Kystdage

Kystdage

Weber-varmrøget havørred - 18/2 2009

OpskrifterOprettet af Henning Pedersen ons, februar 18, 2009 19:42:25

Indrømmet: Det er ikke noget, jeg selv har opfundet! Et medlem af foreningen fortalte om teknikken, og jeg har også fundet det andre steder på nettet, men alligevel var det lidt af en åbenbaring for mig, at man kan lave varmrøget havørred på en Webergrill.

Tidligere har jeg røget fisk i de små røgoven af ABU-typen. Det bliver såmænd udmærket, men der er meget rengøringsarbejde bagefter, og mine kystørreder er - heldigvis - som regel for store til de små røgovne.

Et par ørredfiler fra en kilosørred ligger derimod fint i bunden af én af de alu-bakker, man ofte bruger til Webergrillen. Drys salt over fisken og lad den trække i køleskabet en times tid. Imens sørger du for at grillkullene bliver klar.



Tag et stykke alufolie på 50-60 cm og læg det dobbelt. Fold kanterne ind, så du får en bakke på ca. 25 x 15 cm. Lav to bakker og drys røgsmuld på.

Inden du kommer fisken i grillen, kan du krydre den yderligere med fx. peber og oregano.



Læg de glødende grillkul ud i hver side af Webergrillen og læg de to bakker med røgsmuld direkte overnpå kullene, én i hver side. Læg grillristen på og sæt alu-bakken med fisk midt på grillristen, så den kun får indirekte varme fra kullene.

Læg låget på grillen med lufthullerne åbne og giv fisken 20 minutter.

That´s it!! Vel ikke helt ringe på en frostkold februaraften :-)

  • Kommentarer(4)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Søren tor, april 16, 2009 22:49:57

Har skrevet dit gode tip bag øret - og nu mangler kun fisken. Jeg havde selv tænkt tanken, om ikke en Weber kunne bruges til netop det, men med din flotte beskrivelse (og billeddokumentation) er alle tvivl væk: Det skal da prøves! Skal på fisketur i morgen (nybegynder) - og håber meget på en havørred!

Oprettet af Bo Schødt Kluxen tor, februar 19, 2009 21:00:10

Hej Henning. Genialt det der. Jeg har skilt mig af med 2 røgovne pga. rengøringssvineriet, så jeg skal da prøve dit tip.

Oprettet af Øjvind tor, februar 19, 2009 12:21:55

Hej Henning

Det kunne jeg da godt have fortalt dig. Sådan ryger jeg også mit eget bacon :o)

Du er flittig på din blog - det er flot

Knæk og bræk

Oprettet af ken wenzel ons, februar 18, 2009 20:14:37

For pokker da Henning, du er da det jeg vil kalde den "ultimative" lystfisker :-)

Stor respekt for din optimisme og dine altid gode fortællinger om dit liv som lystfisker, det altid med en godfornemmelse at jeg klikker på linket i indboxen når der er nyt på sitet.

Keep up the good work... Ken Wenzel