Kystdage

Kystdage

Blog-amok

Kontakt & linksOprettet af Henning Pedersen søn, marts 11, 2012 15:33:26

Nej, det er ikke denne blog, der er gået amok. Den lever såmænd sit eget stille liv med opdateringer i takt med, at jeg – desværre for sjældent – kommer ud til kysten.

Nej, det er fremkomsten af nye blogs, jeg har i tankerne.

Først var det min gamle bekendte og kilde til mange gode lokalhistorier i Sportsfiskeren Rune Westphal, der lancerede en blog, han kalder ”Seatrout flyfisher”.
Hans geografiske udgangspunkt er det samme som mit, altså Nordsjælland, så mon ikke det mest er historier herfra, vi vil få at høre. Det bliver spændende at følge.
Du finder den her: http://seatroutfisher.wordpress.com/

For et par uger siden var det min gamle fiskeven Lars Juhl Hansen, der sprang ud som blogger. Nu vil han ikke nøjes med, at andre skriver om hans mange fangster med Kobberbassen. Nej, han vil selv sætte ord på, og her bliver der helt sikkert meget at hente, hvis man vil have fingeren på pulsen i forhold til det sjællandske kystfiskeri. Den hedder ”Hvor finder du ørreden ved kysten”, og du finder den her: http://easytrout.wordpress.com/

Og så i forgårs fik jeg mail fra forbundsinstruktør Søren Rygaard, der introducerede sin helt nye blog, der hedder ”Mest om fluefiskeri”. Som navnet siger, er det fluefiskeriet i almindelighed, der er i fokus. Sørens geografiske udgangspunkt er egnen omkring Kongeåen i Jylland, så her kommer vi nok ikke til at høre så meget om Isefjordens velsignelser.
Du finder den her: http://mestomfluefiskeri.blogspot.com/

Oven på en uge med sygdom blev der tid til en kort tur i flyderingen på Roskilde Fjord i dag, og det gav et par målsfisk. Dejligt at komme ud i forårsluften. Det må der gerne blive lejlighed til nogle flere gange i de kommende uger.

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.