Kystdage

Kystdage

Den enes død ....

MartsOprettet af Henning Pedersen man, marts 04, 2013 21:28:24

Du har sikkert også prøver det: Man fanger en undermålsørred, der viser sig at være kroget dybt. Selv om man er forsigtig med afkrogningen, bløder den ved genudsætninger, og man tænker ved sig selv, om den mod klarer mosten.

På dagens eftermiddagstur til Nordkysten var der en del mindre ørreder inde på lavt vand i badekarret, og de gik frisk til kobberbassen. Ingen af dem var blot i nærheden af mindstemålet og røg tilbage i havet inklusiv den føromtalte blødende fisk.

Da jeg fiskede strækningen gennem anden gang, så jeg en måge inde ved land. Den havde fundet et større bytte, og ved nærmere eftersyn kunne jeg se, at det var en mindre havørred. Med meget stor sandsynlighed den fisk, jeg tidligere på dagen havde genudsat. Så havde den altså ikke klaret mosten.

Oppe på land kunne jeg se, at mågen havde nået at spise gællerne, inden jeg forstyrrede den. Jeg forlod pladsen, og lod fisken ligge i sikker forvisning om, at den ikke ville gå til spilde, men blive et festmåltid for måger og krager. Den enes død, den andens brød.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post246