Kystdage

Kystdage

Festen fortsætter

AprilOprettet af Henning Pedersen tir, april 16, 2013 20:20:25

Endnu en eftermiddag på fjorden og endnu en god fisk med hjem. Denne gang viste målebåndet 59 cm.

En let vind lige ind i fra vest gav bølger på vandet, men ikke mere end pontonbåde fint kunne klare. Det første stræk gav 4 hug, men ingen af fiskene blev hængende, og det begyndte at ligne et kedeligt mønster. Men så kom dagens hug, og en flot, blank fisk sprang flere gange meterhøjt ud af vandet. Den blev heldigvis hængende, og kom efter en længere fight i nettet. Her kunne jeg så konstatere, at krogen sad meget yderligt, og at der samtidig var en knude på forfangsspidsen. Ikke uheldigt, at den kom med helt ind.

Hjemme ved køkkenvasken var det så spændende at se, om det var en børsteormespiser eller om den foretrak rejer. Det viste sig, at mavesækken stort set var tom, så måske foretrak den bare Kobberbasser ;-)

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.