Kystdage

Kystdage

Tobisbugten - 1/6 2009

JuniOprettet af Henning Pedersen man, juni 01, 2009 15:50:16

På vores vej hen over Sjælland talte vi om vores forventninger og planer for nattens fiskeri. Stig og jeg havde udset os et rev på Vestsjælland, hvor vinden ville være rigtig, og meldingen om klart vejr gjorde det sandsynligt, at vi ville få lys nok, selvom kysten var sydvendt.

Mine planer var de mest omfattende og omfattede blandt en del udstyr, som jeg havde klargjort i løbet af dagen inspireret af en artikel om tobisfangst i det forrige nummer af Sportsfiskeren. Her var beskrevet, hvor let man kunne fange tobiser med en rejehov, så sådan en havde jeg med. Ligeledes medbragte jeg en agnspand med nyborede huller, sådan som det også var beskrevet i artiklen.
Min plan var at fange nogle tobiser og fiske med dem i de mørke timer med et knæklys monteret over flåddet. Imens kunne vi så passende dele en flaske rødvin inde på stranden. Hvor svært kunne det være?

Vi var fremme på pladsen, da klokken var 21.30 og kunne straks konstatere, at 7-8 andre havde fået samme ide, så det blev ikke revene for vores vedkommende, men bugterne imellem. Der er nu heller ikke så ringe, og der var fin sandbund, hvor jeg kunne fange mine tobiser.

Hornfiskene var som sædvanligt aktive, mens solen gik ned. Ørreder så vi derimod ikke nogen af, men en lille kysttorsk snuppede min muddler. Engang var de nærmest en plage, i dag desværre en sjældenhed.

Ved midnatstid skulle jeg så prøve revehoven og skubbede den ivrigt hen over sandbunden. Rejer var det ikke noget problem at fange og en lille fladfisk på 6-7 cm røg også i maskerne, men tobiser. Ikke en eneste!
Nå, jeg ræsonnerede, at der nok ikke var tobiser alle vegne, og man nok skulle være lidt heldig for lige at finde det præcise sted, hvor de havde gravet sig ned i sandet.

Jeg forsøgte mig så med en reje under flåddet, men fik dog ingen hug og havde lidt svært ved at styre det i den kraftige strøm. Knæklyset kunne man knapt ane, for vi var velsignet med en måne i første kvarter, som lyste godt op, sammen med de stærkt oplyste krydstogtbåde, der i en jævn strøm stævnede ned gennem Kattegat og Storebælt.

Nat blev til morgen, og maj blev til juni, men vi så stadig ikke skyggen af ørreder. De andre var taget hjem i løbet af natten, så vi kunne nu også affiske revene, men bortset fra endnu et par småtorsk og en enkelt hornfisk, fik vi ikke fisk på land.

Men nu var der pludselig rigtig mange fisk i vandet. Små fisk, som i stimer hele tiden viste sig i overfalden og jævnligt reagere med paniske flugtforsøg, når de mente, der var fjender efter dem. Ved nærmere eftersyn var det stimer af små tobiser, som bare var overalt i den 200 meter lange bugt, hvor jeg forgæves havde forsøgt at fange dem med rejehoven om natten.

Så svært kunne det altså være, og med dette lille vink fra naturen i bagagen kørte vi trætte tilbage over øen, for at få nogle stærkt tiltrængte timers hvile, mens pinsesolen bagte ned udenfor.

  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post136