Kystdage

Kystdage

Øjenkontakt med en anden fisker - 13/11 2002

NovemberOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 10:18:13

Har man fisket meget ved kysten, kender man fænomenet. Pludselig dukker en sort ”bold” op i overfladen. Efter er stykke tid forsvinder den igen og dukker op tættere på dig. Det er en sæl. Den er tit nysgerrig og skal lige hen for at se, hvad du er for en størrelse, og pludselig har man øjenkontakt med en anden af kystens fiskere.

Blog Image

Sælen er en del af den natur, vi færdes i, når vi fisker ved kysten, og det er da kun godt, at vi ser den. I perioder er det måske på hver tredje tur, andre perioder sjældnere. Bestanden har gennem årene svinget en del først og fremmest på grund af sygdomsepidemier.

Andre strandgæster får sjældent øje på sælerne, men fordi man som lystfisker hele tiden har blikket på vandet og netop holder øje med alt, hvad der bevæger sig, får vi let øje på dem.

Mange har den opfattelse, at de lige så godt kan indstille fiskeriet, når der en sæl i farvandet. Det er nu ikke mit indtryk, at den formår at skræmme samtlige fisk væk. Den tager da sikkert også ørreder, hvis den kan komme til det, men mon ikke det er andre arter, der er vigtigere for den?!

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post20