Kystdage

Kystdage

Hed sommer i Lapland

JuliOprettet af Henning Pedersen fre, august 01, 2014 13:58:34

Den 19. juli satte vi os i bilen for at køre den lange vej nordpå til Kiruna. Med i bilen var Henrik, som jeg kender fra fiskeklubben, samt hans kammerat Troels fra Esbjerg.
Fire dage på landevejen og otte dage på fjeldet med mennesker, man ikke kender særligt til på forhånd rummer i sig selv en udfordring. Man er meget tæt sammen og skal have mange praktiske ting til at fungere, og det er aldring sikkert på forhånd, hvordan det spænder af.
Det gik heldigvis rigtig godt, og vi havde en fin tur, hvor vi også – trods vanskelige forhold – fik fanget en del fisk.

I tre uger op til vores ankomst havde der været hedebølge i området i lighed med mange andre steder i Skandinavien. Varmen fortsatte, den uge vi var afsted, og det varme vand var ikke med til at fremme fiskeriet. Specielt fiskeriet efter rødding lider under de høje vandtemperaturer, og vi fangede da også kun ganske få rødding.
Mikko fra Arctic Heli kunne fortælle om døde laks i Laino-elven og temperaturer i fjeldsøerne på +20 grader.
Han anbefalede os derfor at fiske om nattet og om morgenen. Man skal så sove om dagen i et varmt telt eller i det fri pakket ind mod myg. Vi prøvede det, men ingen af delene kan ”varmt” anbefales.

Den 21. juli blev vi planmæssigt fløjet med helikopter ind til elven Leavasjokka, der løber i østlig retning og afvander et større fjeldområde lige nord for Kebnekaise-området. Vandstanden i elven var rimelig og faldt ca. 10 cm i løbet af en næsten tør uge. Først det sidste døgn fik vi regn, og så steg den straks 10 cm igen.

Leavasjokka har været et populært mål gennem en del år, men antallet af fiskere er angiveligt faldet de senere år. Afstanden til nærmeste landevej er ca. 15 km, så der er også grupper, der vælger at vandre ind.
Vi blev sat af på en plads, hvor Mikko regnede med det bedste fiskeri. Det var kun 1 km fra vandreruten, og det gav lidt flere fiskere. Vi var tre hold i området det meste af ugen, men da vi havde held med at finde bedre fiskeri ca. 1½ km nedstrøms, kunne vi fiske for os selv.

Vi havde desværre kun meget få klækninger, mens vi var der. Det virkede som om, de fleste klækninger allerede havde fundet sted i de foregående uger. Vi så selvfølgelig fisk ringe, men der skulle ofte arbejdes hårdt for at finde ud af, hvad det var de tog. Jeg gætter på myggelarver og andet småkravl, som vi dårligt kunne spotte på overfalden. De store caddisfluer, som jeg plejer at have succes med, gav stort set ikke fisk, mens der var noget bedre held med Klinkhammer-fluerne. De fleste fisk fik jeg dog på vægtbelastede nymfer fisket opstrøms.

På vandringen mellem lejr og fiskeplads fik vi set på dyre-, plante- og fuglelivet. Der var flotte kvanplanter, og vi fik set lemminger, der hurtigt søgte skjul mellem stenene. Det forstår jeg godt, for oppe i luften hang der sultne kjover og kiggede efter bytte.
Kjoverne havde også afkom, der skulle forsvares. En af dagene kom jeg åbenbart for tæt på en unge, der sad på en sten i nærheden, og en af fuglene dykkede faretruende, så jeg måtte forsvare mig med fluestangen. Jeg er derfor nu medlem af klubben af lystfiskere, der har ramt en kjove med en klasse 5 stang.

Da vi havde været på pladsen en par dage, havde vi fanget en del stallinger og enkelte ørreder, men ikke noget rigtig stort, Samtidig gik der fire unge finner på modsatte bred, så Troels og jeg sad og skumlede lidt, men humøret steg mærkbart, da Henrik kom hjem med en ørred på 48 cm, som jeg omsatte til ørredsalat på nybagt brød.

Næste dag kiggede vi nærmere på det område, Henrik havde fundet. Han havde mistet flere store ørreder, så lysten til at knokle rundt i det tætte pilekrat steg betragteligt. Da jeg kiggede ud gennem krattet ved et lille sideløb, stod der tre store ørreder lige ud for mine fødder. Den mindste var ikke under 60 cm. Desværre var det fuldstændig umuligt at komme med til vandet og kaste, og det ville have været helt håbløst at skulle fighte og lande så store fisk i området, der var tæt indhyllet i pilekrat.

Så gik det bedre i området ud for, hvor elven bredte sig ud i et stort, langsomtflydende sel. Her fik vi de sidste tre dage ganske mange store stallinger op til 52 cm, samt enkelte fine ørreder.

Den sidste morgen sluttede jeg godt af med en stalling på 48 cm i første kast og senere turens største ørred på 49 cm.

Afslutningsvis et lille tip:
Vi talte med en finsk gruppe og blev klar over, at prisen for vores flyvning var næsten det dobbelte. Senere viste det sig, at vores pris var beregnet fra Kiruna og ikke den base, vi faktisk var fløjet fra, så vi fik skåret 3500 Skr. af prisen, men den var stadig højere end finnernes. Det havde brugt et konkurrerende firma, og selv om jeg har oplevet en fin behandling hos Mikko og Arctic Heli de sidste tre år, vil jeg nok hente flere tilbud ind næste gang.


Vi fik ugens første byge, da alt var pakket ned, og vi ventede på helikopteren, der var en time forsinket. Det hurtigtopsatte telt med hullede presenninger ser måske lidt usselt ud, men teltstængerne repræsenterer faktisk en værdi over 20.000 kr. ;-)

  • Kommentarer(4)//www.kystdage.dk/#post256