Kystdage

Kystdage

Rette tid og sted - 8/11 2008

NovemberOprettet af Henning Pedersen fre, december 26, 2008 16:45:56

Da jeg satte mig til rette i bilen for at køre hjem tværs over Sjælland, slog det mig i al sin enkelthed og banalitet, hvor vigtigt det er at være på rette sted på rette tid, hvis man vil opleve godt fiskeri.
Jeg havde fisket strækningen på 4-500 meter igennem fra kl. 8 til 12 og fanget 14-15 fisk med de største på 48 cm og 61 cm. Mange hug, mange følgere, masser af liv i vandet. Efter en frokostpause oppe ved bilen fiskede jeg strækket igennem igen. Det kunne gøre hurtigt denne gang, for ikke en fisk viste sig, fulgte efter eller huggede. Der var totalt dødt!

Da slog det mig, at var jeg først ankommet kl. 13 i stedet for kl. 8, så ville meldingen til vennerne have været, at fiskeriet havde været elendigt, og der var dødt på pladsen. At komme til en plads, hvor der absolut ikke sker noget, har jeg jo oplevet mange gange før. Men hvor mange gange ville jeg have oplevet fint fiskeri, hvis jeg var kommet nogle timer før… eller måske var blevet nogle timer mere? Svaret blæser i novembervinden!

Blog Image

Om fredagen havde jeg fisket på den hjemlige strækning af nordkysten og kun set en enkelt fisk. Som sædvanligt var fiskeriet svært efter nogle dage med fralandsvind. Jeg valgte derfor at tage til Vestsjælland om lørdagen. Normalt ville jeg nok vælge Røsnæs i sydlig vind, men vinden var ikke så kraftig, så jeg valgte i stedet en plads på Storebæltskysten, hvor vinden kom ind fra siden og skabte lige tilpas liv i vandet. Små krappe bølger, men ikke værre, end man sagtens kunne fiske strækningen. Der bliver selvfølgelig hverken flere eller færre fisk, fordi vinden blæser og laver bølger på vandet, men de fisk, der måtte være på pladsen, er ofte lettere at få til at hugge.

Pladsen er lettilgængelig med parkeringsplads helt ude ved kysten. Det plejer at være ensbetydende med mange fiskere, men ikke denne dag. Der kom en enkelt mere, mens jeg var der. Han kørte igen efter en times tid, og derefter havde jeg alle herlighederne for mig selv. Måske netop på grund af vinden og bølgerne.

Den første tur ned ad strækket gav hurtigt tre undermålere, men lige før et lille rev fulgte flere større fisk efter fluen. Den ene, som var pænt stor, gik direkte til angreb på bombardaflåddet lige foran mine fødder. Fluen fik den desværre ikke øje på. Jeg fiskede videre og fangede flere undermålere, men vendte et par gange tilbage til stedet, hvor den store havde fulgt efter. Det gav endnu et par undermålere, men ingen kontakt med den store.

Til sidst opgave jeg stedet og fiskede videre ned ad strækningen. Måske havde fiskene blot flyttet sig, for et stykke efter revet kom der gang i sagerne. Der var meget drivende ålegræs i vandet, så jeg havde sat to fluer på forfanget i håb om, at i det mindste kun den ene fangede ålegræs. Den første flue var en orange sag, som min gode ven Per havde foræret mig nogle dage før. ”Svinet” kalder han den. En halv meter efter den kom så en lille kobberbasse.


Den første fisk valgte kobberbassen. Den kom på land, blev målt til 41 cm og røg med hjem til gryderne.
Det var den nok ikke kommet, hvis jeg havde vist, at der kort tid efter huggede en fisk, der var en hel del større. Den valgte også kobberbassen og fik bremsen på mit nye Stella-hjul til at synge en dejlig sang. Efter en fin kamp kunne jeg dog kane den ind, og med et godt tag om halen kunne jeg bære den helt ind på det tørre. Her blev den målt til 61 cm, og jeg var ganske enkelt nødt til at ringe til Per for at fortælle ham om mine bedrifter, og ikke mindst at to fisk i træk havde valg kobberbassen frem for hans orange ”Svin”.

Blog Image

Den næste fisk, der huggede, forbarmede sig over ham og huggede på Svinet helt inde foran mine fødder. Jeg tænkte, at den nok ikke havde fået særlig godt fat og valgte at lade det briste eller bære og lagde pres på den for at få den hurtigt ind. Det lykkedes, selvom den sad helt yderligt, og oppe på stranden kunne jeg måle den til 48 cm.

Blog Image
Jeg fortsatte fiskeriet lidt endnu og fik et par undermålere mere. Derefter gik jeg tilbage til bilen for at få noget mad og drikke.

På vej hjem lagde jeg vejen indenom Lars, som gav en kop kaffe. Lars havde ikke været ved kysten, da fruen var på weekendkursus, så opgaven med at passe sønnen på ét år lå helt og aldeles på hans skuldre.
De er søde, de små, men alligevel var jeg ikke helt ked af, at mine piger efterhånden er blevet selvkørende i enhver forstand. Det giver i hvert fald noget mere fisketid, hvis man ellers kan lade være med at involvere sig i en masse andre ting. Lige pt. går det meget godt!

  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.