Kystdage

Kystdage

343 havørreder tager ikke fejl

Grej & fluerOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 11:54:14

af Lars Juel Hansen, d. 18/3 2008

Livet som kystfluefisker startede for 16 år siden på den sjællandske nordkyst. Igennem årerne bliver man yderst kreativ og binder fluer, så flere æsker fyldes op til kanten. Senere bliver der sorteret godt og grundigt ud i æsken - man bliver klogere. Nogle gange gør saltvandet sit til, at man må udskifte alle sine fluer pga. rust.

Kobberbassen - i min version - blev skabt som et forsøg på at imitere en tangloppe. Det viste sig hurtigt, at jeg havde fået fat i noget, som havørrederne tog for gode varer. :-)

Blog Image

Min fangststatistik viser i dag, at jeg har fanget 343 havørreder over målet på dette fabelagtige mønster. Udover havørreder har Kobberbassen været i munden på 4 havbars og en enkelt tarpon i Caribien.

Kobberbassen skal fiskes hurtigt og gerne indtages i nogle lange tag. Du kan ikke tage den for hurtigt. Min erfaring er, at du skal binde en flue, der ligner så meget som muligt uden at være helt præcis. Jeg mener, at Kobberbassen kan ligne både tanglopper, rejer, tanglus, kutlinger og andet yngel. Prøv også Kobberbassen, hvis der er farvede fisk, der driller. Den har vist sig at være særdeles effektiv under disse forhold.

M.K. tobisen er også er mønster, der har overlevet diverse fluesorteringer i min æske. Denne flue bruger jeg typisk til steder, hvor jeg lige skal ”prøvefiske” en lang strækning.

Jeg vader altid i et godt tempo, når jeg fisker denne flue. Så man kan godt kalde tobisen en ”first-timer” flue. Prøv den i april og maj, når der for alvor kommer gang i tobiserne på kysten.

Blog Image

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.