Kystdage

Kystdage

Fin geddedebut

MartsOprettet af Henning Pedersen lør, marts 19, 2016 09:09:42

Fredag havde jeg Adrian med som gæst på en guidet tur. Turen var tidligere blevet aflyst på grund af sygdom, så det var ved at være sidste udkald inden fredningen, og vejret tegnede også lovende.

Faktisk var det nok alt for pænt, for det blev på flere måder en stille dag. Vandet lå spejlblankt, da vi kom ud på noret omkring kl. 10.30 og det var samtidig næsten spritklart. Det plejer at betyde svært fiskeri med sky gedder, der er svære at narre med vores kunstagn.

Men efter knap en halv time fik jeg de første to gedder, og det gav selvfølgelig blod på tanden, og da Adrian lidt senere fik hug, steg humøret betydeligt. Det var hans første gedde nogensinde!



Fiskene blev fanget på bombarda og spinnestang med mine meget enkle rødhvide fluer for enden af forfanget.


Midt på dagen løb vi ind i en lang periode med svært fiskeri, hvor der var meget langt mellem kontakterne, og først ud på eftermiddagen kom der lidt gang i sagerne igen. Adrian fortsatte i fin stil og kom op på seks gedder i alt. Guiden nøjedes beskedent med fire, og sådan må det selvfølgelig gerne være på en guidet tur.

Efter mange kolde ture de sidste to måneder var det også en befrielse at kunne stryge huen og nyde det varme vejr, hvor viberne boltrede sig inde på marken, og havørnen svævede højt over noret.


Læs mere om guidede ture her.









  • Kommentarer(1)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.
Oprettet af Adrian tir, marts 22, 2016 08:43:17

Tak Henning for en fed fisketur.

Du er en fantastisk guide og jeg er i den grad overrasket over hvor spændende både geddefiskeri, men også fiskeri fra pontonbåden er. At jeg så fik fanget 6 flotte gedder og havde mindst lige så mange hug, gjorde jo bare hele turen perfekt.

Jeg er helt klart frisk på flere ture, og kan kun på det varmeste anbefale alle at booke en guidet tur med dig :-)