Kystdage

Kystdage

Salat med ørred og krabbe

OpskrifterOprettet af Henning Pedersen lør, april 07, 2012 12:52:31
Det sker jo - heldigvis - at man får fanget så stor en ørred, at der bliver en rest ørredkød til overs fra middagen. Sådan en rest stod jeg med i dag, og hvad gør man så?

Det blev til en salat, som vi nød her til frokost på en skive ristet brød. Det faldt så heldigt ud, at vi blev enige om, at jeg nok hellere måtte få det dokumenteret, mens jeg stadig kunne huske sammensætningen.

Ingredienserne var:

En rest foliedampet havørred (det halve af en fisk på ca. 50 cm)

En dåse krabbekød (Der stod "Bornholms" på dåsen, men krabberne var fra Vietnam ;-))

En stængel bladselleri skråret i små skiver.

En halv rød peberftrugt skåret i små tern.

Et hakket skalotteløg

2-3 spiseskefulde mayonnaise.

2-3 spiseskefulde græsk yoghurt.

1 spiseskefuld tørret dild (eller frisk)

1-2 teskefuld sennepsfrø

Citronsaft

Salt

Peber

Det hele blev rørt sammen og serveret på en skive ristet hvedebrød.

  • Kommentarer(2)//www.kystdage.dk/#post236