Kystdage

Kystdage

Lolita og græskarperne - 20/3 2010

MartsOprettet af Henning Pedersen lør, marts 20, 2010 20:20:12

Er du forvirret over overskriften? Det er forståeligt, men den dækker over nogle af dagens oplevelser som kystfisker. Læs bare videre, og du skal se :-)

Mikkel, Stig og jeg startede dagens tur ved Frederikssundsbroen, hvor vi havde aftalt at mødes. Endelig var vejret til en tur på kysten, og nu skulle noget af den opsparede fiskelyst fyres af.

Der var isfrit vand på det strømfyldte sted, men det var nu ikke der, vi havde tænkt os at fiske, så vi kørte videre til Kyndby, hvor vi kunne konstatere, at der fortsat var is så langt øjet rakte. Valget faldt derefter på Røsnæs, og en lille time senere stod vi på den udvalgte plads. Her måtte vi sande, at andre havde fået samme ide, og da fire mand allerede var på vej ned over strækningen, valgte vi at køre videre til næste plads.

Her var der ingen biler på parkeringspladsen, og nede ved kysten havde vi kun selskab af nogle skarver, der tørrede vinger. Noget der var en næsten håbløs opgave, for regnen silede ned i de fire timer, vi var der.

Efter en ihærdig indsats måtte vi sande, at vi hverken havde set eller mærket fisk, men en enkelt bemærkelsesværdig ”fangst” eller rettere strandfund blev det dog til, som man kan se på billedet nedenfor.


Og det er så her Lolita fra overskriften kommer ind i billedet ….. eller var det mon resterne af en havfrue, der var drevet i land ;-)

På vej hjem gjorde vi holdt ved en rasteplads ud for Tempelkrogen. Jeg havde en presserende ærinde, der skulle klares, og da jeg kom tilbage til bilen spurgte jeg Stig, om han havde lyst til alligevel at få fisk med hjem. Her havde han nemlig chancen, for en eller anden havde nemlig udset sig denne rasteplads – som tilmed rummede et mindesmærke – til at skille sig af med en masse døde karpefisk, som lå spredt ud på græsset i to store bunker.

Vi blev enige om, at der nok var tale om græskarper :-)

  • Kommentarer(1)//www.kystdage.dk/#post177