Kystdage

Kystdage

Den omvendte verden - 3/11 2009

NovemberOprettet af Henning Pedersen ons, november 04, 2009 08:04:05

Det sker jo at jeg fisker en kystplads igennem og ikke ser, mærker, fanger nogen fisk overhovedet.
Alligevel tager jeg måske til pladsen igen dagen efter med en klar forventning om, at tingene har forandret sig, og der nu er fisk på pladsen.

Men hvis jeg har en superdag på en plads med mange fisk, og jeg næste dag tager til pladsen igen, har jeg derimod en klar forventning om, at alt er uforandret, og der stadig er fisk at hente. ;-)

Lørdag var jeg på tur med Lasse Karlsson og Silja Longhurst for at tage billeder til en kommende artikel til Sportsfiskeren. Vi fiskede på Sjællands nordkyst og havde et fint fiskeri. Mange fisk....de fleste selvfølgelig små, som det er typisk for årstiden.

Søndag morgen stod jeg igen på pladsen som den første. I dagens anledning havde fluestangen fået udgangstilladelse, for fiskene havde dagen før stået i et passende smalt badekar. Forventningerne var i top. Det skulle blive lige så let, som at tage slik fra småbørn.

Men efter at have fisket det 500 meter lange bælte igennem havde jeg ikke haft en enenste kontakt. Tre fisk havde vist sig, som om de lige ville fortælle, at de skam stadig var i området ;-)

Tirsdag eftermiddag blev der et par timer til overs, og jeg tog igen ud til pladsen igen. Hug i første kast og masser af fisk i løbet af de næste timer.

Endnu engang var det den omvendte verden. Spørgsmålet er så bare, om jeg skal springe over den planlagte tur i morgen tidlig, hvor jeg - hvis mønsteret fortsætter - kan se frem til dårligt fiskeri.

Pyt....jeg giver det nok en chance :-)

  • Kommentarer(2)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Henning Pedersen tor, november 05, 2009 07:47:31

Hej Sara

Så fandt du alligevel resten af teksten ;-)

Ja, det kunne være spændende med alt det vand, men skildpadderne må du nu gerne have i fred for mig :-)

Kh
Henning

Oprettet af sara tor, november 05, 2009 04:54:01

Det lyder til at alt er som det plejer der hjemme :) Det var hyggeligt at snakke med jer i morges. Sarah og jeg har i dag været rundt på sightseeing og set nogle forskellige kirker.

Du ville elske Mississippi og alle deres søer. På den anden side af vejen er der en sø, der hedder Turtle Lake, den tror jeg vi skal ud og se i morgen.

Knus Sara