Kystdage

Kystdage

Vandpleje på tysk - 31/5 2009

Kontakt & linksOprettet af Henning Pedersen søn, maj 31, 2009 12:34:15

Forleden dag dukkede der en mail op i min indbakke fra Ludwig Tent, som bor ved Hamborg og arbejder med vandløb i Hamborg-området. Han sendte bl.a. et link til en ny blog, han havde lavet: Osmerus's Blog.

For nogle år siden havde jeg Ludwig med på en rundtur i Nordsjælland, hvor vi så på vandløb og vandplejearbejde først og fremmest ved Havelse Å. Ludwig var med sin familie i sommerhus i Rørvig og fik skabt kontakt til mig via sine kontakter i sportsfiskerforbundet.

Ludwig er heldigvis bedre til at tale dansk, end jeg er til det tyske, hvilket gjorde kommunikation noget lettere. Tyve års sommerferieophold ved Juelminde har sat sine spor :-)

Jeg må indrømme, at mine forstillinger om Hamborgområdet lå milevidt fra den virkelighed, som kommer til syne, når jeg læser og hører om Ludwigs arbejde. Godt at få rusket lidt op i sine forestillinger og fordomme :-)

Men kig selv ind på bloggen. Måske bliver du også klogere ;-)

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.