Kystdage

Kystdage

Uden ret og rimelighed - 16/10 2010

OktoberOprettet af Henning Pedersen søn, oktober 17, 2010 23:12:32

Det var lørdag morgen. Stig og jeg havde trodset trangen til at sove længe ovenpå en hård arbejdsuge, for stærke kræfter trak i os og ledte os hele vejen over Sjælland, for - med vinden i ryggen – at fiske efter havørreder på Asnæs.

Vel fremme på pladsen faldt vore øjne hurtigt på en orange kugle, der flød 50 meter fra land. Sådan én plejer ikke at ligge fast forankret uden grund, men vi så ikke noget garn. Men efter en halv times tid var Stig ved at falde over garnet, som gik helt ind til land. Ikke vinkelret, men skråt, så fisk, der fulgte det, blev presset ind mod land eller ind i garnet. Vi hev op i garnet, hvor der på de første 10 meter sad adskillige fisk: Først et par døde ørreder, som krabberne allerede havde kastet sig over, derefter en stor, meget levende multe, et par fladfisk og til sidst en ørred, som endnu var levende, men meget medtaget.

Vi fik med meget besvær frigjort de endnu levende fisk. Det var fristende at hive skidtet på land, men det var så godt forankret længere ude, at det blev ved overvejelserne. En opringning til Fiskerikontrollens døgnvagt gav kun det resultat, at jeg blev bedt om at anmelde garnet på deres hjemmeside. Der var desværre ingen biler på vores kanter denne dag.

Vores eget fiskeri gav ikke noget, så efter halvanden time gik vi tilbage til bilen for at skifte plads. Her mødte vi imidlertid Lars og Claus, som havde været på en anden plads om morgenen. Lars havde sædvanen tro fået fisk med en fin ørred på 55 cm på toppen. Claus havde ikke fanget noget.

Vi fortalte om garnet, og mens vi gjorde det, kom en grøn kassevogn med en bådtrailer efter. En mindre jolle blev sat i vandet, mens vi skumlede og var sikre på, at de stod bag det ulovlige garn. De fik jollen søsat, men tog ikke retning mod garnet. Tværtimod sejlede de langt ud, hvor vi kunne skimte et par orange kugler, og da de kom derud, begyndte de at røgte garnet. Da de var færdige, sejlede de lige ind mod os. Vi regnede derfor med, at de ikke havde noget med det ulovlige garn at gøre og tog videre til en anden plads knap tre km længere østpå.

Her var der andre, der havde fisket fra morgenstunden. De havde fanget enkelte fisk, men der havde været mange, men meget forsigtige fisk. Vi gik til den anden side, og et stykke nede ad strækket løb jeg ind i et nyt ulovligt garn, sat præcis på samme måde som det første. Endnu en befrielsesaktion og en stor, meget farvet ørred og en ligeså stor multe kunne svømme bort sammen med nogle fladfisk og en enkelt torsk.

Vi fiskede videre, og Stig blev dagens mand med en fin blank ørred på knap halvmeteren, mens jeg måtte nøjes med nogle undermålere.

Da klokken nærmede sig ét, så vi en jolle komme nærmere et godt stykke fra land. Jeg lurede på, om de var på vej mod garnet, og pludselig drejede de vinkelret ind mod kysten, mens jeg fik fat i mit kamera og travede hurtigt ned mod stedet. Der var et kraftigt modlys, så hvis jeg ville have noget brugbart i kassen, måtte jeg om på den anden side af dem. Jeg gik op på marken og fulgte skellet op ad en lille skrænt for at få nogle bedre billeder, men aldrig har jeg set en garn blive flået op så hurtigt, og jeg ved ikke, hvordan de bar sig ad, men det lykkedes dem at trække ankeret fri uden at sejle helt ind til land, hvor jeg ellers havde lagt det helt oppe på land. Af sted gik det østover, så hurtigt som de fire heste kunne bære, mens den ene hev garn ind i båden. Der var bestemt ingen tvivl om, at de godt var klar over, hvilke ulovligheder de havde gang i.

Jeg fik dog med telelinsens hjælp tilstrækkeligt gode billeder til, at vi hjemme kunne konstatere, at det var de samme folk, som vi havde set sætte jollen i vandet tidligere på dagen.

Vi havde en god dag ved vandet og fik også fanget fisk, men alligevel er frustrationen stor, når man står så magtesløs overfor en så åbenlys krænkelse af lovgivningen og en sådan mangel på almindelig anstændighed.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post204