Kystdage

Kystdage

Årets første - 28/2 2010

FebruarOprettet af Henning Pedersen søn, februar 28, 2010 19:41:27

Endelig et par dage med plusgrader og vind fra den rigtige retning.

Lørdag blev grejet derfor samlet sammen, og de nybundne fluer sat i æsken. Kursen gik til den hjemlige strand, hvor der stadig var de samme fine badekar som i efteråret.

Stranden myldrede med folk med forårsfornemmelser på vandring langs vandet, og en flok kajakker lagde ud fra Liseleje og sejlede i konvoj langs første revle østpå mod Tisvildeleje.

Termometeret viste en vandtemperatur på 0 grader, så forventningerne var absolut i bund. Måske var det derfor ørreden måtte hugge tre gange, før jeg endelig vågnede op og fik strammet linen op.

Fisken kom ind. En fin lille blankfisk på den forkerte side af mindstemålet, men ikke desto mindre årets første.

Tog hjem med en god fornemmelse og med store forventninger til de næste måneder, hvor fiskeriet må komme i gang i takt med at solen får varmet vandet op igen.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post173