Kystdage

Kystdage

Otte mand og én fisk - 24/1 2009

JanuarOprettet af Henning Pedersen lør, januar 24, 2009 18:07:06

Otte fisk til én mand vil de fleste sikkert kalde en rigtig fin dag på kysten, men hvad skal man kalde en dag med én fisk til otte mand?

Årets første klubtur var arrangeret som en fællestur, hvor vi alle tog afsted til samme på forhånd fastsatte destination. På baggrund ag vind og vejr havde turlederen - som altså var undertegnede - fastlagt Røsnæs som dagens mål.
Forholdene viste sig at være fine, og de otte mand, der havde tilmeldt sig, fordelte sig på en længere strækning og gik fulde af optimisme i gang med fiskeriet.

Det skulle imidlertid vise sig, at der var langt mellem fiskene, og den eneste, der havde held med at få en fisk på land, var Sergio. Han fik en fin blank fisk på 45 cm til at hugge på fluen.

Stedet var bemærkelsesværdigt: På langt det meste af strækningen er der mørk bund meget langt ud, men på et lille stykke er der et meget smalt mørkt bælte med masser af sandbund udenfor, og det var netop i dette smalle bælte, han fandt fisken højest 10 meter fra land.

  • Kommentarer(0)//www.kystdage.dk/#post97