Kystdage

Kystdage

I sandhed et avanceret fluehjul - 14/2 2011

Grej & fluerOprettet af Henning Pedersen man, februar 14, 2011 14:48:34

Endelig vinterferie og hvad sker der så: Vågner med feber og kraftig halsbetændelse lørdag morgen samtidig med, at det bliver koldt og blæsende igen.
Nå, her efter et par dage har halsen heldigvis fået det lidt bedre, og lokalredaktørjobbet på Sportsfiskeren skal jo passet, så i dag har jeg hygget mig lidt med at surfe rundt på nettet i den evige nyhedsjagt.
På denne tur løb jeg ind i en udsalgsannonce for et fluehjul, som var kraftig nedsat i pris. Måske fordi hjulet var af en særlig beskaffenhed. Hør blot hvad der stod:

Latitude LA er Fenwick's mest avancerede fluehjul. Latitude er en glat arbejder, letvægt, store lysthus hjul lavet af ét stykke Areo industri aluminium. Den har en kraftfuld og ultra glat træk system. Det er anodiserede for korrosion resistanceand og alle komponenter er i rustfrit stål. Venstre og højre hånd hente. To Handels leveres en i træ og en sikker greb.

Det er jo ikke hver dag man bliver tilbudt et fluehjul som er en glat arbejder på størrelse med et lysthus :-)

Efter lidt søgen på nettet fandt jeg den engelske udgave, som har været udgangspunkt for den specielle oversættelse:

Latitude LA is Fenwick´s most advanced fly reel. The Latitude is a smooth working, lightweight, large arbor reel made from one piece of areo industry aluminium. It has a powerful and ultra smooth drag system. It's anodised for corrosion resistanceand and all components are stainless steel. Left and right hand retrieve. Two handels supplied one in wooden and one sure grip.

Jeg undrede mig lidt over lysthuset, men et opslag på Wikipedia afslørede at ”arbor” både kan betyde” lysthus” og ”spole på et fiskehjul”.

Hvem der stod bag den tvivlsomme oversættelse skal ikke afsløres her. I kan selv se, om I kan finde det.
Men med en pris nedsat fra 3499 kr. til 999 kr. skulle man måske overveje at købe lysthuset ;-)

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.