jeg valgte at køre nogle kilometer sydpå til en anden parkeringsplads. Her var der hurtigt bud efter fluen, og den næste times tid gav yderligere 5 fisk, alle omkring målet og alle retur i Storebælt.

Medlemskabet til Dyrenes Beskyttelse er dermed sat på standby, og når vi tager på klubtur i morgen går turen igen til Vestsjælland med en god fornemmelse af at krisen - i hvert for en stund - er afblæst.

  • Kommentarer(3)//www.kystdage.dk/#post123