Kystdage

Kystdage

Hvor svært kan det være? - 12/2 2009

FebruarOprettet af Henning Pedersen man, februar 16, 2009 20:25:09

Onsdag aften kom Kaj til Bornholm og koblede sig på vores hold, og torsdag formiddag tog han med ud til kysten.
Fluestangen blev rigget til. De andre mente, at han godt kunne spare sig de anstrengelser, men allerede i andet kast var der fisk. Godt nok en umdermåler, men..." hvor svært kan det være??"

Kaj kom dog ned på jorden igen, og i solidaritet med os andre fangede han heller ikke mere på turen.

Inden vi tog til Bornholm havde jeg fulgt meldingerne på Farvandsvæsenets hjemmeside nøje. Ikke mindst prognosen for havtemperatur.
I ugen inden vi tog afsted var den i store områder rundt langs øen på 4-6 grader, men efterhånden blev området mindre og mindre. I løbet af den uge vi var på øen, målte jeg løbende temperaturen, som gradvist faldt til 2-3 grader. Jeg gætter på, at det har en medvirkende årsag til det dårlige fiskeri.

Når man ikke får hug, kommer man jo tit i tvivl, om der overhovedet er nogen fisk. Sådan var det også året før, lige indtil jeg overværede, at en garnfisker tømte sit garn for 30-40 ørreder. Så var der pludselig ingen tvivl.
Om fredagen fiskede Sergio og jeg på sydkysten, hvor nogle badekarsområdet blev gennemfisket med fluestangen. Lufttemperaturen lå lige omkring frysepunktet, men solen skinnede, og det føltes helt lunt. Måske kunne det også sætte gang i fiskene. Jeg mærkede dog ikke noget, men da jeg kom tilbage til Sergio, havde han haft kontakt med to fisk i det område, jeg netop havde gennemfisket. Fiskene var der altså, men var tilsyneladende meget forsigtige.

Det blev det sidste, vi fik fisket på årets tur. Fangstmæssigt ikke den store succes, men den slags har man det jo med at fortrænge, så lur mig om vi ikke står der igen til næste år med tidligere fangster i frisk erindring :-)

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.