Kystdage

Kystdage

Efter regnen - 6/7 2008

JuliOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 15:46:59

Efter lang tids tørke faldt regnen søndag aften. Vinden var svag fra sydvest, og jeg havde planlagt at fiske om aftenen og et stykke ud på nattet fra den hjemlige kyst ved Liseleje.
Ved 21-tiden kom regnen, og på DMI’s hjemmesiden viste radarbilledet, at der ville gå 1-2 timer, før bygen var trukket over.Blog Image

Kl. 22.30 stod jeg ude på revlen og startede fiskeriet. Det var temmelig højvandet, og da det samtidig var længe siden, jeg sidst havde været på pladsen, var det lidt svært at vurdere revlens forløb, da jeg fiskede østover.

Efter nogle nætter med klart vejr på Røsnæs var dette en mørk oplevelse. Der var ikke meget at se, men et par springende fisk lod sig høre. Enkelte kontakter og pludselig en fisk, som huggede. Den røg dog af igen efter få sekunder. På tilbagevejen endnu et par forsigtige hug, så fiskene var i hvert fald på pladsen, men det mørke vejr indbød ikke til at fiske hele natten igennem, så ved midnatstid sluttede jeg og kørte hjem.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post68