Kystdage

Kystdage

Fredag den trettende - 13/11 2009

NovemberOprettet af Henning Pedersen fre, november 13, 2009 18:41:26

Fredag den trettende….hvordan kunne det gå anderledes.

Lige nu har jeg kæmpet mig hen til computeren, hvor jeg har skænket mig et krus TE. Det ultimative tegn på at feberen har taget bolig i min krop. Kaffen smager dårligt, og jeg har absolut ingen appetit. Formår end ikke at tilberede den fine, blanke ørred, som jeg overlistede på morgenens tur.

Typisk! Endelig en fridag på en hverdag, og så vågner man, og et eller andet er ikke helt, som det skal være.
Men en aftale er jo en aftale, så ud i bilen og 20 km op ad Nordkysten, hvor Kurt og Stig venter. Det kan jo ikke være rimeligt, at de selv skal have hele arbejdet med at hive de ørreder på land.

Inden Stig når – lettere forsinket – frem til pladsen, har både Kurt og jeg fået bid. Min kommer med hjem til aftensmaden.

Der er også andet, der bider, for en frisk øst-sydøstlig vind sender kolde hilsner fra et sted i Østeuropa, og det er rigtig forbandet koldt for fingrene.

Efter et par timer, hvor der ikke har været flere bud efter fluen, går turen for mit vedkommende hjem i varmen. Og nu drikker jeg te! Jeg skal dårligt kunne sige, hvad den smager af. Den har samme farve som morgenurinen, dagen efter man har spist godt med ovnbagte rødbeder. Men den har én kvalitet: Den er varm J

“And now to something completely different”…..som de altid sagde i Monty Python:

Inden feberen helt tog over, var jeg lige rundt på nettet og tjekke diverse nyheder. På Ekstrabladets hjemmeside kunne jeg læse:

Bruger 80.000 skattekroner på portræt

Først drak han for 140.000 på 'studietur' - nu har borgmester Kaj Petersen spenderet 80.000 skattekroner på at få malet et selvportræt

Tænk! Jeg troede, at et selvportræt var noget, kunstneren malede af sig selv. Men den formastelige borgmester har måske selv været i gang med penslerne for derefter at stryge det fede honorar ;-)

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.