Kystdage

Kystdage

Nu med stripper på båden - 21/4 2011

AprilOprettet af Henning Pedersen tor, april 21, 2011 16:15:17

Min flydering har fået stripper ombord. Ja, altså ikke et letpåklædt damemenneske, men en Flexi-stripper!

Den kan vel bedst beskrives som en linekurv uden kurv og har ét formål, som den udmærker sig ved at leve fuldt op til, nemlig at holde styr på løslinen under fluefiskeri.

Jeg købte den direkte hos dens opfinder Bjarne Friis i Randers, da jeg var i Jylland for at fiske sammen med Henrik Leth. Noget der gerne skulle resultere i en kommende artikel i Sportsfiskeren. Vores fiskeri foregik om lørdagen ved Sangstrup Klint lidt nord for Grenå, hvor vi havde håbet at finde nogle store blanke. Vi fandt bare ingenting, så søndag tog vi i stedet til Mariager Fjord, og Henrik – som sikkert havde bemærket, at jeg lidt for ofte havde linekludder – lånte mig en Flexi-stripper. Den virkede perfekt, og senere på dagen besøgte jeg Bjarne og fik én med hjem.
Læs gerne mere her: http://www.fries-rods.dk/lang/dk/flexi_stripper.htm

Vores tur til Stinesminde ved Mariager Fjord var mere indbringende end lørdagens tur til Djursland, og jeg havde en fin fight med en halvmetersfisk af den særlige lokale vildfiskestamme. Plettet og brunlig som en bækørred. Lidt slank, så den kom retur i fjorden. Henrik fik tre målsfisk, så alt i alt en fin dag.

Henrik fiskede jo fra pontonbåd, mens jeg holdt mig til flyderingen og måtte erkende en markant forskel på de to fartøjet: Evnen til at sejle op mod vinden.
Da vi skulle retur i modvind efter at have gennemfisket en strækning på 6-700 meter, klarede Henrik det nemt, men jeg måtte give op og gå på land og bære ringen retur. Jeg kom ganske enkelt ingen vegne, og benmusklerne var godt brugt, da dagen var omme.

  • Kommentarer(2)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Brian Poulsen ons, april 27, 2011 21:31:35

Ja en Flexi stripper er fantastisk. I sær til å'en eller søer og sådan.. Åbenbart også i en flydring.. Det må jeg teste nu når geddesæsonen skydes in på søndag. Meeen den virker ikke på kysten, da vandet jo slår op over kanten, så der må man sgu ha baljen frem hehe.

Oprettet af Henrik Leth søn, april 24, 2011 07:38:37

Tak for en hyggelig weekend her i Randers området - ses!