Kystdage

Kystdage

Løse skæl - 14/4 2011

AprilOprettet af Henning Pedersen tor, april 14, 2011 20:58:02

Da jeg var 15-16 år var løse skæl en katastrofe, når de dryssede ned på skuldrene. Det gjaldt om at få dem fjernet hurtigst muligt, og jeg gik og børstede væk hele tiden. Det var bare så flovt!

Men sådan er det ikke i dag. Nu er løse skæl noget man lader sidde så længe så muligt. Ikke nødvendigvis på skuldrene, men på grejet, på flyderingen, på sine waders og på hænderne. Ørredskæl, naturligvis ;-)

Jeg var i dag så heldig, at en på blank ørred på 52 cm tog min Kobberbasse på turen til Isefjorden og bagefter fordelte dejlige, blanke skæl alle mulige steder. Det er så slut nu, hvor den endte sine dage som et fint aftensmåltid, men jeg er sikker på, jeg stadig støder på små minder rundt omkring de næste par dage.

Turen gav også en anden ørred, som var en del længere, men trods en god, lang fight var det helt tydeligt en slank fisk med kæbekrog og faste skæl. En fisk som havde været på gydning i vinter, og den svømmer naturligvis rundt derude endnu.

Den første med de blanke, løse skæl endte som sagt sine dage på vores middagsbord, men at ende sine dage som et måltid, der er tilberedt med omhu og i selskab med andre gode ingredienser, er for mig også en god måde at ære en flot fisk på.

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.